PeterFrederikSuhm_1898

90

Peter Frederik Suhm.

Professor Schøning var bleven gift 1756 med Frederika Hveding, hvis Fader, med Titlen Justitsraad, var By- og Raad- stueskriver i Trondhjem, og han førte nu sin Hustru ned til Danmark; de havde ingen Børn at vogte paa paa Nedrejsen, thi Ægteskabet var barnløst. Ogsaa Fru Schøning havde Ven­ inder at tage Afsked med, ogsaa hun skulde skilles fra Føde­ by og Fødeland, ogsaa hun skulde træde ind i nye Forbin­ delser, naar hun kom til Sorø. Skoleembedet havde været trykkende for Schøning, og det var vel snarest med Tilfreds­ hed, at han slap bort fra det. Men det er dog vist gaaet ham, som det saa ofte er gaaet, naar en Rektor forlader den Skole, hvis Styrer han har været, de Lærere, som have været hans Medhjælpere, de Unge, hvis Vejleder han har været, at der var visse Strenge i Hjærtet, som kom til at bæve. Og endelig Suhm l Han var kommen til Trondhjem med et bestemt Formaal, og dette Formaal var naaet. Han havde ægtet en Kvinde, der bragte med sig en betydelig Formue, ved hvilken hendes Mand kunde blive sat i Stand til at virke for Literaturen og Videnskaben. Han havde tilbragt fjorten Aar i Trondhjem, i Stilhed og Ro, fredelige Aar ofrede til Stu­ dier og Arbejder, Aar i hvilke Planer bleve lagte til Foreta­ gender, som i kommende Tider skulde blive bragte til Udfø­ relse. Naar han skulde forlade Trondhjem, skete det vistnok ikke uden Taknemmelighed for alt Godt, der var faldet i hans Lod i denne By, men vistnok ikke uden nogen Bitterhed lige- overfor den Mand, som gav den ydre Anledning til at han og hans Kone rejste fra Trondhjem, men dog vel med gode For- haabninger om, hvorledes det vilde gaa ham i Kjøbenhavn. Det var de Bortrejsende. Og nu de Tilbageblevne! Mon ikke mange i Trondhjem følte, at der, idetmindste ligestrax, fremkom et Hul i Stadens Fysiognomi, naar disse to Familier forlod den? Mon ikke adskillige Familier følte, at der vilde opstaa et Savn, naar Suhms og Schønings ikke mere hørte til deres stadige Omgangskreds? Mon ikke mange Fattige følte, at de vilde komme til at undvære Tilflugtssteder, hvor de vare sikre paa altid at finde Hjælp? Lad os tænke os Rejse­ selskabet samlet hos Schønings eller hos Suhms, lad os tænke os mange af Trondhjems Indbyggere af forskjellig Stand, af forskjellig Alder samlede for at se Selskabet kjøre bort? Lad os tænke os Tegnet givet til Opbrud, og Afskedshilsener bragte