FraDengamleHerresSkuffer

130 Sørgeligst af det alt var det dog, at den store Sal skulde forsvinde; det var ogsaa besynderligt, at Arkitek­ terne ikke fandt et eneste Lokale i den store nye Byg­ ning ude ved Volden, hvor den kunde være rekonstru­ eret; da der alligevel skulde være en „mindre Sal“ saa stor som den gamle ved Holmens Kanal, og den har omtrent samme Form, synes Opgaven dog ikke at have været helt uløselig. Og det er dog et Faktum, at lige saa festlig og kold Studenternes nuværende pragtfulde store Sal er, lige saa hjemlig og hyggelig var den gamle. Der fandt man hinanden ved Gilderne, medens Røgen lagde sit tætte Slør over Salen og fortonede sig op imod Lysene i Frederik den Syvendes skønne Lysekroner, hvoraf der nu kun er een tilbage. Der knyttede sig altfor mange store og lyse Minder til den Sal til, at den burde have haft Lov til helt at forsvinde. Man husker H. C. Andersens Oplæsninger, man ser Bjørnstjerne Bjørnson bred og norsk paa Taler­ stolen, man mindes Henrik Ibsens tavse Sfinxskikkelse ved den ledende Seniors Side; man ser Holger Drach - mann stor og stolt og med mægtige Arm- og H oved ­ bevægelser deklamere sine egne Digte med en Stemme saa høj og spæd, at den stod i en latterlig Kontrast til den statelige Mand. Og man mindes maaske allertystest og skønnest gamle I. P. E. Hartmanns Ridderskikkelse, naar han hyl­ dedes af de unge, han elskede, og som forgudede ham. Man ser ham rejse sig paa Slaget 12, og medens hele Forsamlingen sang: „Snart er Natten svunden“ , gaa langs Væggene hen til den midterste Udgangsdør. Da var de to Vers sungne. Hartmann vendte sig, slog ud med Haanden og sagde med et lykkeligt Smil ud over Salen: „Tak for i Aften, mine kære unge Studenter!“ saa tordnede Hurraraabene imod ham, og imedens han.