FraDengamleHerresSkuffer

47 Molbech virkelig bragte Heiberg, der ikke kunde gaa ind herpaa; men Kongen sov herligt under Forestillingen. Kong Christian den Ottende var jo en stor Elsker af alle skønne Kunster og derfor en flittig Teatergænger; kun een Gang, det var den 14. Marts 1841, forstyrredes han i Nydelsen af Kunsten. Nogle af Auguste Bournon- villes Fjender udpeb nemlig Danseren under Opførelsen af „Toreadoren“ , hvorpaa denne spurgte op til Konge­ logen. — Hvad befaler Deres Majestæt, at jeg skal gøre? — Bliv ved! svarede Kongen. Dagen efter skrev Bour- nonville en Begæring om øjeblikkelig Afsked til Kongen, men i Stedet fik han 14 Dages Stuearrest og dernæst et halvt Aars Permission uden Gage. Frederik den Syvende interesserede sig ikke meget for Skuespillet, men desmere for Balletten, og det var jo ogsaa derfra han hentede sin Gemalinde, Statistinden, Jomfru Louise Rasmussen, den senere Grevinde Danner. De tre Konger : Christian den Niende, Frederik den Ottende og vor nuværende har været flittige og inter­ esserede Teatergæster, ikke blot i Kongelogen paa Kon­ gens Nytorv, men ogsaa i vore Privatteatre. Og endelig skal det huskes, med hvor stor Kærlighed den gamle, fine Prins Hans altid fulgte Forestillingerne fra sin faste Plads i Gitterlogen ved Siden af Kongelogen. Det var derfra han med en fornøjelig Allusion til en dakendt Revuevise tilkastede Olaf Poulsen en Hilsen paa hans Jubilæumsdag. Den bar Indskriften: „Men den skønneste Krans var dog den, som Prins Hans — “ . Allerede fra ganske ung interesserede Kong Chri­ stian den Tiende sig for dramatisk Kunst; det er kendt, at han paa Grund af denne sin Interesse fik en litteratur­ historisk Stil til Artium; men mindre kendt er det, at Kongen ved sit første Besøg i Studenterforeningen som ung atten-aarig Prins havde en Samtale med en frem