FraDengamleHerresSkuffer

82

Publikum, Litterater og Studenter, mødte frem, lyder jo højst mærkeligt; men værre endnu saa det dog ud oppe i Etagerne, hvor „H økerne“ , Datidens Billetgrosserere, stoppede et ubegrænset Antal Tilskuere ind i Logerne, hvorfor det gjaldt at komme meget tidligt for dog at redde sig en nogenlunde ordentlig Siddeplads, og saa var man, som foranstaaende Tegning viser, alligevel nødt til at finde sig i at sidde halvt paa Skødet af hinanden og have de bagved staaende over Ryggen. At der aldrig hændte nogen større Ulykke — ja, der var en Gang en Jøde, der faldt ned fra Galleriet, — er yderst mærkeligt, lige saa mærkeligt som, at der ingen kom til Skade, da Lysekronen faldt ned.

P AA Knejper just ikke jeg svæ rm er, dog her kommer jævnlig jeg hen — “

synger Klint i „Genboerne“ , da han i 1844 gør sin Visit paa Amagertorv i „Christian Firtal“, Perlen for alle Ø l­ huse, hvor den velsignede usminkede Spidsborgerlighed har fundet et Asyl i denne polerede Verden, med andre Ord i den endnu eksisterende, men stærkt omkalfatrede Trierske Gaard paa Amagertorv Nr. 8, den Gang Nr. 4. I nær Tilslutning til, hvad jeg tidligere har fortalt om Vinstuer og Kaffehuse, kan det være naturligt her at tale om „Ølhuset“ paa Amagertorv, et „Spisekvarter“ kaldte man det ogsaa, og Løjtnant v. Buddinge forsikrer da ogsaa, at det er nogle herlige Aal, der bestemt er fra Stadsgraven, han er blevet trakteret med her, ligesom Klint ogsaa for seks Skilling nyder sin Grisesylte.