FraDengamleHerresSkuffer

69 Og saa kom hele denne Herligheds Ødelæggelse af „en chemisk Svovlstik“ ; „men hvad er Alverdens Glans og Skin alt mod en usselig Fyrrepind?“ Det har sikkert været en af disse uhyggelige Svovlstikker, som man kunde rive af paa en Væg, og som fabrikeredes i Fyr­ rerne af Brødrene Rohmell i „Bag Hovedvagten“ , en Sidegade baade til Ny Adelgade og Kongens Nytorv, der forsvandt ved de store Ombygninger i 1873. En ganske almindelig Ildebrand var i gamle Dage en langt mere celeber Begivenhed end nu til Dags. Alene at Sprøjterne viste sig paa Gaden, var nok til at samle en Flok jublende og hujende Gadedrenge, der sang de nu uforstaaede og halvglemte Ord, vi alle hu­ skede i vor Barndom: Hvem denne Ferdinand Ludvigsen var, var der sikkert ikke en eneste af Sangerne, der anede; og han havde heller ikke med Ildebrande at gøre; det var kun Omkvædet, der havde bidt sig fast og var let at løbe efter. Sagen var, at der fra Dyrehavsbakken i 1839 til Vesterbros Teater var arriveret en stærk Mand, en uovervindelig Bryder Jean Depuis , som udfordrede alle til Brydekamp Saa meldte en lille, lavbenet Slagter­ svend Ferdinand Ludvigsen sig; men skønt han var ufortrøden og uforknyt, saa Københavnerne jublede over ham, lykkedes det ham ikke at faa Bugt med Mesteren; man opmuntrede ham da med Omkvædet: Paa’en, paa’en, paa’en igen; men han var en hæderlig Mand, som intet har haft med Brandstiftelse at gøre. „P aa’en, paa’en, paa’en igen lille Ferdinand Ludvigsen!“