FraDengamleHerresSkuffer

72 da nu saa nogenlunde slaaet fast, at Stene kan tale; hvor i vort Land finder vi ellers en gammel Bygning, hvis Sten ikke fortæller baade om Kultur og H istorie? Der er blot det at sige hertil, — som Kaalund ogsaa i et Smil sagde til mig — : „Stene kan ganske vist ikke tale; men de kan heller ikke tie stille“ .

Og Stenbroen, han den Gang slog i, kan heller ikke nu tie stille. Nørretorv— Skidentorv, hvisker den først, og saa fortæller den mig en hel Roman om Fattigkram og Usseldom, om Lopper og Pjalter, om Marskandiser­ pynt og forloren Elegance, og siger jeg saa Hanetaarn, hvisker Stenene igen til mig om 1659 og Stormen paa København, om Hahn, der kæmpede der for vor By, den faar mig til at tænke og takke, fordi vi den Gang værgede vor By bedre, end nogen har gjort det siden; og der manes et Billed frem for mit Øje, som fortæller, hvorledes den gode Borger, der værgede sin By, frøs