FraDengamleHerresSkuffer

21 betragtede det som en ufravigelig Pligt, efter at have slidt og slæbt hjemme den ganske Dag og maset fned Huset og Børnene, ved Nitiden at stille med Lygte uden­ for Plums Vinstue i Højbrostræde for at hente sin mere eller mindre medtagne Ægtefælle hjem. Man tænke sig blot Turen ned ad de mørke, snævre Gader, der er saa

usikre, at fornemme Folks Tjenere og Lygtedrenge væb­ ner sig mod Overfald, — den stakkels Kone har intet For­ svar haft; alt det, hun har set til sin Mand den lange Dag, er et Glimt vedMiddagsbordet, hvor han muligvis har skændt, fordi Maden ikke har været paa Bordet i rette Tid, og nu staar hun her i Mørket med Lygten og venter med Skælven paa at se, hvor fuld han er. Sparsomt lyder Kvindens Pris i Literaturen. De hol-

bergske Elskerinde-Dukker har intet med Virkeligheden at gøre. Kun en sølle Skriverkarl som Ambrosius Stub synger om „Du dejlige Rosenknop“ ; men da han skal sammenligne den med sinelskede Phillis, faar hanpludse­ lig moralske Skrupler og giver sig til at bræge. Saa kommer Klubtiden. Den gør snarest ondt værre. Thi nu har Manden faaet andre Interesser end blot at fylde sig; nu arbejder han paa sin Klubs Fremme, og saa snakker han slet ikke om andet. Og i Klubben maa hun til en Begyndelse slet ikke komme:

„Thi Kvinderne lader vi i deres Bur og handler kun med hende hjemme“ .