FraDengamleHerresSkuffer

18

Ludvig Holberg, Ly og Læ i hans Ungdoms Trængsels­ tid, men, det vilde være uretfærdig Skam at sige andet, fordi det er den eneste Videnskabsmand, der har tænkt paa sine betrængte Standsfæller og virkelig hjulpet dem; Valkendorf var Statholder her i Byen, Ehlers oprettede sit Kollegium til Minde om sine Børn, der forulykkede ved Branden paa Amalienborg; han var Embedsmand, Regensen er en Kongegave, Hassager’s Kollegiumskyldes en Præsteenke og HagemanrCs en Forretningsmand, der ganske vist var Polytekniker, men hvis Hovedinteresser gik i finansiel og kommerciel Retning. Alt Spor af Ole Borch’s Færd har hidtil været om­ sløret af romantiske Anekdoter, og hans berømte Sten saa vel som hans Kollegium brændte i 1728, Ombyg­ ninger har senere fjernet de fleste Minder, men nu har man fundet et, idet man ved Oprydning o. 1. har opdaget, at Borch’s gamle Laboratorium, der hidtil har været brugt som Materialskur, ligger der inde i Haven bag Kollegiet den Dag i Dag og altsaaer en af de faa Rester i Latinerkvarteret, der ikkeer hærget af Ilden. Det kan, naar vi staar paa den Grund, hvor Ole Borch selv har arbejdet, maaske interessere ganske kort at erindre om, hvad han var, og hvad han betød i dansk Videnskab. Han var født i 1626 i en Præstegaard ad Ribe til, han blev Student 1644 og studerede som alle den Gang, da Videnskaberne var smaa, fordide endnu var i deres Vorden, en hel Masse Tingpaa én Gang: Latin, paa hvilket Sprog han allerede som ganske ung skrev Vers, Alkymi, — man troede jo endnu i de Tider paa Guldmageri, — og Lægevidenskab m. m. Men som Læge gjorde han sig allerede tidligt berømt ved at op­ dage Taaregangene, hvad der den Dag i Dag har stor Betydning for moderne Studier. Han var en glim-