FraDengamleHerresSkuffer

101

D e t er i Aar et lige saa vanskeligt Spørgsmaal at besvare, som det var i vore Bedsteforældres eller Oldeforældres Tid, hvorledes man bedst skal komme i Skoven paa Pinseturen. Det er i Grunden helt under­ ligt, at vi ikke har set noget til de gammeldags Kaffe­ møller nu, da kun de, der bor i ulige Numre, maa tage til Klampenborg med Sporvognene Pinsedag. Naar Jom­ fruen vilde med i Skoven i hine Tider, var der ingen „Bolignød“ i Kaffemøllen; Jomfruen var „ikke frygtsomt sindet“ , hun „steg kun op paa Trinet“ , og naar man rullede ad Skoven til, kunde man se „Pigen med Rosen paa tværs af Matrosen“ , som Datidens noget borgerlige Poesi frejdigt og ret ugenert forherligede Situationen. Man maatte den Gang som nu trække tidligt hjemad, Fatter med Barnevognen og med en Unge paa Armen, Mutter med een ved hver Haand, og naar man nær­ mede sig Staden, sattes Farten op, fordi man skulde ind, inden Portene lukkedes, ligesom man nu vil ind, før Lysene slukkes, eller før det Værtshus, hvor Husfaderen fik sit „Godnat“ , stængede sine Døre. Det er jo en hyppig gentagen Fortælling, som for saa vidt lyder underligt i vore Øren, at Menigmand for­ nøjede sig ved at drage med Madkurv og øvrigt Til­ behør til Assistens Kirkegaard, hvor Dugen bredtes over en Ligsten, og Graveren serverede Vand paa Maskine. Helt anstændigt var det nu ikke altid i Holbergs Tid at tage i Skoven. Henrik taler derom i „Maska- rade“ , og man ved, at allerede paa Frederik den Tredies Tid fik hans Kammertjener Jacob Pedersen Lov til i Gyldenlund at holde Wirtzhaus, hvor man kunde fejre „Bryllup, Barsel og anden Samkvem og Convent“, og