FraDengamleHerresSkuffer

59

Og den gamle Bisp ærgrede sig over den Uorden "bg Taabelighed, der var Skyld i, at Kirken ikke blev reddet hin ulykkelige 5.Juni 1795, da Branden i „ Delle­ haven'1 paa Holmen bares af Østenvinde til Taarnets Spir. Havde Marinens Brandvæsen ikke i misforstaaet ; militært Stivsind nægtet Byens borgerlige Brandkorps at komme til for at slukke inde i dets „lukkede Land“ af Frygt, sagde man, for at militære Hemmeligheder derved skulde røbes, var Branden efter al Sandsynlighed blevet indskrænket til sit Arnested; og havde Borgerkorpset kendt sin Besøgelsestid, havde den brave Brandmajor strax dirigeret sine Folk til Nicolai Kirke og ikke ventet, til Spiret stod i lys Lue, og havde endelig den lige saa brave Klokker vidst, hvor Nøglerne til Kirkens Loft var at finde, kunde man dog i al Fald have reddet en Del af dens hellige Kar og andre Kostbarheder fra Øde­ læggelsen. Men nu var det Bispen en endnu værre Torn i Øjet, at Ruinerne af Kirken skulde anvendes til Skur for Krigsmateriel og at Brandvæsenet, som jo havde saa stort et Ansvar for Miseren, skulde have Lov at bruge Taarnet, Christopher Valkendorfs gamle grundmurede Taarn, til Vagt. Og endelig nu, da Engelskmanden for­ armede os ved sin hensynsløse Fribytterkrig paa Havet, da Bombardementet dog havde skaanet de skønne Kirke­ ruiner, talte man om, at der var daarligt Raad til at lade en saa kostbar Grund ligge ubenyttet hen. Man vilde fjerne den og rasere den ældgamle Kirkegaard, hvor saa mange gode gamle Borgeres Ben hvilede; man vilde hugge de gamle, krogede Træer, rydde Buskene, der vedVaartid prangede med Guldregn og Syrener, og man vilde slaa de gamle Ligsten i Stykker for at bruge dem til Trappesten i et nyopført København, de Sten, der til