FraDengamleHerresSkuffer

84 Madsens Pappegøje, der sagde: „Far, luk o p !“ naar den vilde ud af Buret. I Hovedværelset til Gaden hang der paa Døren en Tavle, hvorpaa Dagens Delikatesser var opnoterede med Kridt, og Priserne var vedføjede. Billigt og solidt var det hele. Særlig om Eftermiddagen, lige før Teatertid, og om Aftenen efter Teatret, var der myldrende fuldt af Gæster, og saa havde Jens Madsen og hans Karle travlt; men i Modsætning til Lars Mathissen tog han aldrig Del i Gæsternes Maaltider eller Drikkeri, han varetog sit Hverv med en vis højtidelig Alvor, og han gav omhyggelig de rigtige Penge tilbage, han sagde ikke som Lars Mathissen: „Det slaar lige til!“ naar der var for mange, og udsatte sig derfor heller ikke som denne for, at en Gæst „slog lige til“ til Gengæld. Jens Madsen døde 1853, hans Kone, Karen Lars- datter først 1878; de havde en Søn, som de ofrede alt paa; han hed Frederik, og han skulde i Urmagerlære; men Drengen havde andre Lyster, han spillede Privat­ komedie i „Kalkeballen“ og ved det Brunske Selskab, indtil Lange paa Folkeatret engagerede ham. Her op- traadte han første Gang 1859, og han blev den senere saa forgudede, men alt for tidlig ødelagte „danske Svend og franske Galning“ paa Casino, for hvis Fødder Køben­ havnerinderne især laa Jens Madsen oplevede ikke at se sin Søns Karriere, hvilket sikkert var lykkeligst for ham; thi han havde ved sin jævne Spidsborgerlighed nok følt det som en Hjertesorg, om han havde set sin Paa eet Punkt var Jens Madsen ubønhørlig. Naar Klokken slog 11, skulde alle Gæsterne ud, saa satte han Skodderne for, og han og Mutter gjorde Pengeskuffen op. Og han tjente godt og brugte kun lidt.