292560141

■ r i / ' " '

POLITIVEDTÆGT FOR KØBENHAVN 1. MARTS 1913

MED ALFABETISK REGISTER. UDGIVET AF KØBENHAVNS POLITI.

G. E C. GADS FORLAG - KØBENHAVN 1913.

Alt, hvad der i Forhold til Politivedtægten ar 22. Juni 1883 er nyt, er trykt med Kursiv.

KØBENHAVN GRABBES BOGTRYKKERI

INDHOLDSANGIVELSE.

Side

Iste Afsnit: Om den o ffen tlig e Orden. Om Iagttagelse af Orden og Velanstændighed paa Gaden (§§ 1 - 1 0 ) ....................................... 5 — Forbud mod Hindringer for Færdselen (§§ 11—18) . 8 — Foranstaltninger til Afværgelse af Fare under den offent­ lige Færdsel m. m. (§§ 19—3 3 ) ...................................13 — Kørsel og Riden (§§ 34—4 7 ) ............................................ 18 — Førsel af Heste og andre Kreaturer (§§ 48—49) . . . 24 — Hunde (§§ 50—5 1 ) .................................................................... 26 — Beskadigelse og Besudling af Bygninger, Monumenter m. v* (§§ 52 —5 7 )................................................................. 27 — Gadenavne og Husnumre (§§ 58—5 9 ) .......................... 29 — Opslag (§§ 60—6 3 ) ................................................................. 30 — Torvehandel (§§ 64—6 8 ) .................................................... 32 — Beværtninger og Gæstgiverier (§§ 69—81) . . . . 33 — Offentlige Forestillinger og andre Præstationer (§§82—86) 40 — Arbejdskørsel samt Driven med Kreaturer paa Folke kirkens Helligdage (§ 8 7 ) ..................... 42 2det Afsnit: Om den o ffen tlig e R enlighed . Om Gadefejningen (§§ 88—9 2 ).................................................... 43 — Bortkørsel af Gaderenovation og Affald fra Husenem. v. (§§ 93—102) .......................................................................... 48 3die Afsnit: Om P a atale, S tra f o g E rstatning (§§ 103—106) 51 4de Afsnit: Om P o liti-V ed tæ g ten s Om raade og de til samme knyttede særlige Reglementer (§§ 107—109) . . . . . . . 53 Vedtægtsbestemmelse angaaende Københavns Fæstningsterræn 56 Register........................................................................................................ 59

1ste Afsnit. Om den offentlige Orden. I s te K ap ite l. Om Iagttagelse af Orden og Velanstændighed paa Gaden. § 1. Paa offentlig Gade, Vej eller Plads maa intet Opløb eller Sammenstimlen af Folk finde Sted, hvorved den offentlige Orden forstyrres, eller Færdselen hemmes. § 2. Naar mange Mennesker paa offentlig Gade, Vej eller Plads samles ved Indgangen til Billetudsalg, Forlystelses­ steder eller ved andre saadanne Lejligheder, skal de op­ stille sig i Række efter den Orden, i hvilken de er an­ komne, og derved rette sig efter Politiets Anvisning. Det er forbudt i og paa Sporvogne og Omnibusser at benytte Hattenaale uden Sikkerhedsdup. § 3. Enhver er paa offentligt Fortov pligtig at vige af Vejen for de mødende, der har Kørebanen paa deres højre Haand, samt for Skildvagter.

6 Skorstensfejere og Møllere i deres Arbejdsklæder og andre, der er iførte Klæder, som besudler ved Berøring, maa ikke gaa eller opholde sig paa offentligt Fortov. § 5- Paa offentlig Gade, Vej eller Plads maa der ikke foregaa Slagsmaal, Skrigen, Raaben, højrøstet Syngen eller anden larmende, voldsom eller fornærmelig Adfærd, hvorved den offentlige Orden forstyrres, eller de forbi- gaaende eller omboende forulempes. Raaben med Varer maa ikke finde Sted før Kl. 6 Morgen eller efter Gadelygternes Tænding og ingen Sinde ud over Kl. 8 Aften. Børn, der endnu ikke har fyldt 14 Aar, maa ikke benyttes til i Forretningsøjemed at føre Træk- eller Haand- vogne eller køre med Varetransportcykler. Børn under 16 Aar maa ikke benyttes til nogen som helst Handel eller overanstrenges ved Førsel af Træk- eller Haandvogne, Kørsel med Varetransportcykier eller Bæren af Byrder i Forretningsøjemed. Paa offentlig Gade, Vej eller Plads kan Politiet for­ byde Forhandling og Uddeling af Tryksager, naar saa­ dant er egnet til at fremkalde Forstyrrelse af den offent­ lige Orden, eller naar Tryksagerne er af anstødeligt Ind­ hold. Ved Adgangen til offentlige Skoler maa der paa Skole­ dage ikke uddeles Reklamesedler eller andre trykte Med­ delelser. § 6. . Ingen maa uden fyldestgørende Grund banke paa Port, Dør eller Vindue, ringe paa Port- eller Dørklokke § 4.

7 eller foretage lignende Handlinger, hvorved Beboerne for­ styrres. Det er ikke uden Beboernes udtrykkelige Begæ­ ring tilladt at foretage saadant for at falbyde Varer eller i lignende Øjemed. Børn under 16 Aar maa ikke om­ bære Genstande til Falbydelse i Husene. § 7. Der maa ikke paa offentlig Gade, Vej eller Plads gøres Glidebaner eller foretages nogen Leg eller noget Spil, der er til Hinder for Færdselen. Det er forbudt at krybe op paa eller klynge sig til Vogne eller andre Køretøjer under Kørselen eller til saa- danne at fastgøre Haandvogne eller Slæder. § 8. Ingen maa paa offentlig Gade, Vej eller Plads eller ud over disse skyde med Bøsse, Pistol, Nøglebøsse, Bue, Pusterør eller andet saadant, afbrænde Krudt, Fyrværkeri­ sager eller eksploderende Genstande af hvilken som helst Slags, ej heller kaste med eller fra Huse udkaste Stene, Snebolde, Snavs, Vand eller andet, hvorved Skade kan bevirkes, eller de, som færdes paa disse Steder, for­ trædiges. § 9. Ingen maa offentlig færdes i saa beruset Tilstand, at han kan give Anledning til Ulempe for andre. Lige­ ledes er det forbudt paa eller ud til Gade, Vej eller Plads at vise uanstændig Opførsel, derunder at opfordre til Utugt. Ej heller er det tilladt at vise sig maskeret eller i en Dragt, der er stridende mod Velanstændighed eller egnet til at fremkalde Forstyrrelse af den offentlige Or­ den. Politiet kan, naar dertil findes Anledning, forbyde

løsagtige Fruentimmer, Omdrivere og lignende Personer, der findes paa offentlig Gade, Vej eller Plads, at staa stille eller at færdes frem og tilbage paa kortere Stræk­ ninger, og enhver er pligtig til at efterkomme Politiets Paabud i saa Henseende. § 10. Ingen maa udenfor de tilladte Badepladser bade sig i eller svømme i Byens Kanaler, Stadsgraven, Søerne i og omkring Staden samt Løbene derimellem, i Nyhavn, Tømmergraven eller i aabent Vand i umiddelbar Nærhed af Toldboden, Knippelsbro, Langebro, af Landingsbroer for Passagerskibe, eller overhovedet af offentlig Gade, Vej, Spadseregang eller Plads. Ved Badeanstalter, der er saaledes beliggende, at de kan overses fra offentlig Gade, Vej, Plads eller Bro, kan Politiet fordre truffet saadanne Foranstaltninger, at Bad­ ningen ikke foregaar paa en saadan Maade, at den giver offentlig Forargelse. 2d et K a p ite l. Om Forbud mod Hindringer for Færdselen. § 11 . Paa offentlig Gade, Vej eller Plads maa ingen tage Stade for at udsælge Varer eller drive anden Forretning uden Politiets Tilladelse, og, naar Tilladelse er meddelt, ikke udenfor det anviste Sted, ej heller maa til saadan Forretning, Bod eller Skur opstilles, førend Magistratens Tilladelse er erhvervet. Personer, som sælger Varer, eller som tilbyder deres

9 Tjeneste, maa ikke opstille sig i Klynge eller paa anden Maade hindre Færdselen, ej heller vise Paatrængenhed. Frugt, Kartofler og andre Grøntsager er det ikke til­ ladt at køre omkring med til Falbydelse paa Vogne paa offentlig Gade, Vej eller Plads; dog er Omførsel paa Haandvogne ikke indbefattet under dette Forbud. Politiet kan meddele Tilladelse til, at der paa For­ tove foran Beværtningssteder maa hensættes Borde og Bænke for de beværtningssøgende; dette maa dog kun indrømmes, hvor Hensynet til den øvrige Færdsel til­ lader det, og Tilladelsen maa kun gives efter forud ind­ hentet Samtykke fra Magistraten og mod Erlæggelsen af den aarlige Afgift, som af Magistraten for hvert enkelt Tilfælde fastsættes. Uden vedkommendes Samtykke maa ingen tage Plads paa Trapper, i Porte, Ind- eller Opgange til Huse, i Gaardsrum, Udhuse, Kælderrum eller Loftsrum. § 12 . Paa offentligt Fortov eller Gangsti maa ingen færdes paa Rulleskøjter eller lignende, trække eller bære Cykler, Byrder eller andre Genstande, der ved deres Størrelse er til Hinder for Færdselen, eller som ved deres Art ud­ sætter de forbigaaende for Skade eller Ulempe. Haand­ vogne med Børn samt Rulle- og Sygestole skal trækkes saaledes, at Færdselen derved besværes saa lidt som mu­ ligt, i hvilken Henseende de fornødne Bestemmelser gives af Politiet. Paa stærkt befærdede Steder og navnlig paa Broer kan Politiet paabyde Fodgængere kun at benytte det Fortov, hvor de har Kørebanen paa den højre Haand.

Saadant Paabud skal meddeles ved iøjnefaldende Opslag paa Stedet. § 13. Intet, som kan være til Hinder for Færdselen, maa hensættes eller henlægges paa Fortov eller andetsteds paa offentlig Gade, Vej eller Plads. Dog skal det, naar ingen Gaardsplads haves til Af- eller Paalæsning af Varer, Brændsel eller andet, være tilladt, at denne sker paa de nævnte Steder, naar den foretages med saa liden Ulempe for Færdselen som muligt, og intet maa blive liggende i længere Tid end højst fornødent. Fraspændte Vogne saavel som Trækkevogne maa ikke uden særlig Tilladelse af Politiet henstaa paa offentlig Gade, Vej eller Plads i længere Tid, end der behøves til deres Af- eller Paalæsning. § H . Det er forbudt paa offentlig Gade, Vej eller Plads at foretage noget Slags Arbejde, hvorved Færdselen hemmes, eller de forbigaaende udsættes for Fare eller Ulempe, saasom at save eller hugge Brænde eller Tømmer, knuse Kokes, hugge Sten, beslaa Heste og andet deslige. Ej heller maa Tæpper, Duge og deslige udbankes eller udrystes, Sengklæder henlægges til Udluftning eller Tøj ophænges til Tørring paa eller udover offentlig Gade, Vej eller Plads. § 15 . Varer, Udhængsskabe, Vinduesmarkiser eller andre Genstande, der anbringes udover offentlig Gade, Vej eller ‘Plads, skal være forsvarlig befæstede og, naar de har et Fremspring af mere end 12 cm, anbragte i en

11 saadan Højde, at deres Underkant er mindst 2,25 m over Jorden. Hvor Fortovet har en Bredde af over 2 m, og Om­ stændighederne i øvrigt taler derfor, kan Politiet tillade, at de nævnte Genstande faar et større Fremspring eller anbringes i en ringere Højde end anført. Bestemmelserne i denne Paragrafs 1. Stk. er ogsaa an­ vendelige paa Skilte. Disse maa derhos ikke uden Poli­ tieis Tilladelse anbringes anderledes end fladt mod Byg- ningsfa 9 aden. Magistraten meddeler nærmete Forskrift om, under hvilke Betingelser en saadan Tilladelse bør meddeles. Det er forbudt paa Plankeværker, Stakitter og lignende • Hegn i en Højde under 2,5 m at anbringe Pigtraad, der vender ud mod offentlig Gade, Vej eller Plads. Porte og Døre samt Skodder og Vinduer, hvis Under­ kant ikke ligger mindst 2,25 m over Gaden, maa ikke ind­ rettes til at aabne udad mod Gaden. / særlige Tilfælde kan dog Magistraten tillade Undtagelser fra dette Forbud. § 16. Fragt- og Arbejdsvogne maa ikke køre paa Østergade, Amagertorv, Vimmelskaftet, Nygade eller Frederiksberg- gade, medmindre de kommer fra eller skal til en i den vedkommende Gade beliggende Ejendom eller afhente Gadens Renovation. Kørsel og Riden langs Christiansborg Slots Forside mellem Kavalerløngangsporten og Slotskirken er kun til­ ladt dem, der har Ærinde i Slottet, og i Gaden „Bag Raadhusetu kun dem, der har Ærinde i Raadhuset. Kørsel med Fragt- og Arbejdsvogne gennem Kolonnaden ved Amalienborg er ikke tilladt. Med Magistratens Samtykke kan Politidirektøren helt

12 eller til Dels forbyde Kørsel paa andre Steder for andre end de der boende, eller foreskrive visse Arter af Færd­ sel at følge bestemt betegnede Retninger. § 17. Forspændte Vogne maa paa offentlig Gade, Vej eller Plads ikke holde paa Steder, hvor de standser al Færd­ selen, og overhovedet ikke holde stille i længere Tid, end der behøves til Aflæsning eller Paalæsning, med­ mindre de dertil har faaet særlig Tilladelse af Politiet, .og i saa Fald kun paa de dertil anviste Steder. De skal paa offentlig Gade eller Vej stedse holde saa langt ud til Siden af Kørebanen som muligt. Vogne maa ikke holde, hvor to Færdselslinier skærer hinanden, og- paa de brolagte Overgange over Jordveje kun medens Vognen benyttes til Ind- eller Udstigen. Kommunalbestyrelsen bestemmer, paa hvilke offent­ lige Pladser i Staden det skal være Landboerne til­ ladt at holde med Vogn for at fodre deres Heste, samt fastsætter tillige de nærmere Betingelser for denne Be­ føjelses Udøvelse i Henseende til Tid, Afgifts Erlæggelse m. v. § 18- Naar Vogne ved Bryllupper, Begravelser, Teaterfore­ stillinger, Koncerter, Baller eller andre Lejligheder samles i større Mængder paa offentlig Gade, Vej eller Plads, skal de holde i Række efter Politiets nærmere Anvisning og ved Til- eller Frakørsel følge den af dette beteg­ nede Vej. Er vedkommende Gade eller Vej saa snæver, at to Vogne ikke med Lethed kan komme forbi hinanden,

13 maa Vognrækken dannes i de nærmeste Gader eller Veje, der har den fornødne Bredde. Vognene skal køre frem efter Tur, og kun, naar den hvem en Vogn skal optage, forlanger det, maa Vognen køre ud af Rækken og hen til Indgangen, men skal da, naar den paagældende ikke er eller straks kommer ti Stede ved Indgangen, indtage den sidste Plads i Vogn­ rækken. 3d ie K ap itel. Om Foranstaltninger til Afværgelse af Fare under den offentlige Færdsel m. m. § 19. Forældre eller andre vedkommende er pligtige at sørge for, at smaa Børn, der er under deres Varetægt, paa offentlig Gade, Vej eller Plads er undergivne tilbørligt Tilsyn. § 20. Ved Færdselen ov.er de offentlige Broer og Dæmnin­ ger er saavel kørende og ridende som Fodgængere plig­ tige at følge de Forskrifter, som meddeles ved iøjnefal­ dende Opslag paa Stedet eller særligt gives af Brobe­ tjentene. Ved Aabning og Lukning af Broerne maa ingen træde indenfor den stedfindende Afspærring. Paa stærkt befærdede Steder kan Politiet med Magi­ stratens Samtykke paabyde, at al Kørsel og Riden skal foregaa i Skridt. Saadant Paabud skal meddeles ved iøjnefaldende Opslag paa Stedet.

14 Private Gader og aabne Gaardspladser (Passager), som Magistraten har forlangt belyste, skal, fra Mørket falder paa, og indtil det bliver lyst om Morgenen, holdes tilbørlig oplyste ved vedkommende Ejeres Foranstaltning og paa deres Bekostning. § 21. 22 . Naar offentlig Gade, Vej eller Plads anlægges eller istandsættes, samt naar der ellers ved samme foretages Arbejder, der i nogen væsentlig Grad er til Hinder for Færdselen eller gør den usikker, skal den paagældende Strækning, saa længe Arbejdet varer, i passende Afstand holdes forsvarligt afspærret. Fra Mørket falder paa, indtil det bliver lyst om Morgenen, skal der være anbragt fornødne tændte Lygter ved Afspærringen. § 23. Naar ved offentlig Gade, Vej eller Plads nye Byg­ ninger opføres, eller ældre Bygninger nedrives eller un- dergaar en Hovedreparation, skal Ejeren, forinden Ar­ bejdet paabegyndes, derom gøre skriftlig Anmeldelse til Politiet, for at dette kan paase, at der ved Anbringelse af Plankeværk eller paa anden Maade træffes de Foran­ staltninger, som findes nødvendige til Forebyggelse af Ulempe for de forbipasserende, samt at de til Indhegnin­ gens Anbtingelse i øvrigt fornødne Tilladelser er indhentede. Naar Indhegningen ikke længer er nødvendig, skal ny Anmeldelse ske til Politiet, hvorefter, saa snart dettes Tilladelse foreligger, Indhegningen uopholdelig skal bort­ tages og Pladsen bringes i forsvarlig Orden. §

15 Ejeren er ansvarlig for, at Indhegningens Vedbliven ikke nødvendiggøres ved utilbørlig Forhaling af Bygge­ arbejdet. § 24. Løbebroer og Stilladser, som anvendes ved Bygnings­ arbejder, skal være af forsvarlig Styrke og omhyggeligt anbragte og iøvrigt udførte efter Bygningsvæsenets For­ skrifter. Løse Stiger, der benyttes til Arbejde paa en Bygnings udvendige Side, skal være af forsvarlig Styrke og, naar de er over 4 m lange, forsynede forneden med saadanne Indretninger, at Udskridning forhindres, hvorhos en Ar­ bejder, saa længe en Stige af den angivne Længde be­ nyttes, skal have Plads ved dens Fod for at paase, at den staar fast. Færdselspassager under Løbebroer og Stilladser skal være forsvarlig overdækkede. Vinduespudsning udvendig fra maa ikke finde Sted uden betryggende Sikring mod Nedstyrtning. For Overtrædelse af de i denne Paragrafs 3 første Stykker indeholdte Bestemmelser straffes den Haand- værksmester eller andre, der forestaar det paagældende Arbejdes Udførelse, eller, saafremt han ikke opgives af Ejeren, denne selv. For Overtrædelse af Bestemmelsen i 4de Stykke har den, som har den øverste Myndighed til at lade Arbejdet udføre, Ansvaret. § 25. Befindes en Bygning eller en Del af samme i saa brøstfældig Tilstand, at der er Fare for Nedstyrtning, kan Politiet forbyde Benyttelsen af Bygningen helt eller

16 til Dels og paalægge Ejeren inden en af det fastsat Frist at foretage saadanne Arbejder, at den tilstedeværende Fare fjernes, hvorhos Politiet paa Ejerens Bekostning kan træffe de yderligere Foranstaltninger, der maatte anses for fornødne for at forebygge Fare for forbigaaende eller andre. Paa lignende Maade forholdes, naar Mur, Plankeværk eller andet saadant Hegn findes i faldefærdig Stand. § 26. Urtepotter, Fuglebure eller andet, der ved at falde ned kan bevirke Skade, maa ikke opstilles eller ophæn­ ges paa Tage, Tagrender, aabne Altaner, Bygningers Ydersider, Mur, Plankeværk eller Stakit eller i aabne Vinduer eller Luger, medmindre de er forsvarlig fast­ gjorte eller paa anden Maade sikrede mod Nedfald. Naar Vinduer holdes aabne nd til offentlig Gade, Vej eller Plads, skal de paa forsvarlig Maade være fastgjorte. § 27. Vinder eller andre Indretninger, ved hvilke Varer eller andet hejses op fra eller ned til offentlig Gade, Vej eller Plads, skal saavel som deres Tilbehør have fornøden Styrke og maa kun benyttes af øvede og paa- lidelige Folk. § 28. Kældernedgange, som fra Bj^gningslinien springer frem imod offentlig Gade, Vej eller Plads, skal paa Siderne være hegnede med forsvarligt Rækværk.

17 § 29.

Udløbsrender fra Huse og Grunde til offentlig Gade, Vej eller Plads skal være forsvarligt dækkede lige med M Fortovets Overflade/ Tagrender og Nedløbsrør skal være i hel og forsvarlig Stand. § 30. Politiet kan give Bestemmelser om det Tilsyn, der skal finde Sted, og de Redningsredskaber, der skal fore­ findes ved offentlige Badehuse. § 31. Ingen maa uden Vandvæsenets Tilladelse færdes paa Isen paa Skt. Jørgens Sø, Sortedamssø mellem Østeibro og Fredensbro, og i Parkerne , ej heller paa de til Isning ind- hegnede Dele af Vandvæsenets Søer og Løb. I øvrigt er det forbudt at færdes paa Isen over Søer, Vandløb og Kanaler, saalænge den ikke er fuldkommen sikker, eller naar det ved Opslag er tilkendegivet, at Færdsel over Isen er forbudt. Det er kun med Vandvæsenets eller Politiets Tilladelse tilladt at hugge Vaager eller Huller i Isen paa de for­ nævnte Steder, og saa.danne skal af vedkommende for­ synes med forsvarlig Indhegning. § 32. Rensning af Tagrender ud til offentlig Gade, Vej eller Plads maa ikke uden Politiets Tilladelse finde Sted efter 10. 10 Formiddag. . § 33. Naar Op- eller Nedhejsning af Varer eller andet, Rensning af Tagrender, Nedkastning af Sne fra Tage, 2

1

18

Istandsættelse af saadanne eller andre mindre betydelige Bygningsarbejder foretages, eller Sneskred fra Tage kan befrygtes udover eller ud til offentligt Fortov, skal der til Advarsel for de forbigaaende udsættes Afvisere af en saadan Beskaffenhed, at de tilstrækkelig tydeligt angiver, at Færdselen sammesteds er forbunden med Fare eller Ulempe. Afvisere maa ikke henstaa længer end nød­ vendigt, men skal borttages, saasnart de paagældende Arbejder standser. Under Nedbrydning af Bygninger og under Bygnings­ foretagender maa tørt Murgrus og lignende ikke udkastes fra Bygningen paa en saadan Maade, at Støvet af Vin­ den kan føres udover offentlig Gade, Vej eller Plads.

4de K ap itel. Om Kørsel og Riden. § 34.

Kørende og ridende er pligtige at iagttage behørig Forsigtighed navnlig omkring Gadehjørner, ud af Porte eller tværs over andre Færdselsveje. Dette gælder ogsaa om Kørsel med Haand- eller Trækvogne. Kapkørsel og Kapridning er forbudt. Paa Gader og Pladser maa ikke køres eller rides hurtigere end i jævnt Trav, andet­ steds ikke hurtigere end i stærkt Trav. Kørende og ridende skal i Tide varsko Personer, der er foran dem paa deres Vej; Standsninger og Forandring af Kørselsretning skal tilkendegives dem , der er bagved, ved at række Pisken i Vejret eller gøre Tegn med Haan­ den. Unødvendig Knalden med Pisk er forbudt. I Til-

19 fælde af Paakørsel skal den kørende standse og paa For­ langende opgive Navn og Bopæl. Kørende og ridende skal vige til Side for Sporvogne, Redningsvogne, Vogne, der tilkendegiver sig som Sygevogne, Ambulancevogne og Brandvæsenets Køretøjer. Det samme gælder for kongelige Ekvipager, i hvilke Medlemmer af Kongehuset eller fremmede fyrstelige Personel befinde sig. Medens Brandvæsenets Køretøjer og de fornævnte Syge­ vogne passerer forbi, skal andre kørende holde stille eller køre i Skridtgang. § 35. Kørende og ridende skal holde sig paa de til saadan Færdsel bestemte Gader og Veje. Ingen maa køre eller ride paa Fortov eller Gangsti. § 36. Kørende og ridende skal holde sig saa langt til højre paa Kørebanen mod Fortov eller Cyklestribe som muligt; naar de møder hinanden, skal hver især vige af til højre. Kørsel udenom et andet Køretøj, der er foran, skal foregaa ved at holde til venstre. Ved Gadehjørner og ved Skæringspunkter af to eller flere Færdselslinier er saadan Forbikørsel forbudt. Kørsel omkring Gadehjørner og ud af Porte skal foregaa langsomt. Sker Omdrejningen fra den ene Gade ind i den anden til højre, skal der svinges i kort Bue; sker Omdrejningen til venstre, skal der svinges i lang Bue, Naar 2 Vogne kører saaledes, at deres Veje skærer hin­ anden, skal den Vogn, som har den anden paa sin højre Side, køre af Vejen for denne (eller køre bag om denne), 2 *

20 Kørende og ridende er forpligtede til straks og uvæger­ lig at efterkomme de Anvisninger, der ved Ord eller Tegn gives dem af Politiet med Hensyn til at standse , køre eller ride frem, foiandre Kørselsretning eller deslige. § 37. Ingen maa køre eller ride imod eller ind i Troppe­ afdelinger, Ligtog eller andre Processioner, men enhver har at vige af Vejen for samme. § 38. Uden særlig Tilladelse maa ingen Vogn eller andet Køretøj paa offentlig Gade, Vej eller Plads være for­ spændt med flere end to Heste ved Siden af hverandre; ej heller er det uden i Tilfælde af Beskadigelse eller Øde­ læggelse tilladt paa disse Steder at køre med flere Vogne eller andre Køretøjer, der er fastgjorte til hverandre. Med de Begrænsninger og i de Gader , som Politiet maatte bestemme, er det dog tilladt Damptromler og Lastautomo­ biler at føre Paahængsvogne, naar iøvrigt Politiets Krav til Bremser og andre Sikringsforanstalininget fyldestgøres. § 39. Vogne med Læs skal være forsvarligt læssede, saa at de ikke er udsatte for Væltning eller for, at det paa­ læssede falder af, eller at Vognene gaar i Stykker under Kørselen, eller at der i øvrigt ved Kørselen bevirkes Skade eller Ulempe for Færdselen. § 40. Ingen, der er under 16 Aar, eller som er drukken eller af anden Aarsag upaalidelig, maa køre en forspændt

Vogn. Ogsaa den, der betror en forspændt Vogn til en Person under 16 Aar eller til en beruset, er underkastet Strafansvar. § 41. Paa offentlig Gade, Vej eller Plads eller i Porte, Gaarde eller deslige Steder, der bar aaben Udkørsel til offentlig Gade, Vej eller Plads, maa ingen Vogn holde forspændt, medmindre Kusken eller en anden voksen Person holder Tømmerne, eller disse er forsvarligt fast- bundne til Vognen, og en Skagle ved hver Hest er fra­ spændt, for Tospænder-Køretøjer de to inderste Skagler. Det er forbudt paa de fornævnte Steder at tage Hoved­ tøjet af Heste eller at tage Bidselet af forspændt Hest i længere Tid, end medens den fodres. Heste, der tidligere har løbet løbsk eller har vist Til­ bøjelighed til at slaa eller bide, skal paa de nævnte Ste­ der altid være undergivne tilbørligt Tilsyn. Heste, der har vist Tilbøjelighed til at bide, skal tillige betegnes med en fra begge Sider synlig Halmvisk paa Hovedet, og Heste, der har vist Tilbøjelighed til at slaa, skal beteg­ nes med en Halmvisk ved Halen, eller ogsaa skal der træffes anden efter Politiets Skøn paalidelig Sikkerheds­ foranstaltning med Hensyn til de heromhandlede Heste. § 42. Naar Heste paa offentlig Gade, Vej eller Plads be­ nyttes for Kane, Slæde, Sporvogn eller Vogne, hvis Hjul­ fælger er belagte med et Stof, der dæmper Lyden, skal de være forsynede med forsvarlige Bjælder eller Klokker, saa at man i tilbørlig Afstand kan høre deres Komme.

22 Paa ethvert Køretøj, der ikke særlig er bestemt til Personbefordring, skal Ejerens Navn og Bopæl paa begge Sider være angivet med paamalede tydelige Bogstaver af mindst 8 cm’s Højde. Ejer samme Person mere end ét saadant Køretøj, skal ethvert af disse tillige være for­ synet med et tydeligt Løbenummer af mindst 8 cm’s Højde. Enhver til Personbefordring tjenende Vogn skal være forsynet med 2 Lygter med ufarvet Glas, der skal være anbragte paa hver Side af Vognen saa langt fremme som muligt. Disse Lygter skal brænde i den Tid, Gadelygterne er tændte. For Omnibussers og Sporvognes Vedkommende bestem­ mer Politiet i hvert enkelt Tilfælde Antallet og Anbringelsen af Lygterne. § 44. Intet Godslæs, som kører over offentlige Broer, maa have større Vægt, end hvad der fra Tid til anden fastslaas ved Bekendtgørelser fra Politiet i Forening med de forskel­ lige Institutioner, under hvilke Broerne sorterer. § 45. For Kørsel med Cykler og lignende Befordringsmidler gælder følgende særlige Bestemmelser: Cyklister er pligtige under Kørselen altid at vise be­ hørig Forsigtighed og at beholde en Haand paa Styret og begge Fødder paa Pedalerne. Paa Steder, hvor der er stærk Færdsel, forbi Sporvejsstoppesteder, naar Sporvogne holder for at optage eller afsætte Passagerer, samt om Gadehjørner skal Kørselen foregaa langsomt. § 43.

Enhver Cykle skal være forsynet med en stærkt lydende Klokke samt efter Mørkets Frembrud med en foran paa Cyklen anbragt Lygte. Naar der er Fare for Sammenstød, skal der i Tide gives tydeligt Signal med Klokken, hvilket dog ikke fritager Cyklisten for at an­ vende behørig Forsigtighed overfor Fodgængere. Lygten, hvis forreste Glas skal være ufarvet, og som ikke maa virke stærkt blændende, skal være tændt i Tiden fra Gade­ lygterne tændes og indtil de slukkes. 1 Tiden fra Kl. 10 Morgen til Kl. 10 Aften er det for­ budt at køre paa eller over Østergade, Vimmelskaftet, Nygade og Frederiksberggade. Paa Cyklestier er Kørsel med Motorcykler og Varetrans­ port-Tricykler forbudt. Endvidere er Kørsel paa Cyklestier forbudt Cyklister, der paa Cykle medfører større Genstande, saasom Kasser o. /., der kan være til Ulempe for andre. Cyklisten skal paa Cyklestier holde sig til højre for mødende Cyklister og ved Forbikørsel bagfra til venstre. Hvor der paa en offentlig Gade eller Vej findes indrettet 2 Cyklestier eller 2 Cyklestriber, skal Cyklisten benytte den, som findes paa hans højre Haand. Under Kørsel maa Cyklisten ikke medføre andre Cykler end den, hvorpaa Kørselen foregaar. Øvelseskørsel er kun tilladt paa ubefærdede Steder. Kapkørsel er forbudt. Det er forbudt under Kørselen . at medføre Genstande, der har en Længde af over 3 m, eller et Fladeindhold af over 3A m2, eller en Vægt af over 30 kg. 2 Personer maa ikke samtidig køre paa en ensædet Cykle. I Tilfælde af Paakørsel skal Cyklisten standse og paa Forlangende opgiye Navn, Stilling og Bopæl.

Det er forbudt at køre paa eller over Fortov eller Gangsti. Bestemmelserne i §§ 35, 36 og 37 gælder ogsaa for Cyklekørsel. § 46. Med Hensyn til Kørsel med Automobiler henvises til de til enhver Tid gældende Love. Det paahviler Ejeren af et Automobil at drage Omsorg for, at det holdes i en saadan Stand, at det forvolder saa lidt Støj som muligt, og at det ikke paa Grund af mangelfuld Pasning udsender Os eller ilde Lugt. § 47. Øvelses-, Kunst- og Væddeflyvning med Flyvemaskine er forbudt over den sammenbyggede Del af Byen. Paa de til Flyvning bestemte Pladser maa der ikke flyves over det Fladerum, der er indtaget til Tilskuerplads. 5te K ap itel. Om Førsel af Heste og andre Kreaturer. § 48.' Heste maa ikke gaa løse paa offentlig Gade, Vej eller Plads. Ej heller maa nogen paa offentlig Gade eller Plads føre en eller flere Heste ved Siden af eller efter Vogn eller andet Køretøj, ej heller trække eller drive flere ikke sammenkoblede HeBte eller flere end 4 Heste i et Kobbel. Dog maa tvende fraspændte Heste føres under een Tømme, naar de ikke slæber Skagler eller deslige efter sig. Ingen maa ride med Haandhest i stærkt befærdede Gader. Enhver Hest, der rides, trækkes eller

drives paa offentlig Gade, Vej eller Plads, skal være for­ synet enten med Hovedtøj eller med Bidsel. Naar Hesten trækkes eller drives, maa den ikke føres hurtigere end i Skridt, og Føreren skal, naar den trækkes, gaa paa dens venstre Side. § 49. Om Førsel af andre store og smaa Kreaturer paa offentlig Gade, Vej eller Plads gælder følgende Bestem­ melser: Tyre maa ikke trækkes igennem Byen. Andet stort Hornkvæg maa ikke drives, kun trækkes enkeltvis eller i Kobler. Svin og Kalve maa ikke drives eller trækkes, men skal altid køres paa Vogn eller Trillebør. Det samme skal gælde om Faar og Lam, der ankommer hertil til Søs eller paa Jernbane, medmindre de trækkes enkeltvis. Til den Førsel af Kreaturer, der ikke sker ved Kørsel paa Vogn eller Trillebør, maa kun benyttes Personer, som dertil har erhvervet Politiets Tilladelse, hvilken til enhver Tid kan tilbagetages. Dette skal dog ikke ude­ lukke nogen fra enten selv at føre eller ved en i hans faste Tjeneste staaende Mand at lade føre ham tilhørende Kreaturer og ej heller' være til Hinder for, at Personer, der driver eller trækker Kreaturer ad Landevejen her til Staden, fører dem lige til deres første Bestemmelsessted paa Stadens Grund. Politiet bestemmer og bekendtgør, ad hvilke Veje store Kreaturer maa føres i Kobbel, samt hvor mange Stykker der maa føres i et saadant. Det er forbudt under Kørsel med eller Transport af Heste, Kreaturer eller andre Dyr at benytte eller behandle dem saaledes, at de overanstrenges, eller at der paa anden

I

Maade tilføjes dem Lidelse. Heste, som er halte, eller som har aabne eller ulægte Saar paa Steder, hvor Sele eller Sadeltøj kan komme i Berøring dermed, maa ikke benyttes.

6te K ap itel. Om Hunde. § 50.

Hunde, der paa offentlig Gade, Vej eller Plads ikke bærer Polititegn for Aaret, kan Politiet foranstalte optagne og fremlyste samt, hvis Ejeren ikke indløser dem inden 3 Gange 24 Timer, lade dræbe. Hunde, der ved at gø eller tude om Aftenen eller Natten paa Gaardsplads eller anden indhegnet Plads forstyrrer de omboendes Ro, kan Politiet, naar Omstændighederne taler derfor , forlange, at Ejeren eller den, hos hvem de har Tilhold, under Straf­ ansvar efter denne Vedtægt lade fjerne. Befinder saadanne Hui\de sig derimod paa offentlig Gade, Vej eller Plads, kan de af Politiet foranstaltes optagne og fremlyste, samt, hvis Ejeren ikke inden den i 1ste Punktum nævnte Frist indløser dem, foranstaltes dræbte. Ejere af Hunde, der efter det foranstaaende kan op­ tages, er tillige undergivne Strafansvar efter denne Ved­ tægt. Løse Hunde maa ikke opholde sig i Beværtningslokaler. I Lokaler, hvor Næringsmidler forhandles, er det forbudt at medtage saadanne Hunde. Det er forbudt at fæste Hunde i Baand til Automo­ biler, Køretøjer, Sporvogne, Cykler eller lignende Befor­ dringsmidler, ligesom det er forbudt Passagerer eller andre

27 Personer paa saadanne Befordringsmidler at føre Hunde i Snor. Det samme Forbud gælder ridende. § 51. Naar nogen vil benytte løsgaaende glubske Hunde til Pladsers Bevogtning, skal han derom gøre Anmeldelse til Politiet, for hvem han med Hensyn til hver enkelt Hund, som agtes saaledes benyttet, skal forevise den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Attest om, at der efter Hundens Beskaffenhed intet derfor er til Hinder. Ved­ kommende Plads skal derhos holdes saaledes indhegnet og lukket, at Hundene ikke kan slippe ud, og det skal ved tydelige Opslag udenfor Pladsen paa de Steder, Poli­ tiet béstemmer, altid findes bekendtgjort, at der holdes løse Hunde paa Pladsen, og til hvilke Tider de er løs­ gaaende. Endelig skal saadanne Hunde stedse være for­ nævnte Skoles Tilsyn og Bestemmelser underkastede. 7de K ap ite l. Om Beskadigelse 6g Besudling af Bygninger, Monumenter m. v. § 52. Det er forbudt at skrive, kradse, male eller tegne paa eller paa anden Maade at beskadige eller besudle de til offentlig Nytte eller Prydelse bestemte Indretninger eller Genstande, saasom Statuer, Springvand, Vandposte eller Opstandere, Brandhaner, Gadelygter, Bænke, Ind­ hegninger og deslige, saavel som den til offentlig Gade, Vej eller Plads stødende Del af Hus, Mur, Bro , Planke­ værk, Port eller andet saadant.

28 Ingen maa uden Magistratens Samtykke opbryde Sten­ broen eller foretage nogen Gravning i eller anden For­ andring ved offentlig Gade, Vej eller Plads. § 54. Ingen uvedkommende maa tænde eller slukke de paa offentlig Gade, Vej eller Plads anbragte Lygter. § 55. Ingen maa beskadige de paa offentlig Gade, Vej eller Plads eller i offentlige Anlæg staaende Træer ved at af­ brække Grene eller Kviste, afrive eller skære i Barken eller deslige, ej heller aftage eller beskadige de omkring Træerne til deres Beskyttelse anbragte Indretninger. Det er ogsaa forbudt at afplukke, borttage eller beskadige de i offentlige Anlæg værende Frugter, Blomster eller Plan­ ter, at henkaste eller henlægge Urenlighed, Papir eller andet saadant i deslige Anlæg eller paa anden Maade beskadige eller besudle dem. De besøgende er pligtige at overholde de af Anlæge­ nes Bestyrelse til Fremme af Orden og Fred trufne regle­ mentariske Bestemmelser, naar disse er bekendtgjorte paa behørig Maade, navnlig ved Opslag ved Indgangene og paa andre passende Steder. Ej heller maa nogen uden Ejerens Tilladelse betræde Marker eller Haver eller beskadige de derom anbragte Hegn. § 56.

Ingen maa bestige, overstige eller beskadige de ved offentlig Gade, Vej eller Plads eller om offentlige Anlæg anbragte Aflukker, Brystværn, Diger eller anden Indheg§ 53.

29 ning, ej heller stige ned i eller beskadige de ved dem værende Grøfter. § 57. Paa Kirkegaard maa ingen Legen eller anden med Hensyn til Stedet upassende Opførsel finde Sted. Ingen maa paa Kirkegaard gaa udenfor de afstukne Gange, stige over Grøfter, Diger eller andre Indhegninger, beskadige Træer, Blomster eller andre Vækster eller paa nogen Maade beskadige eller besudle Gravsteder eller andre paa Kirkegaarden værende Anlæg, ej heller paa anden Maade overtræde de af Kirkegaardenes Bestyrelse til Fremme af Orden og Fred paa Kirkegaardene trufne reglementariske Bestemmelser, naar disse er bekendtgjorte paa behørig Maade, navnlig ved Opslag ved Indgangene og paa andre passende Steder. Børn maa ikke komme paa Kirkegaard undtagen i Følge med og under Opsigt af andre Personer. Det er forbudt der at medtage Hunde, medmindre de føres i Baand. 8de K ap ite l. Om Gadenavne og Husnumre. § 58. Ved Hjørner af offentlig Gade, Vej eller Plads eller af privat Gade , der tjener som offentligt Færdselssted, skal Ejeren af vedkommende Hjørnegrund lade Gadenavnene anbringe paa den Maade, som Magistraten bestemmer. § 59. Enhver Husejer skal sørge for, at Husets Gadenum-

30 mer, der bestemmes af Magistraten, er ud til offentlig Gade, Vej eller Plads anbragt paa en formaalstjenlig Maade, og at. Matrikulsnumret er anbragt paa et passende Sted i Indgangen til Porten eller Forstuen. Er der til samme Husnummer flere Opgange i Port, Gaard eller Gennemgang, skal der ved hver af disse Op­ ganges Hovedtrappe yderligere anbringes et Bogstav.

9de K ap ite l. Om Opslag*. § 60 .

Plakater, Bekendtgørelser og lignende maa med Und­ tagelse af de i § 61 nævnte Tilfælde ikke opslaas udenfor de det til sæt lig indrettede af Magistraten anskaffede eller godkendte Plakatsøjler. Herfra undtages dog Bekendt­ gørelser, udstedte af offentlige Myndigheder, for hvis Ved­ kommende det af Magistraten bestemmes, hvor Opslag maa finde Sted, samt Opslag angaaende offentlige Valg­ handlinger og Opslag paa en Ejendom om, hvad der ved­ kommer d e , deri boende Personers Næringsvej, Bopæls­ forandringer og andre Henvisninger, som knytter sig til Opslagsstedet eller angaar Salg af eller Lejeledighed i andre Ejendomme, der tilhøre eller administreres af Ejeren. Endvidere undtages Plakater, Bekendtgørelser og lignende, som anbringes paa de af Magistraten godkendte Kiosker. Reglerne for Opslag paa Plakatsøjlerne, derunder Bestem­ melser, der sikrer imod, at der paa Søjlerne anbringes Pla­ kater, hvis Indhold ikke egner sig til offentligt Opslag, gives a f Magistraten og optages i den eller de Tilladelser, som

31 Magistraten udfærdiger angaaende Anbringelsen m. v. af Plakatsøjler. § 61. Politidirektøren kan tillade de nuværende Ejere af Plakattavler at benytte disse paa samme Maade som hid­ til, naar Ejerne af de Ejendomme, hvorpaa Tavlerne er anbragte, giver Samtykke hertil. Dog kan Tavlernes An­ tal ikke forøges, ligesaa lidt som Retten til Tavlerne kan overdrages til andre. Politidirektøren kan ligeledes med vedkommende Ejers Samtykke give Tilladelse til Opslag af Bekendtgørelser paa Huse, Plankeværker og lignende i Stadens ydre Distrikter udenfor det Omraade, hvor Magistraten har anskaffet eller godkendt Plakatsøjler. Saadan Tilladelse skal dog i det længste kunne gives for ét Aar ad Gangen. § 62. Opslag, der anbringes udenfor Plakatsøjlerne, og som ikke udgaar fra en offentlig Myndighed og ikke vedrører den Ejendom, hvor Opslaget findes, eller dens Beboere, maa kun besørges udførte ved dertil af Politiet autori­ serede Personer, der modtager Bevis for Autorisationen til Forevisning for det patrouillerende Politi. § 63. De efter det foranstaaende lovlig gjorte Opslag er det forbudt at afrive, besudle eller paa anden Maade at be­ skadige eller gøre ulæselige.

32 10de K ap itel. Om Torvehandel. § 64.

Det bestemmes af Kommunalbestyrelsen , hvilke af Stadens offentlige Torve der kan benyttes til Torvehandel, hvilken Handel der paa hvert enkelt Sted maa drives, og til hvilken Tid den maa’ finde Sted. Ingen maa overtræde den saaledes trufne Ordning ved at drive Torvehandel med andre Varer, til andre Tider eller paa andre Steder end tilladt. § 65. De, der indfinder sig paa Torvene for at falbyde Varer, skal ordne deres Udsalg paa den Maade, der af Politiet eller andre opsynshavende anvises dem, og i det hele iagttage de af Politiet til Ordens Overholdelse givne Forskrifter. Den, der, skønt paamindet, ikke efterkommer de givne Forskrifter, kan af Politiet bortvises fra Torvet. § 66 . Torvehandlere maa ikke paa Torvet henkaste fordær­ vede Varer eller andet Affald. § 67. Ingen maa lægge Hindring i Vejen for den fri Ad­ gang til Udsalgsstederne eller paa anden Maade forstyrre Handelen. Personer, der indfinder sig paa Torvet for at søge Arbejde ved at bortbringe købte Varer, maa ikke opstille

33 sig ved Udsalgsstederne, men skal holde sig i en saadan Afstand, at de ikke hindrer Færdselen. § 68 . Politiet kan i Forbindelse med Magistraten bestemme , fra hvilket Tidspunkt de handlende maa indfinde sig paa Torvet. Ved Torvetidens Udløb skal alle Varer saavel som Vogne, Borde, Kurve eller deslige, der er benyttede ved Handelen, fjernes fra Torvet.

I l t e K a p ite l. Om Beværtninger og Gæstgiverier. § 69.

Aldersgrænsen for Personer, til hvem der i Bevært­ ninger og Gæstgiverier maa udskænkes stærke Drikke, sættes i Henhold til § 32 i Lov Nr. 104 af 10. Maj 1912 om Beværtning og Gæstgiveri samt om Handel med stærke Drikke til 16 Aar. Forbudt er al Udskænkning til Personer, med Hensyn til hvilke vedkommende Vært har faaet Kundskab om, at de er indlagt paa Fattigvæsenets Anstalter eller Stif­ telser i denne eller en Nabokommune. Naar nogen paa et Beværtningssted er bleven beruset, er Værten ansvarlig for, af han under tilstrækkelig Led­ sagelse hjembringes eller henbringes til den nærmeste Politistation. Udbetaling af Arbejdsløn eller Hyre maa ikke finde Sted i Beværtningslokaler. ■ 1

34 (Bestemmelser angaaende Indretningen af Beværtningslokaler [§§ 70 — 77] har ikke tidligere været optagne i Politivedtægten, men i Sundhedsvedtægten). Alle Beværtningslokaler er undergivne Politiets og Sundhedskommissionens Tilsyn. Intet Lokale maa herefter tages i Brug til saadan Næring, forinden det efter en af Ejendommens Ejer ind­ givet Ansøgning er godkendt af Politiet og Sundheds­ kommissionen. Denne Bestemmelse kommer ogsaa til Anvendelse paa Lokaler, der efter tidligere at have været benyttede til saadan Næring tages i Brug, efter at en efter Politiets og Sundhedskommissionens Skøn væsentlig Ombygning har fundet Sted, eller som ikke senest har været benyt­ tede til saadan Næring. Skal et Lokale, der benyttes til Beværternæring, over- gaa til en ny til Næringen berettiget Bruger, kræves lige­ ledes efter en af Ejendommens Ejer indgivet Ansøgning Godkendelse af Politiet og Sundhedskommissionen, men det er da overladt disse Myndigheder at lempe Fordrin­ gerne efter Forholdene i hvert enkelt Tilfælde. Med Hensyn til de i dette Stykke omhandlede Lokaler kan der ikke stilles Forlangende om Forandringer ved Lofts­ højden, jfr. § 71, Post a, 4. Stk., eller i Henseende til Gulvets Beliggenhed under Gadens Niveau, jfr. § 71, Post c. § 71. De Fordringer, som maa fyldestgøres af Lokaler, som efter forrige § behøve Godkendelse, er følgende: a. I enhver Beværtning skal der være et for alle Gæster tilgængeligt større Gæstelokale. Kan Adgangen § 70.

35 til dette Lokale for nogle af Gæsterne kun naas ved at passere Gaden, Op- eller Gennemgange for Ejendommens Beboere, Beværtningens Økonomirum eller Rum, som slet ikke hører til Beværtningen, betragtes det ikke som til­ gængeligt for alle Gæster. Dette Lokales Størrelse skal i Beværtninger, som ikke omfatter mere end 2 Værelser, være mindst 40 m8, i saadanne, der omfatter mere end 2 Værelser, mindst 30 m8. I dette Lokale maa spanske Vægge eller lignende Skillerum kun anbringes vinkelret paa Lokalets Vægge og saaledes, at de ikke berøve det nogen Tilgang af Lys og Luft, de maa ikke have nogen større Højde over Gulvet end 2 m, og der skal stedse i Lokalets Midte blive et sammenhængende Rum af mindst 25 m8, frit for alle Adskillelser. Dele af Lokalet, som udskilles paa nævnte Maade, maa ikke dækkes af Portiérer eller lig­ nende. Intet Lokale, der benyttes som Gæstelokale, maa have et mindre Gulvareal end 10 m8. Loftshøjden i samtlige Gæstelokaler skal være mindst 3 m. I Gæstelokalerne skal der være tilstrækkelig Adgang for Dagslys; intet Gæstelokales Vinduesareal beregnet efter Gulvfladen maa være under Ve af Lokalets Gulv­ areal, og mindst Vs af det pligtige Vinduesareal skal være til at aabne til det fri. b. I alle Beværtningslokaler skal Væggene i mindst 2 m Højde være til at afvaske. Dog kan det i enkelte Tilfælde tilstedes, at der af dekorative Hensyn afviges fra denne Fordring. Lofter, der ikke kan afvaskes, skal hvidtes mindst 1 Gang aarlig. Gulvet i Beværtnings- 3*

36 lokaler maa ikke være Jord og skal holdes i forsvarlig Stand. c. I intet til en Beværtning hørende Lokale maa Gulvet ligge mere end 0,3 m under det tilgrænsende Terrains Niveau, ej heller maa Beværtninger indrettes i Etager, som ikke fyldestgøre Bygningslovens Forskrifter med Hensyn til Beboelsesrum. I ganske særlige Tilfælde, f. Eks. ved Udvidelse af en bestaaende Beværtning, der har flere Etager i Brug i samme Ejendom, kan Politiet og Sundhedskommissionen dispensere fra nærværende Bestemmelse, naar iøvrigt Om­ stændighederne tale derfor. d. Beværtninger maa kun indrettes i Forhuse alene eller i Forhuse med tilstødende Side- og Baghuse, naar samtlige Lokaler danner en sammenhængende Lejlighed. Fra denne Bestemmelse, der ogsaa kommer til Anven­ delse, naar i en bestaaende Beværtning Forhuslokalerne nedlægges, saa kun Side- og Baghuslokaler blive tilbage, kan der dog under særlige Forhold gives Dispensation af Politiet og Sundhedskommissionen. e. Til Fjernelse af fordærvet Luft skal der efter Po­ litiets og Sundhedskommissionens Forlangende træffes saadanne Foranstaltninger, som nævnte Myndigheder give Anvisning paa. f. Til enhver Beværtning skal høre et Køkken paa mindst 10 m2 Gulvareal og med Vindue til fri Luft samt et forsvarlig ventileret Spisekammer paa mindst 1 m2 Gulvareal. Køkkener, Spisekamre, Opvaskerum og Øko* nomirum, der indrettes til Opvarmning og Kogning, skal have en Loftshøjde af mindst 2,5 m og fyldestgøre de i foranstaaende Post a, 5. Stk., Post b, første og sidste Punktum, og Post e fastsatte Fordringer. For saa vidt

37 de i dette Stykke nævnte Rum anbringes i Kælderetager, skal de benyttede Rum — Spisekamre dog undtagne — fyldestgøre de Fordringer, som Bygningsloven stiller til Beboelsesrum. Hvor Rummene uden at opfylde alle de hernævnte Betingelser skønnes at være aldeles fyldest­ gørende indrettede, særlig med Hensyn til Belysning og Luftfornyelse, kan Politiet og Sundhedskommissionen dis­ pensere fra sidstnævnte Bestemmelse og fra Bestemmelsen i Post a, 5. Stk. g. Latriner og Pissoirer i umiddelbar Forbindelse med Beværtningslokaler skal være adskilte fra disse ved et Forrum med selvlukkende Døre og iøvrigt i enhver Hen­ seende, særlig ogsaa med Hensyn til Pissoirudskylning, indrettes efter Politiets og Sundhedskommissionens For­ skrifter. Beholderklosetter kan ikke ventes godkendte til Brug for Beværtninger, naar Forholdene tillade Indretning af Vandklosetter. Latriner og Pissoirer maa ikke have en saadan Beliggenhed i Forhold til Beværtningslokalerne, at de kun kunne naas ved Passage gennem Køkken eller andre Økonomirum. h. I Beværtningslokaler skal alle udstillede Spise­ varer bevares saaledes, at de ikke bliver forurenede af Fluer eller paa anden Maade. § 72. Med Hensyn til Lokaler, der nu med lovlig Adkomst benyttes til Beværtningsdrift, og saa længe de efter § 70 ikke behøver Godkendelse af Politiet og Sundhedskom­ missionen, gælder følgende Bestemmelser: - a. Sundhedskommissionen kan forlange foretaget saa- danne Foranstaltninger til Fjernelse af fordærvet Luft fra Gæste- og Økonomilokaler samt med Hensyn til Indret

38 ningen og Ventilationen af Latriner og Pissoirer, der høre til Beværtningen, som den anser for nødvendige for Lo­ kalernes Benyttelse, og som efter nævnte Kommissions Skøn lader sig udføre efter de tilstedeværende Forhold, og hvorpaa Kommissionen giver Anvisning. b. Finder Sundhedskommissionen, at der i de be- staaende Beværtninger findes særlig sundhedsfarlige For­ hold, i hvilke der efter dens Skøn ikke kan tilvejebringes tilstrækkelig Forbedring, er den berettiget til at forbyde disse Lokalers Anvendelse til Beværtningsbrug. § 73. Beværtningslokaler med tilhørende Økonomirum, La­ triner og Pissoirer skal holdes forsvarlig rene. Politiet og Sundhedskommissionen har Ret til at paabyde saadanne Reparationer af Lokalerne, som er nødvendige for, at de kan holdes rene. § 74. Intet Beværtningslokale eller dertil hørende Økonomi­ rum maa benyttes til Natteophold. § 75. Med Hensyn til Lokaler, som ikke tidligere har været i Brug til Beværternæring, skal Politiet og Sundhedskom­ missionen kunne lempe Vedtægtens Fordringer, naar det drejer sig om Beværtninger, som kun kan holdes aabne i Sommertiden og fortrinsvis er beregnede paa Servering i fri Luft. § 76. Andragender om de i Henhold til § 70 fornødne Godkendelser skal være affattede i 2 Eksemplarer og ledsagede af Planer og Snit, ligeledes i 2 Eksemplarer.

39 Andragende, Tegning og Plan maa navnlig indeholde Oplysning om Gæstelokalernes Gulvareal, Skillerum, Vægge og Loft samt om Vinduesarealet, Loftshøjden og Bevært­ ningens Beliggenhed i Forhold til Gadens Niveau. End­ videre maa Andragendet indeholde Oplysning om Kok­ keners, Opvaskerums og lignende Rums Loftshøjde, Gulv­ areal, Vinduesareal og Beliggenhed samt om Latriners og Pissoirers Beliggenhed i Forhold til Beværtningslokalerne. § 77. Ethvert Beværtningslokale, hvor Besøgende opholde sig, skal, naar Dagslyset svigter eller ophører, i Rummets hele Udstrækning være rigelig oplyst med kunstig Belys­ ning. Afskildringer, som hindre Oversigten over et Be­ værtningslokale, kan Politiet forlange fjærnede. I /— § 78. Værten maa ikke mod Politiets Forbud foranstalte eller taale nogen Afbenyttelse af Lokalet, der medfører forstyrrende Støj for andre af Husets Beboere eller for omboende. Dette gælder ogsaa Værten i Foreningslokaler. Politiet kan, hvor Forholdet paakiævet det, forbyde enhver beværtningsdrivende til Hjælp i de Lokaler, hvor Gæster opholder sig, at benytte anden kvindelig Med­ hjælp end sin Hustru og egne voksne Børn. § 79. I Beværtningsstedet maa intet foretages, som strider mod Orden eller Sømmelighed. - Ingen maa paa et Beværtningssted gøre sig skyldig i voldsom eller støjende Adfærd, hvorved Gæster, Værten,

1

40

dennes Folk eller andre fortrædiges, eller nogen af Husets Beboere eller omboende forstyrres. Har Slagsmaal eller anden betydeligere Uorden fun­ det Sted, er Værten, naar det forlanges af Politiet, plig­ tig straks at lukke Beværtningen for den Dag. 80 . Beværtninger og andre Forretninger, hvor Spise- og Drikkevarer er Genstand for offentlig Forhandling til Fortæring paa Stedet, eller hvor Forhandling eller Udde­ ling af stærke Drikke finder Sted, skal holdes lukkede om Natten fra Kl. 1— 5. 81 . Naar Konditori eller anden offentlig Beværtning findes i en Bygning, der er forsynet med Port, skal Ejeren i Gaarden paa et let tilgængeligt og synligt Sted anbringe et lukket Pissoir efter Politiets nærmere Bestemmelse, og Adgang til samme skal, saa længe Porten er uaflaaset, tilstedes enhver. Ejeren er pligtig at besørge Pissoiret forsvarlig renholdt. 12te K ap ite l. Om offentlige Forestillinger og andre Præstationer, § 82 . Med Undtagelse af det kongelige Teater maa ingen uden Justitsministeriets Tilladelse offentlig opføre eller lade opføre dramatiske Forestillinger, Operaer, Balletter eller deslige; dog kan Politidirektøren give Tilladelse til § §

Opførelsen af en enkelt Forestilling af den nævnte Art, ligesom han ogsaa kan meddele Tilladelse til Opførelsen af dramatiske Forestillinger af Dilettanter i veldædigt Øjemed. § 83. Ingen maa uden Politiets Tilladelse offentlig give Kon­ certer eller musikalske Præstationer, afholde Dans eller Maskerade, afbrænde Fyrværkerier, foranstalte Haveillu­ mination, give mimiske, ekvilibristiske, magiske eller des­ lige Forestillinger, forevise Seværdigheder, saasom Mena­ geri, sjældne Dyr, Biografteatre, Panoramaer, Perspektiv­ kasser, Stereoskopsamlinger eller deslige, lade afbenytte Karusselier, Fjederbøsser, Skydeborde eller lignende, af­ holde Gevinstskydning eller deslige. Til Afholdelse af Tombola eller andet saadant Lykkespil udkræves Politi­ direktørens, eventuelt Justitsministeriets , Tilladelse. Tilladelse til Kirkekoncerters Afholdelse maa ikke meddeles, førend Biskoppens og vedkommende Kirkebe­ styrelses Samtykke er erhvervet. I Lokaler, hvor Sangerinder optræder, skal der være en fuldstændig Adskillelse mellem det Sted, hvor Præ­ stationerne udføres, og det øvrige Lokale, i hvilket San­ gerinderne ikke maa færdes enten for at indsamle Beta­ ling eller i andet Øjemed. § 84. Naar Tilladelse efter forrige Paragraf er givet nogen til at gaa omkring og opføre Musik, forevise Kunster og Seværdigheder eller andet, maa saadant dog ikke ske paa offentlig Gade, Vej eller Plads. Ligesom det er en Selvfølge, at enhver Ejer eller Lejer af en Ejendom kan forbyde deslige Personer sammesteds at udføre de nævnte