FraDengamleHerresSkuffer

10 Sandheden; han var netop en mild og en blid Natur, og det viste han bedst i sit Hjem og det daglige Liv, som det formede sig der i Huset paa Højbroplads. Noget uretfærdigere end at drille ham med, at han dér havde faaet Naboskab med Fiskerkonerne ved Gammelstrand, er aldrig skrevet i politisk Polemik, og nogen større Usandhed end den, at han var en velhavende Mand, er heller ikke sagt. Hele hans Livsførelse var i Hjemmet borgerlig og jævn. Naar „Fædrelandet“ aldrig fik mere end 3000 Abonnenter, vil man forstaa Nødvendigheden af, at han maatte være det. Men han lyste op i sit Hjem; han elskede sine Børn og var glad, naar Hustruen lærte dem at synge Salmer og Folkeviser, og hans gladeste Time var den, hvor han hver Aften samlede Familien for at læse højt for dem alle. Han læste morsomt og klart. Og da Fru Ploug allerede i 1864 blev syg, tog han selv hele Opdragelsen af Børnene i sin Haand. Han passede ogsaa Husholdningen, han smurte Skolemaden — med tre Snit i hvert Stykke med salt Kød, for at ikke hele Paalægget skulde gaa med i første Mundfuld, og han hulede aldrig Osten. Selskabelighed var der ikke meget af. Studenter­ kvartetten kom en Gang aarlig, ellers mindes Børnene Heises smukke Stemme, Vilhelm Rodes Lune, Axel Lieb- manns Elskværdighed, Chr. Richardts Latter og Otto Zincks lystige Viser. For øvrigt kom kun „Fædrelandets“ anden Redaktør, Giødwad, dér hver Dag og spiste til Middag, og Kunst­ historikeren Høyen kom hyppig til The og Wienerbrød om Aftenen. Det er mærkeligt, hvad en tilfældigt henkastet Meddelelse i et Blad om, at et Hus gaar over fra een