FraDengamleHerresSkuffer

65 Læge aldrig lade sig lede af Personers Anseelse: Skoflikkerens Liv er ham lige saa helligt som en G reves!“ Indenfor det smukke Køn, som Tode synes at have en særlig Forkærlighed for, skelner han ogsaa mellem de helt smukke og „de halvsmukke“ . Til disse sidste kan de regnes, „som ideligen behøve at komme deres Yndigheder til Hjælp, som konstigen udstoppe, beklæde og overmale de forfaldne Alabasterbygninger“ . Han anbefaler disse Damer en uskadelig Pomade, men ivrer imod Arkana, disse „spille Gæk med vor Forstand og Blindebuk med vore fem Sanser; man sætter til en Charlatans Indsigter og Redelighed den Tillid, man nægter Apostlene“ . Meget omhyggelig er Tode ogsaa overfor disse halv­ smukke Damers Pynt, navnlig ivrer han mod deres Hattefjere, og det er forfærdende Eksempler paa den Fare, disse rummer for deres Bærerske, han anfører. Og han gør det i ramme Alvor: „Et Par store røde Fjere, vajende som et Flag og skinnende som et Nordlys opirrede Tyren ved Siden af Kongevejen saaledes, at han vist havde ødelagt den smukke, dersom hun ej havde været fulgt af en Kusk. — De samme Dragefjer gjorde en Hest sky, hvorved Rytteren, et skikkeligt ungt Menneske, kom til at brække to Ribben. — En prægtig sort og rød Panache kom en Matros og hans Ros for nær, saa at de stolte Fjere blev hængende, Fjerene holdt ved Hatten, Hatten ved Haaret, Haaret ved Hovedet, følgelig blev den tjærede Sømand parret til den yndigste Dukke; men da han kunde gaa, og hun alene trippe, saa slæbte han hende som en Ab­ salon ved Siden af sig, indtil alle Folksjammerskrig gav ham Ulykken til Kende. Da havde han den présence d’ésprit at kaste sit Knippe, den smukke løstes i Rende- Fra den gamle Herres Skuffer. 5