FraDengamleHerresSkuffer

128

skal vogte Ild og Lys“ og „befale sig Gud i V old “ , saa ved man for øvrigt med Sikkerhed, at Byens Portnøgler er bragt i Behold op paa Amalienborg, og man kan rolig trække Nathuen ned over Ørene og slukke sit Lys. Thi alt er, som det skal være i Kongens København.

D er er ikke noget, der mere kan fylde en gammel Student med Vemod end, naar han passerer Hjørnet af Holmens Kanal og Holbergsgade og ikke længere der ser den kendte graa Studenterbygning med de grønne Træer omkring, især savner man mellem dem de to dejlige Akacier, der just var blevet store, da de faldt for Øksens Hug. Der var ikke saa mange af den Slags her i Byen, at man skulde synes, det var værd at fælde dem, selv om man fik nok saa stor en Forretningsbygning i Stedet, og selv om denne er nok saa køn, hvad jeg for Resten slet ikke synes, den nye „Hafnia“ -Bygning er, men det er jo en Smagssag, og om den skal man som bekendt ikke disputere. Naar man er saa gammel, at man endnu husker de gamle Studenterforeningsstuer i Boldhusgade, „hvor sorte vare Lofter og sort var Gu lv“ , „hvor Støvets Tæppe kendte hverken Rift eller Hul, ak, men det gjorde Sofa­ betrækket“ , og hvor Heyman raaded for Borgen, saa erindrer man den stolte Følelse af Rigdom og Pragt, hvormed vi i 1863 flyttede ind i vort eget Hus, og havde nogen sagt til os den Gang, at Huset blot 40 Aar senere var for lille, havde vi ganske roligt let ham op i Øjnene. Det var da ogsaa en Hjertesorg for os alle, da Huset faldt. Skønt jeg boede paa Gammelholm den