FraDengamleHerresSkuffer

134

rigtig af at opgive deres Adresse, naar det ikke er band­ sat nødvendigt. Megen Historie rummer Holmensgade selvfølgelig ikke; eet historisk Navn er dog knyttet dertil, endda eet af Danmarks største. Da H. C. Andersen i Jødefejdens uroligste Dage i 1819 som fattig Dreng kom til Køben­ havn, kom han ved Skæbnens Ugunst til at bo hos en Madamme i Ulkegade, og han siger selv i sine Erin­ dringer, at det klinger forunderligt, men det var saa- ledes, at han i Sandhed ikke havde Tanke om den Verden, der rørte sig om ham, og var saa ganske det uskyldige Barn, at der ikke faldt en ureen Skygge i hans Sjæl. Da Husejerinden hørte, at Andersen blev hjulpet af Digteren Guldberg og Weyse, var hun ikke sen til at sikre sig Drengen som fast Pensionær. Hun forklarede ham, hvor onde andre Mennesker i Byen var, hun vilde tage ham i Logis og paa Kost. Det Værelse, han skulde have, var rigtignok kun et Spisekammer uden Vindue; men han kunde sidde i hendes Dagligstue hele Dagen; hun vilde sørge for, at han fik glimrende Mad; men hun maatte rigtignok have 20 Rigsdaler om Maaneden derfor. Dette var efter Datidens Forhold en ret svimlende Sum, og det værste var, at H. C. Andersen havde ikke mere end 16. Hvad skulde han saa have til Sko, K lædero. a.? Til sidst tog Madammen ham for hans Taarers Skyld, og da hun mærkede, at der ikke var flere Penge at presse ud af ham, for de 16 Daler; og han fortæller nu selv morsomt om, at han nu befandt sig midt i Køben­ havns Mysterier; men han forstod ikke at læse dem. Hos Madammen var nemlig tillige en venlig Dame paa Kost. Hun havde Værelser til Gaarden, levede alene og græd sommetider. Ingen kom til hende und­ tagen „hendes gamle Fader“ , og han kom kun om Af