FraDengamleHerresSkuffer

30

at søge. Hun bragte da ogsaa alle Frederik den Sjettes Børn med DronningMane og Fru Dannemand til Verden. Det var jo ikke hendes Skyld, at Børnene ikke var leve­ dygtige. Om nogen Deltagelse i det offentlige Liv var der saa at sige ikke Tale, og et Begreb som en Forfatterinde, som i vore Dage anses for noget meget naturligt, var yderst sjældent, og Beskæftigelsen betragtet som halvt ringeagtet, i alt Fald blandt andre Kvinder; og der var derfor hyppigt noget robust, mandfolkeagtigt over de skrivende Kvinder, og kønne var de sjældent som nu til Dags. Det har i det hele taget været noget af kvinde­ lige Banebryderes Fejl, at de i deres Ydre har villet lægge noget søgt, der adskilte dem fra andre og tit gav dem Skær af Latterlighed. Vore egne Tider mindes Blaastrømpe-Typen blandt vore Almuelærerinder og de rædselsfulde første kvindelige Studenter, der absolut skulde være kortklippede, saa vidt muligt fladbrystede, med Lorgnetter og stiv Filthat, for saa meget at nærme sig Mandhaftigheden som vel muligt. Heldigvis fortager denne Art af Perversitet sig næsten altid, efterhaanden som Bevægelsen tager Fart; nu har vi da baade nyde­ lige Lærerinder og Studiner. Naar Damer i Holbergs Tid vilde give deres Besyv med i Mænds Debatter, modtoges de som oftest med Haan. „Rokkehovedet talte med!“ Og meget anset var den Art af Kvinder just ikke. Som en ganske ejendom­ melig Type paa ensaadan skrivendeog politiserende Dame fra det attende Aarhundredes Midte er Slotsfor­ valter Biehls produktive Datter, Charlotte Dorothea, hvisMuse letsindig lokker hende til at skrive for Scenens skraa Brædder, og skønt hun dér beundredes af sin Samtid, maa vi nugyse ved hendes „Kærlige Kone“, „Kærlige Mand“ og „Forelskede Ven“. Hendes Opera