FraDengamleHerresSkuffer

140 og stod nu parate til at gaa over Limfjorden. Alle Sogne­ fogeder i Amtet fik Ordre til at hidkalde alt vaaben- dygtigt Mandskab, og snart forlød det, at der havde staaet et blodigt Slag ved Aalborg. Selve Borgerrepræ­ sentationen i Aalborg fik Meddelelse om, at der var hørt Skud i Omegnen af Brønderslev, og at man helt ned til Randers stod i Vaaben mod den truende Fare. Det hjalp ikke, at Bladene den næste Dag kunde bringe beroligende Efterretninger; der var kommet Uro over Befolkningen, og endnu den 5. April stod hele Egnen i Thy- og Hanherred under Vaaben; det forlød bl. a., at Oprøret var begyndt allerede ved Vejle, hvor Hovedgaarden Haraidskær stod i Flammer. Det er ganske morsomt at følge Provinsbladenes Vej, hvorledes det, som Carl Bruun har oplyst det i „Museum“ , kan mærkes omtrent fra Dag til Dag, at Rygterne vokser sig større og større, Meddelelserne bliver mere og mere utrolige; men dog fæster man Lid til dem. Man spørger uvilkaarligt sig selv, hvorledes dette dog er muligt; men man maa huske paa, at Ophidselsen i hine Dage var saa stor, fordi Rygte aad Rygte, og der var ingen, der kunde kontrollere deres Ægthed. Avi­ serne kom jo i hine Tider kun to Gange om Ugen, og det var endda meget faa af de jydske Bønder, der kunde læse dem selv, de skulde helst have „vor Præst“ eller en anden betroet Mand til at læse dem højt. Derimod fløj det talte Ord af Sted omtrent paa Hesteryg og i alle Tilfælde paa Fantasiens Vinger; og det, at der var Uro i Holsten og Slesvig fik ved at vandre fra Mand til Mand ny Form, og Formen var ikke een eneste Gang den samme, som den havde haft før; Fama vokser for hvert Vingeslag, hun slaar, og Slavekrigen, hvor der ingen Fjende var, rasede i Jylland, langs Østkysten op

Made with