FraDengamleHerresSkuffer

63

paa helt moderne Vis Pressen dertil. Nogle af hans Raad er ganske rigtige, andre vilde en moderne Læge gyse ved ; men man kan altid, enten Tode optræder under sit forøvrigt anerkendte Navn, eller han lister sine Raad anonymt ind i Datidens Blade, som man faar en Pille til at glide ned med et Kirsebær, kende Manden og hans Stil, og for at se lidt af det, som den Gang var „godt Latin“ for sunde, der skulde hjælpe de syge, kan det vel være morsomt at pille nogle Eksempler frem. Middel mod Ligtorne er, siger Tode, et lille Stykke Aloe-Blad, frisk lagt paa, det skiftes, naar det bliver tørt, kan ogsaa vendes, saa at den nederste og saftigste Side kommer til at ligge paa Ligtornen. Halsbrynde er næsten altid et Tegn paa Surhed og Svækkelse i Maven, især naar man har spist megen Frugt, Grønt, Kaal o. 1. eller Mælkemad; det bedste Middel herimod er da: af et Pulver, som paa Apoteket kaldes hvid Magnesia, giver man to Kvint og smelter det i seks Spiseskefulde af Pebermyntevand. Heraf tager man hver Gang, Hals­ brynden ytrer sig, en god Spiseskefuld. Det er ikke ilde, om den syge tager sig samme Aften en Spiseskefuld raa Rhabarber. Tilmed maa han vogte sig for surt og holde sig til Kød og Fiskemad. Det var som bekendt en almindelig Skik, at man for at helbrede Smaabørn, ofte lod dem ligge hos Voksne; da man i Caroline Mathildes Tid i nogle Dage havde „glemt“ den lille Kronprins Frederik, helbredede man ham ved at lægge ham i Seng med Lakajens Kone, der varmede ham godt op. Dette syntes Tode aldeles ikke om. Han siger dette sammen med et andet godt Raad i „Københavns Aften­ post“ 1772: Man maa ikke lade smaa Børn ligge hos gamle Folk; thi den Sved bliver Barnet maver af og

Made with