FraDengamleHerresSkuffer

54

Ogsaa i ham er der vistnok Stof, hvoraf der kan frem­ bringes noget; men hvad og hvor meget er det umuligt at sige. I denne Retning kom der intet selvstændigt til Syne; han har Hr. Phister paa Ryggen hele Tiden, men det maa paaskønnes, at han bevægede sig temmelig frit og ugenert med denne ikke ubetydelige Byrde. Stykket gik i det hele med Fylde og Liv over Scenen, og det usædvanlig animerede Publicum bidrog sit dertil ved et rigeligt Bifald, der for Debutanternes Vedkommende maaske var lidt for rigeligt“ . Lige saa karakteristisk som disse Vendinger med „Phister paa Ryggen“ er for den fine og aandfulde Bille, lige saa forsigtig, betegnende for G. Siesbys Karakter er hans Udtalelser i „Flyveposten“ , hvormed vi skal slutte: „Den yngre Broder, der spillede Jacob Berg, er et smukt og af Naturen velbegavet ungt Menneske, der har begyndt sin dramatiske Løbebane med Begyndelsen, men har begyndt den saa godt, at der er Haab om, at han vil fortsætte den med Held. A f selvstændig Opfattelse sporedes der vel kun lidt, men desto mere, der vidnede om, at han er modtagelig for en god Instruction uden derfor at synke ned til en slavisk Copie af sin For­ gænger og Lærer“ .

F o r den, der for ca. 40 Aar siden tilbragte sine muntre Drengeaar i Charlottenlund, er det nu nær­ mest en Sorg at komme ud til „Skoven“ , den rigtige Skov, hvor Københavnerne drog ud i Skarevis paa Sommersøndagene, hvor hvidhuede Sangere forlystede et tilfældigt, men taknemligt Publikum med deres Kor-