PeterFrederikSuhm_1898

545169479

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

k m

PETER FREDERIK SUHM

J. Juel pinx.

F o to typ i: P acht & Crone.

P E T E R F R E D E R I K SUHM

18. OKTOBER 1728 — 7. SEPTEMBER 1798

EN LEVNETSBESKRIVELSE

A F

CHR. BRUUN

MED SEX PORTRÆ TER UDENFOR TEXTEN, SEX PORTRÆ TER I TEXTEN

KJØBENHAVN

F O R L A G T A F U N I V E R S I T E T S B O G H A N D L E R G. E. C. G A D TRYKT HOS NIELSEN &LYDICHE 1898

F O R T A L E .

I April 1798 udkom Rasmus Nyerups Levnetsbeskrivelse af Peter Frederik Suhm, knap fem Maaneder før Suhm døde. Denne Bog er saa at sige skrevet under Suhms Øjne, med Benyttelse af Materiale, som Nyerup har faaet af ham, og den er et paalideligt Skrift hvad alt det strengt Historiske angaar. Materialet har blandt Andet bestaaet i flere Tusinde Breve, af hvilke Nyerup har udgivet lidt over et Hundrede; Resten af Brevene er for største Delen ikke mere bevaret. Denne Levnetsbeskrivelse maatte lægges til Grund for enhver efterfølgende, og det er ogsaa sket ved den nu foi elig- gende, i det mindste for en Del. Nyerup har nemlig delt Suhms Liv i Perioder, især i Perioder paa ti Aar, og følgelig har han fulgt en vis Chronologi, som vel ogsaa er iagttaget her, dog med en noget forskjellig Gruppering af Stoffet. Thi Suhm har aldrig været en virksom Embedsmand, han har aldrig taget Del i Statens Styrelse, og der er ikke nogen Lov, nogen Reform, nogen ny, varig Institution, som han har fremkaldt. Han var en stille Mand, en Lærd, der studerede, iagttog, kriticerede og gav sine Meninger til- kjende i sine Skrifter, ved Siden af at han i dem bragte Resulta­ terne frem af sine omfattende historiske Studiet. Der synes da være god Grund til, i det mindste for en Del, at gruppere Fortæl­ lingen om denne Stuelærdes Historie efter hans Skrifter, saaledes at f. Ex. et Skrift, der er udkommet tidligere i Suhms Liv, først omtales senere i Skildringen af dette, foi at det kan knyttes til Række beslægtede Skrifter, som ere udkomne adskillige Aar efter.

Nyerups Biografi af Suhm blev anmeldt i de Kjøbenhavnske lærde Efterretninger 1798, Nr. 20, S. 314— 19. Der takkes for Ar­ bejdet, dog føjes der til: »men vi vilde have været [Forfatteren] end mere forbunden, naar han havde erindret sig det gyldne: Ne qvid nimis, og betænkt, at Vidtløftighed let kan udarte til Snaksom­ hed.« Det skal ikke undre mig, om man mulig vil anke over denne nye Biografis Vidtløftighed. Men der har været god Anledning til at gjøre Biografien noget bred; thi det er første Gang, at Suhms Liv behandles udførligt efter at et Aarhundrede er forløbet siden han døde, for Nutiden staar han vist, i Almindelighed, som en ikke meget kjendt Person, Materialet, som skulde behandles, er stort, og meget Stof har kunnet fremdrages, som Nyerup ikke har kjendt 1798. Jeg har stræbt at gjøre min Skildring ret fyldig; den kunde godt være bleven endnu større. De mange Henvisninger ville kunne vidne om, at der er an­ vendt Flid paa at anføre Bevissteder for hvad der er fortalt. Men de ville ogsaa kunne vidne om, at jeg har søgt og faaet værdifuld Bistand hos flere end En, der interesserede sig for dette Arbejde og har hjulpet mig. Dem alle bringer jeg en hjertelig og oprigtig Tak for hvad jeg skylder dem. Understøttelse indrømmet mig dels af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet dels af Bestyrelsen for den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse har sat mig istand til overhovedet at faa min Bog trykt og dernæst til at faa den saa- ledes udstyret med Portræter som den er bleven. Det skal glæde mig, hvis mine Læsere ville finde Anledning til med mig at takke disse Institutioner for denne Understøttelse, ved hvilken det er blevet muligt, at faa en større Biografi af en af vort Folks mærke­ lige Mænd udgivet i Hundred-Aaret efter hans Død.

Frederiksberg 9. Juni 1898.

CHR. BRUUN.

I N D H O L D .

I. Til Indledning. - P. F. Suhms Slægt og Forældre. Barn­ dom og tidligste Ungdom. Undervisning. Studier ved Uni­ versitetet. Embede og Titler. Tidligste literære Beskjæf- tigelser. Journalen. De første udgivne Skrifter. Forhold til Hans Gram, Hans Peter Anchersen, Jakob Langebek, Ludvig Holberg. Suhm Komedieskriver og Oversætter af Plautus, Palaprat. Molière. Tilbageblik paa Suhms tid­ ligste Forfattervirksomhed. Tanker om Frem tiden .......... II. 175 1— 1765. Suhm rejser sammen med Rektorerne Benja­ min Dass og Gerhard Schøning til Trondhjem. Hans Gif- termaal med Karen Angell. Den Angellske Slægt. Den Suhmske Families Liv i Trondhjem. Sønnen Ulrik Frede­ rik bliver født. — Suhms literære Virksomhed i Trond­ hjem. En paatænkt Samling af Smaaskrifter. Suhm og Schøning. Svingning i Suhms Studier; han udgiver sam­ men med Schøning »Forsøg til Forbedringer i den gamle danske og norske Historie,« 1757; de blive Medlemmer af det kongelige danske Videnskabernes Selskab, 1758; Suhms første Afhandlinger oplæste i dette Selskab. Det trond- hjemske Videnskabers Selskab stiftes, 1760; dette Selskabs Skrifter og Suhms Bidrag til dem. Suhm udgiver under Navnet Philalethus de »Trondlijemske Samlinger,« 1761 1765. Bogrecensioner, Afhandling om Økonomien. — Brud mellem Suhms og Thomas Angell; Suhms forlade T ro n dh jem ....................................................................................... III. 1765 1772. Ankomst til Kjøbenhavn. Benjamin Dass. Suhm bosætter sig i Kjøbenhavn. E t Stykke af en Dag­ bog fra 1766. Omgangskreds og selskabeligt Liv. Rejse gjennem Landet til Hamborg. Titler: Konferentsraad, Kammerherre. Skrifter: »Om Økonomien, særdeles .Nor­ ges,« 1771. »Essajr sur l’Étât présent des Sciences, des Belles-Lettres et des Beaux-Arts dans le Danemarc et dans la Norvég'ue« udgives anonymt 1771; »Samlinger,« 1771

S. 4— 38.

38— 91.

VIII — 76. Suhms Brugbarhed til at træde i Statens Tjeneste. Suhm og den Struensee’ske Styrelse. Suhm gjør Udkast til en parlamentarisk Forfatning for Danmark, Norge og Fyrstendommerne, 1772 ..................................................................... IV. 1772— 74. E t Stykke af en Dagbog fra Januar 1772. Brev sTil Kongen;« Udgaver og Oversættelser; Domme og K ii- tiker over det. >Opmuntring til de Danske og Norske,« 1772. Skriftet: »Til mine Landsmænd de Danske, Norske og Holstenere« udgives anonym t, 1772. Suhm forsvarer sig imod Beskyldningen for at have haanet de Tydske. Suhm afslaar 1769, at blive Assessor i Højesteret; han er nær ved at blive Sekretær i Statsraadet; er Medlem af Kommissionen til at gjennemgaa Struensees Papirer. Skrif­ tet, 1772: »Om Danmarks og Norges Tilstand i Henseende til Handelen.« Statsromanen »Euphron,« 1774 ................. V. 1771 — 1783. Suhm æsthetisk Forfatter. »Idyller og Sam ­ taler,« 1771. »Samtaler i de Dødes Rige,« 1773. »Adolphi Drøm,« 1773. »Tityrus,« 1774. De nordiske Noveller : Sig­ rid, 1773; De treV en n er eller Hjalmar, Asbjørn og Orva- rodd, 1774; G yrithe, 1774; Frode, 1774; Haldan, 1775; Signe og Habor, 1777; Alfsol, 1783. »Abu Taleb,« 1774. »Tvistigheden,« 1775. »Mine Hændelser,« 1775. Digt om Norge, 1776. Lykønsknings-Digt til Arveprinds Frederik og Prindsesse Sophie Frederikke 1 Anledning af deres Formæling, 1774 .............................................................................. VI. 1773— 79. Mindre historiske Skrifter af Suhm: »Tidsreg­ ning til Ungdommens Nytte,« 1773. »Skilderi af Verden,« 1775. »Lovtale over E rik Ejegod,« 1773. »Historien af Dan­ m ark, Norge og Holsten til den studerende Ungdoms Bedste,« 1776; Udgaver og Oversættelser af dette Skrift. Portræter af Kongefamilien, 17-79............................................... VII. 1778— 1795. Sønnen U lrik Frederik Suhm ; hans Død 3. Januar 1778; Mindeord og Digte over ham, Sørgekan­ tate af Johannes Ewald. — Suhms Bibliothek; det aabnes for Publikum ; Trangen i Kjøbenhavn for en saadan Insti­ tution med offentlig Karakter. Suhm hædres af Kongen med Ringen »Merito,« 1783. — Suhms Omgangskreds. Hans Venner og hans Forhold til dem; Jakob Langebek, hvis Udgivelse af »Scriptores Rerum Danicarum« Suhm vil støtte; Mindeord om Langebek ved hans Død 1775. Hen­ rik Hielmstierne; denne Vens Død 1780. Gerhard Schø- ning; denne Vens Død 1780. AndreV enner. Fabrikmester Henrik Gerner; dennes Død 1787 og Jordefærd. — Suhm virksom for Udgivelsen af den gamle islandske Literatur; hans Forhold til den arnamagnæanske Kommission. Suhm foranlediger Udgivelsen af »Samlinger« og »Nye Samlinger til den danske Historie,« 1779 95............................................ V in . 1752— 1798 (1828). Suhms Arbejder til Danmarks Historie. Forberedende Studier. Afhandling om »de Vanskeligheder, som møde ved at skrive den gamle danske og norske Hi-

91— 115.

115— 145.

145— 173.

174— 199.

- 199— 238.

IX

storie,« 1763. »Forsøg til et Udkast af en Historie over Folkenes Oprindelse i Almindelighed,« 1769. »Om de Nor­ diske Folks ældste Oprindelse,« 1770. »Om Odin og den hedniske Gndelære og Gudstjeneste udi Norden,« 1771. »Historie om de fra Norden udvandrede Folk,« 1.— 2. Bd., 1772— 73. »Kritisk Historie af Danmark,« 1.— 4. Bd., 1774 — 81. Genealogiske Tabeller hertil, 1779. »Historie af Dan­ mark,« 1 — 14,178 2— 1798(— 1828). Forskjellige ethnografisk- historiske Afhandlinger, 1766— 1793. — Suhm bliver ud­ nævnt til kongelig Historiograf, 1787. Nyerups Lykønsk­ ningsskrift til Suhm i denne A n led n in g................................ S. 238— 307. IX. 1788. Dødsfald i Suhms nærmeste Kreds: Bolle W illum Luxdorph, Ancher Andreas von Suhm. Fru Karen Suhm fød Angell døer; Suhms Karakteristik af hende; Suhms Forhold til hende. Hofapotheker Beckers Familie. Suhm ægter Christiane Becker; Bryllupsfestlighederne .............. - 307— 334. XI. 1779— 1796. Suhm kjøber Joh. Jak. Beiskes efterladte Haandskriftsamling. Photius’s græske Lexikon. Abulfedas arabiske Historie. Suhms Bibliothek: dets Omfang, dets Bestyrelse, dets Benyttelse, dets Betydning. Suhms Planer for dets Fremtid. Suhm sælger det til Kongen................... - 371— 399. XII. Suhms »Samlede Skrifter.« »Hemmelige Efterretninger om de danske Konger efter Souveræniteten.« Suhm Medlem af forskjellige Kommissioner, især angaaende Universi­ tetets Anliggender. Suhm Medlem af forskjellige lærde Selskaber og hans Virksomhed i dem: det kgl. danske, det kgl. genealogisk-heraldiske Selskab; det kgl. danske Viden­ skabernes Selskab, Prisopgaver; Selskabet til de skjønne Videnskabers Fremme, — Oehlenschlæger og Suhm; det skandinaviske Literatur-Selskab............................................... * 400 431. XIII. Suhm modtager fra Medborgere en Hæders-Medaille i Guld. X. 1787— 1798. Om Suhms Mindeord over de Venner og Be- kjendte, som døde i hans sidste Leveaar. A f Suhms Korre­ spondance med Fremmede og med Landsmænd, mest i hans ældre Alder. Frederik Sneedorf. Suhms sidste lite­ rære Arbejder — ved Siden af Danmarks-H istorien - 335— 371.

Suhms Død og Jordefærd. Mindeord, Mindetaler, Minde­ skrifter om Suhm. Sørgefest paa Universitetet. Det kgl. danske Videnskabernes Selskab udsætter som Prisopgave en Skildring af Suhm. Fru Christiane Suhms Død; hendes Eftermæle. Familien Willemoes-Suhm. Auktioner over Suhms Ejendomme og Ejendele; Dødsboet efter Suhm og „ c , Fru Suhm ........................................................................................ XIV. Biografier af Suhm. Basmus Nyerup og hans Levnets- beskrivelse af Suhm. Portræter af Suhm. Til Karakteristik af Suhm. Historikeren Suhm. S lu tn in g

- 431— 461.

- 462— 504.

X

P OR T RÆT E R .

P. F. Suhm. Maleri af Jens Juel. Fototypi ved Pacht & Crone efter Fotografi. Med Suhms Navn som Underskrift i Fak­ simile ................................................................................................... Titelbillede. P. F. Suhm og Karen Suhm fød Angell. Ukjendt Maler. Foto- t}rpier ved Pacht & Crone efter Fotografier..................... S. 46. Benjamin Dass. Ukjendt Maler. Træsnit ved H. P. Hansen efter F otografi....................................................................................... - 94. P. F. Suhm. Maleri af Jens Juel, 1772. Træsnit ved H. P. Hansen efter et Kobberstik af F. Schuerer, 1789.......................... - 117. U lrik Frederik Suhm. Ukjendt Maler. Fototypi ved Pacht & Crone efter Fotografi............................................................................. - 206. Medaillon til Minde om Jakob Langebek. Træsnit ved H. P.Hansen - 220. P. F. Suhm og Karen Suhm fød Angell. Medailloner. Træsnit ved H. P. Hansen efter F otografier........................................... - 316— 17. P. F. Suhm og Christiane Suhm fød Becker. Malerier af Jens Juel. Fototypier ved Pacht & Crone efter F otografier.. . . - 454. Rasmus Nyerup. Autoty pi ved F. Hendriksen efter Stik af C. W. Bock, 1793 ......................................................................................... - 465.

Karen Suhms Haandskrift, S. 318, Christiane Suhms Haandskrift, S. 458, begge i xylograferede Faksim iler ved H. P. Hansen.

T I L L Æ G .

Reciprokt Testamente, oprettet 5. Marts 1761 imellem Etatsraad P. F. Suhm og Karen Suhm, f. A n ge ll........................................................... S. 3 . Bedømmelse af en Mindetale over P. F. Suhm, indsendt som Prisafhand­ ling til det kongelige danske Videnskabernes Selskab, 1801 . . . . - 5. Breve. I. Brevvexling imellem Suhm og L. A n ch er - 9. II. Suhm til Stiftsdame paa Vallø, Frøken F.L. S. C. v. Beulw itz . . - 12 . III. Suhm til Rektor Johannes B o y e .......................................................... - 14. IV. Johannes Ewald til S u h m ...................................................................... - 15. V. Suhm til Enkepastorinde Birgitte Fabricius - 16 . VI. Minister, Borger Ph. Grouvelle til S u h m .......................................... - 17. VII. Suhm til Biskop Gunnerus - 19. VIII. Peter Andreas Heiberg til Suhm - 20 . IX. Hielmstierne til S u h m ............................................................. - 22 . X. A. C. Hwiid til Suhm - 23 .

XI. O. Hoegh-Guldberg til S u h m ............... XII. J. Johnsonius til S u h m ........................... XIII. Klevenfeldt til S u hm ................................. XIV. Johannes von Müller til S u h m ............. XV. Carsten Niebuhr til Suhm ..................... XVI. N. D. Riegels til Suhm ............................. XVII. Tyge Rothe til S u h m ............................... XVIII. F. H. Wedel Jarlsberg til Suhm......... XIX. O. Worm til S u h m ................................... XX. Professor Chr. Gottfr. Schütz til Suhm H envisninger.............................................. Rettelser og Tilføjelser............................................ Register...........................................................

PETER FREDERIK SUHM

ï. Til Indledning. — P F. Sulims Slægt og Forældre. Barndom og tidligste Ungdom. Undervisning. Studier ved Universitetet. Em­ bede og Titler. Tidligste literære Beskjæftigelser. Journalen. De første udgivne Skrifter. Forhold til Hans Gram, Hans Peter An- chersen, Jakob Langebek, Ludvig Holberg. Suhm Komedieskriver og Oversætter af Plautus, Palaprat, Molière. Tilbageblik paa Suhms tidligste Forfattervirksomhed. Tanker om Fremtiden. D e t er et T id srum a f om trent 70 Aar, Peter F re d e rik S u hm s L iv spæ nder over, fra 1728 til 1798, et T id srum , i h v ilk e t D anm ark s og N orges F o rh o ld til den fremm ede V er­ den i p o litisk H enseende ik k e i nogen væ sen tlig G rad v ar V an sk eligh ed er eller F o rvik lin g e r un derkastet, m edens de indre F o rh o ld , isæ r i D anm ark , gjen n em gik en saa forbausende U d­ vik lin g , at det k an siges, at F o lk et ved T id srum m ets S lutn ing v a r blevet et helt an d et, end det v a r ved dets B egyndelse. O vera lt h v o r m an seer hen, m øder m an noget N yt. Sproget er næ sten ik k e til at k jen d e igjen. Man tæ n ke p aa H olbergs Stil, p aa So ran ern es, paa Sproget hos Fo rfattere som G uldberg, M alling, H eiberg, Baggesen. Gode un derho ld en d e og belæ rende T id ssk rifte r kjen d tes slet ik k e 1728, m en de florerede m od S lu t­ nin gen a f A arh undredet. K ritik i literæ re T id ssk rifte r kjendtes næ sten ik k e 1728, og h vo r h avd e den ik k e u d vik let sig ved A arh u n d red ets U d løb ? H vor m eget kjen d te m an til Filosofien , h v o r m eget kjen dte m an til en d an sk R etsvid en skab 1728, og h v ilk e F o rfattere i disse V id en sk a b er vare ik k e traadte frem 70 A a r efter? V ed A aret 1798 h avde T u llin , Jo h an n es Ew ald , W essel længe væ ret døde, og disse D igtere repræ senterede Ret­ n in ger i D igtekunsten, der bleve som G ru ndvolden til en ny T id , h v ilk e n Jens B aggesen allerede v a r ved at føre videre, m edens den unge A d am O eh len sclilåger v ar m odnet saam eget, at h an endn u før A arh u n d red et løb ud kund e begynd e at lade sin Muse synge. l*

4

Peter Frederik Suhm.

H va d lier er antyd et, m aa væ re tilstræ k k e lig t til at pege h en p aa N oget a f U d vik lin g en . Men lad det b live erin dret, at i denne P erio d e fik T h e a tre t n y t L iv og b le v til det k o n gelig e T h eater, b le v K u n stak a d em ie t stiftet og leved e M aleren N ik o la i A b ild g aa rd , B illed h u gg eren Jo h an n es W ied ew e lt, m eden s B ertel T h o rv a ld se n i M arts 1797 k om til Rom . L a d det b live erin dret, at den b o ta n isk e H ave b le v anlagt, at d er b le v stiftet et L a n d ­ h u sh o ld n in gsse lsk a b , et N atu rh isto rie-S elsk ab , m eden s det kgl. d an sk e V id en sk a b e rn e s S e lsk a b , det kgl. d an sk e S elsk ab for Fæ d rela n d ets H istorie og Sp rog ved A arh u n d red ets U d gan g v a re over et h a lv t A arh u n d re d e gam le; at der i N o rge b le v stiftet et V id en sk a b e rs S e lsk ab i T ro n d h jem , at and re S e lsk ab er for aan d elige In teresser som S elsk ab et for de sk jø n n e V id en ­ sk ab er, det sk a n d in a v isk e L ite ra tu rselsk a b , b leve stiftede. L a d det b live erin d re t, at S ta vn sb aa n d et b le v stram m et og b le v ophæ vet, at T ry k k e frih e d b le v givet og atter b le v in d sk ræ n k et, at In d fø d sret-L o ven b le v g iv e t, at P ietism en b le v efterfu lgt a f R atio n alism en , at der stod en lan g K am p im ellem D an sk og T y d s k , at M od ersm aalet, im o d L a tin en , begynd te at k om m e til sin Ret ved U n iversitetet og den læ rde Skole, som begge b leve refo rm ered e; th i erin dres alt dette, saa v il B illed et træ de frem 0111 en sjeld en in d h o ld srig og b e tyd n in g sfu ld P erio d e i det d an ­ ske og n o rsk e F o lk s L iv u n d er en F o rfatn in g, h v o r K o n gen v a r en evæ ld ig og h v o r G ru n d lo ven h ed K o n geloven . I denne P erio d e, »O p lysn in gen s T idsalder,« leved e og v ir ­ kede P eter F re d e rik Su hm . D en Suhmske Slæ gt er gam m el, m en det er dog m ere end tv iv lsom t, om den er saa g am m e l, som en a f denne S læ g t* h a r u d regn et i forrige A arh u n d red e. D enne M and førte i A aren e 17 16 til 1720 i S tralsu n d en P ro c e s , der drejede sig om L e h n sg o d ser p aa R ygen , og h a n u d arb ejd ed e da en Slægt- T a v le , der viser, at den æ ldste S u hm h a r levet m od S lu tn in ­ gen a f det niende A arh u n d red e. H isto rik eren det næ rvæ ren d e S k rift h an d ler, om taler et D o k um e n t u dfæ rd iget * Ernst Heinrich Suhm, Farbroder til P. F. Suhm, fodt i Pinneberg 1668, var Militær, i fransk, østerigsk og dansk Tjeneste; han blev i Oktober 1728 udnævnt til Generalmajor i den chursachsiske Armé, men døde allerede den 1, Januar 1729 i Dresden. Suhm, om h vem

5

Slægten Suhm.

den 16. Septem ber 1237, ved h v ilk e t F y rs t W isz isla u i C h aren tz skjæ n ked e Gods til D om k irk e n i B ergen p aa Ø en R y g en , og h an fortæ ller, at der b la n d t de u n d ersk revn e N avn e paa dette A k tsty k k e læ ses N avn et »M artinus S u h m , som er den første, der fo rek om m er næ vnet a f m in S læ gt, der er fra Rygen.« I et b ekjen d t ty d sk A d els-L exik o n fra det nittende A arh u n d red es anden H alvdel, in d sk ræ n k er dets F o rfatter sig til at næ vne, at denne gam le adelige Slæ gt ejede Gods paa R ygen 1389 og u d ­ døde der efter 16 4 4 1. D en første M and m ed N avn et S u h m , som lejendes i D anm ark , hed Valentin Suhm. H an v a r født i K iel 1604, tog M agistergrad en ved U niversitetet i G re ifsw a ld , og kom til K jø b e n h a v n , h v o r h an den 24. A u gu st 1634 fik B e vil­ lin g paa at væ re N otarius p u b lic u s, h v ilk e t Em bed e første G ang traadte i V irk som h ed m ed ham . H an døde 1654 og han sk al h ave væ ret en velstaaend e Mand. H ans Søn v a r født i K jø b en h avn 1636, u dm æ rked e sig un d er K jø b en ­ h avn s B elejrin g, m en h an valgte dog senere en civil L iv sstil­ lin g og b lev Am tsskriver, derefter Am tsforvalter i P in n eb erg; h an fik P aten t som hørende til den d an ske A del den 31. D ecem ber 1683*, og h a n døde som E tatsraad i A aret 1700 i H am borg. H an v a r gift m ed M argarethe D orotliea von F elden, og i deres Æ gtesk ab fødtes sytten Børn. Det næ styngste a f disse B ørn hed Ulrik Frederik Suhm. H an v ar født i P in n e­ berg den 4. Ju li 1686, kom i A aret 1700 som Sø kad et ind i den d an ske M arin e, deltog i Sø krigen i den store nordiske K rig, i h v ilk e n h an udm æ rkede sig, og v ar naaet til K om m an ­ d ø r-K a p tajn s-G ra d e n , da h an i A aret 1728 b lev afskediget i U naade og uden Pension. H an havd e den 3. Septem ber 1718 æ gtet Hilleborg Katharina Lerche, der v ar født den 9. A pril 1701 a f F o ræ ld ren e E tatsraad og K am m erju n k er Christian Lerche, til N ielstrup og E ngestofte, og den berøm te Læ rde Marquard Gudes D atter Marie Emilie. P aa den T id , U. F . Suhm b lev afskediget, den 15. M arts 1728, v a r han k u n b leven F a d er til en Datter, Henrikke Christiane, som v a r født 1723 og som allerede døde 1725. I det sam m e A ar, A fsked igelsen in d traf, b lev det andet B arn , en Søn, født, den 18. O k to b er 1728. V ed D aaben i Hol- * Adelsdiplomet er aftrykt hos O. H. Moller, Histor. und geneal. Nacli- rieht von dem uralten adelichen Geschlecht derer von Zaum oder Suhm, Flensb. 1775, S. 98— 99, hvor følgelig det Suhmske Vaaben er beskrevet. Henrik, der

6

Peter Frederik Suhm.

m en s K irk e den 20. O k to b er, sam m e D ag som K jø b en h av n s store Ild eb ran d u d brø d , fik denne Søn N avn en e Suhm*. I H olm ens K irk e s K irk e b o g ere F a d d ern es N avn e in d fø rte, n em lig: G eh ejm eraad [O vercerem on im ester] Lerche, E tatsraad [D eputeret i Søetatens G en eralkom m issariat] Lars Benzon, D o cto r oerting [?]. D et v a r en v a n sk e lig S itu a tio n , i h v ilk e n K om m an d ø r- K ap tajn S u hm v a r k om m en : h an v a r u d en L ivsstillin g , u den Indtæ gter, og h avd e d og en F am lilie at sørge for. M en h an kom ud a f V an sk e ligh e d e rn e p aa den æ dleste M aade, idet K am m erh erre Christian Siegfried v. Piessen ik k e b lot tilb ø d h am B o lig p aa sin E jen d om N æ sb yh o lm , m en ogsaa p aa anden M aade sørgede for ham , saa at K om m an d ø r-K ap tajn en m ed sin F am ilie i nogle A a r h avd e et b eh agelig t H jem p aa dette sm u k k e S te d *. S u hm v a r im id lertid for b e tyd e lig en Sø officer og m a rin e k y n d ig M and, til at R egjerin gen ved b liv e n d e k u n d e lade h an s E v n e r væ re u b e n ytte d e ; h an b le v d a ogsaa 1734 k ald t tilb age til F la a d e n , og A aret efter b le v h a n u d n æ vn t til H olm ens Chef. H an arbejd ed e n u en R æ k k e A a r sam m en m ed G rev D an n eskjo ld i god F o rsta aelse og b le v 1742 A d m i­ ral; m en om sid er brø d der U enighed u d im ellem disse to Mænd, og i F e b ru a r 1743 fik h an p a a n y sin A fsk ed , dog denne G ang m ed en a arlig P en sio n a f 1200 Rdl. N u gjentog' F o rh o ld e t fra 1728 sig: S u hm tog O p h o ld p aa N æ sb yh o lm . I D ecem ber 1746 b le v h an igjen u d n æ vn t til H olm en s Chef, h v il­ ken Stillin g h an b eh o ld t til 1756, da h an b lev D epu teret i det kom bin ered e A dm iralitets- og G en eralkom m issariats-K o lleg ium . H an v a r 1747 ved S alvin g s-H ø jtid eligh ed en b leven R id d er a f D an n eb ro g; h an s V algsp ro g v a r: »Integritas su sten tat omnes.« che**, F r u E tatsraa d in d e von Stocken, F r u M ajo rin d e * Naar P. F. Suhms Fornavne anføres i det Følgende, bruges som oftest den danske Form »Frederik.« ** Han var født 1711, naaede at blive Kontreadm iral 1777, afgik 1789, og døde 1793. — Fam ilierne Suhm og von Stocken vare beslægtede. — Navnet Rechoerting er vist læst rigtig, men det klinger saa fremmedt, at der dog her er sat et tvivlende Spørgsmaalstegn efter det. *** Sønnen fortæller i varme Ord om, hvormeget hans Fader skjddte »denne ædle Pless,« der »er Odelheim i den udødelige Ewalds Fiskere!« Suhm, Samlede Skrifter, IV., S. 314— 15. Christian Siegfried Piessen, som 1755 solgte Næsbyholm til Greve Johan Ludv. Holstein,-døde 1777. Christian Woscam, K a d e t Christian Ler­ Rech- Peter Friderich Vincenz

7

Admiral Suhm.

A dm iral S u hm døde den 26. N o vem b er 1758; den 9. D ecem ber b lev h an s L ig sat ned i Kornelius Lerches B egravelse i N ik o lai K irk e i K jø b en h a v n * . A dm iral S u hm v a r a f M iddel-Størrelse, slan k og v e lb y g g e t; h an s P ortræ t giver B illedet a f en k lar, energisk P erson ligh ed . H an v a r en livlig og v irk som M and og skal h ave væ ret be­ gavet m ed stæ rke Sjæ ls-E vn er, h v o rp a a der anføres som E x- em pler, at h an v a r istan d til paa en G ang at k u n n e give F lere m u n d tlig B esked , og at h an k u n d e diktere tre, fire B reve p aa sam m e T id . H an k u n d e tale, forud en sit Moder&maal, Svensk, Højtyd sk , P lattyd sk , H ollan d sk, E n gelsk og F ra n sk . H an v a r en ivrig religiøs M and og levede et m aad elio ld en t L iv ; F o r­ m ue sam lede h an ik k e, og h an efterlod sig Intet. H an h avde et lid en sk ab eligt Sind, b lev let vred og v a r noget m istæ nksom — a f F o rsigtigh ed , siges der; paa den anden Side v ar h an gjern e tilb ø jelig til at slutte F red og F o rlig , u a ar han v a r kom m en p aa K an t m ed N o gen; h an v ar m eget godgjørende, og N ø dlid en de fandt altid sik k e r T ilflu g t hos ham . A dm iralen h avd e m egen F o rtjeneste a f den d an ske M arines U dvikling. A dm iralin d e Su hm skild res som en temm elig lille D am e; h u n v a r et godt og æ delt M enneske, der m est hold t sig borte fra V erden. H un døde den 26. Maj 1767, og hendes L ig b lev nedsat ved hendes M ands Side i N ik o lai K irke den 14. Sep­ tember. F o ru d en de to B ørn, som h u n b lev M oder til og som allerede ere næ vnede, fødte h u n en Søn til V erd en 1733, m en døde allerede 1735 og b lev den 15. J a ­ n u ar d. A. sat ned i B egravelsen i N ik o lai K irke ved Søste­ rens Side. Peter F re d e rik S u hm s B arndom s- og tidligste Ungdom s- A a r g ik h en u n d er nogen U ro paa G rund af, at Foræ ldren e gjentagne Gange bleve nødsagede til at skifte O p h old ssted ; m en den første O m flytn in g fandt Sted, m edens h an v ar for spæ d eller for un g til at m odtage noget In d tryk a f disse F o r­ andringer. H an v a r k u n 6 A a r gamm el, da hans U nd ervisning * Etatsraad Kornelius Pedersen Lerche, f. 1615, cl. 1681, der er bekjendt som Diplomat, Godsejer, Bogsamler, var ved sin Død Stiftamtmand over Lolland-Falster. I det store kongelige Bibliothek findes i ny kgl. Samling, Fol. Nr. 743, en Koncept til Gravskriften over Adm iral Suhm, med mange Rettelser. Udkastet er skrevet af P. F. Suhm, men Forbedringerne og T il­ føjelserne ere ikke af ham. Christian; han kom

8

Peter Frederik Suhm.

b egyn d te, og lian h a r selv givet ret u d fø rlig e M ed d elelser sin S kolegan g, saa at det er m u ligt at fo rtæ lle m ere om den, end sæ d van lig er T ilfæ ld e t4. D en U n d ervisn in gs-M etho d e, som b le v fulgt, er desu d en p aa flere P u n k te r ret in teressan t, og da den v istn o k ik k e h a r væ ret u d en In d flyd else p aa D ren gen s og det u n ge M enn eskes U d vik lin g , er d er G ru nd til at frem ­ drage ad sk illig e M om enter a f S u lim s F o rtæ llin g 0111 den. D et v a r S u hm s F a d e r m agtp aaligg en d e, til sin Søn at finde Læ rere, som tilfred sstilled e h am , og det vared e noget, in d en F o rsø gen e i denn e R etn in g ly k k ed e s. D en første Læ rer, som b le v an tag en i A aret 1734, h ed bøl; h a n u n d erviste som T im e læ re r sin L æ rlin g i C hristen- dom og lo d h am læ se flittig i B ib e len ; m en h a n b le v P ræ st i T ra n k e b a r *, og en n y L æ re r b le v d erefter antaget. H an hed Johan Henrik Weber. S u hm fo rtæ ller om h am : h an v a r »en god, m en noget m e la n ch o lsk M an d , og F a d e r til R egistrato r W eb er. H an b egyn d te at læ re m ig L a tin ved at læ se A u ro ra , D on at, og at tyd e noget i C orn elio. M en h an b le v ogsaa Præst.« W e b e r b le v P ræ st p aa A sk ø i Maj 1736; tre A a r efter kom h an til Soderup, h v o r h a n døde 1748. D et v a r altsaa 2 Læ rere i 2 A ar. D en tred ie L æ re r betegn er S u hm k u n ved » £ ...; « »han v a r sm u k og velsk ab t, m e n d erh os fo rfæ ngelig, v elly stig og efterladen, saa at je g bestilte næ sten intet m ed h am . . . Som B . . . ej læ rte m ig det h a n v a r sat til, saa fik h a n sin Afsked.« D en fjerde L æ re r h ed a lv o rlig M and, som slog m ig et P a r G ange over F in gren e m ed en L in eal, h v ilk e t er alle de H ug, je g n o gen sin d e h a r faaet. F 01 R esten vare vi d og altid m eget gode V en n er, og m aa je g give h am det S k u d sm a al, at h a n v a r en god L a tin er og h a vd e sk jø n n e G aver til at læ re fra sig. Med h am gjord e je g Stil, og betjente h an sig a f L a n g en s G ram m atica * * ; v i tyd ed e det * Han døde 1769, og han var da Sognepræst til Sønder Frederikshald, Idde og Eningdalen i Norge. Efter Worms Forfatterlexikon blev Schiønne- bøl Præst til Zions Menighed i Trankebar i Aaret 1737. Han maa være op- hørt tidligere at være Lærer for Suhm, da dennes anden Lærer allerede for­ lod ham 1736. ** Joachim Lange, Professor i Halle, f. 1670, d. 1714, udgav 1707 en latinsk Grammatik skreven paa Tydsk, som var i Brug hele det 18. Aarh. igjennem ; den blev stereotyperet og det 42. Oplag »mit stehenden Schriften,« paa samme Tid. den 60. Udgave, udkom 1819. A. Lundhoff udgav den paa Latin og Dansk i Kjøbenbavn 1741 og 1746. Seernp, »en m eget

0111

Ulrik Frederik Schiønne-

9

Undervisning. Lærere.

h a lve a f C orn elius. F o r m ig selv læste je g flittig, og exam ine- rede m ig selv i C ellarii lib er m em o rialis og i V erb a Stephan i, th i hos m ine Læ rere h a r je g a ld rig læ rt noget ud en ad un dtagen A u ro ra * , D on at og L u th ers lille K atech ism u s. Seerup h old t m eget a f m ig og jeg, som billigt, igjen a f ham . N aar V ejret v a r godt, spadserede h an m ed m ig i K ongens H ave. H vo rfor je g b lev a f m ed denne b rave M and, er m ig u b ek jen d t, m en afsked iget b le v han, og det ej uden m an ge T aarer, vi begge fæ ldte. H an b le v P ræ st i F y e n , og g ik det m ig m eget til H jerte, at je g ved m in Næ rvæ relse der 1767 ej k u n d e op- spørge h am ; m aaske h a n v a r død.« D enne Læ rers fulde N avn v a r v istn o k Mathias Worm Seerup, som 1736 b lev K atech et ved H olm ens K irk e, 1738 person el K ap ellan ved K jø b en h avn s V aj- senlius, 1741 Sognepræ st i F aab o rg, h v o r h an døde 1753. »Nu v a r m in F a d e r kjed a f disse m an ge O m vexlin ger og tæ n kte derfor at fare bedst ved at fo rskafle m ig en Læ rer efter det læ rde D anm ark s O r a k e l, Hijldtoft den fem te. D enne M and forstod T y d s k godt, h avd e og nogen K u n d sk ab i H isto­ rie og G eografie . . .. og m aa je g tak k e h am isæ r for m in L y s t til de h isto risk e og geografiske V id en skaber.« B lan d t de B øger, som bleve brugte u n d er denne Læ rer, næ vner Su hm »Gam le H iibners F ra g e n * * . V el er H übn er ingen god eller d yb H istoricus, im id lertid er h an b eh agelig skreven og han s E ven ­ tyrer m ore U ngd omm en , og bringe dem [o: de Unge] til at lære H istorien ved at læ se dem . Jeg lærte og A arstal a f h am og K ongernes Bader. . . . U di L atin en v ar H yld toft svag, og der­ fo r begyn d te h an m ed C o rn eliu s for fra igjen, som jeg allerede * Andreas Cellarius’s Latinitatis Liber memorialis sive Grammatica udkom første Gang 1689 i Merseburg. »Cellarius« er den latinske Form for Navnet Keller. Verba Stephani er »Nomenclátoris latino-danici Pars altera, quæ verba omnium conjugationum ordine alphabetico exhibet.« Denne Bog er forfattet af Stephen Hansen Stephanius, Professor i Sorø, og udkom første Gang 1638. — Aurora Latinitatis af Professor Thomas Bang udkom første Gang 1638 i Kjøbenhavn. Denne Glosebog udkom mangfoldige Gange, blandt Andet 1726, og den udkom endnu 1789. ** Joh. Hiibners »Kurtze Fragen aus der politischen Geschichte« udkom i ti Dele fra 1704— 10 i Leipzig med Supplementer. En dansk Oversættelse af dette Skrift udkom 1746— 50. Hübner, f. 1668, d. 173 1, var Rektor i Hamborg. Suhm kalder liam den Gamle for at gjøre Forskjæl imellem ham og hans Søn, der ogsaa hed Johann, var Advokat i Hamborg og døde 1753. Han besørgede nye Udgaver af sin Faders Bøger. Hans Gram, h an s A n vis­ ning. E fter h ans A n b efalin g b lev

10

Peter Frederik Suhm.

kunde.« D en d aarlige L a tin - U n d e rvisn in g fo ran led iged e, at H yld to ft b lev afsked iget, og n u b le v den sjete L æ re r D et b le v h am , som fik den bedste In d flyd else p aa P eter F re d e rik Su hm i U n d ervisn in g saaren e, thi G raae b le v fø rst afsked iget, da S u hm sk u ld e væ re Student, og h a n vejled ed e h am saaled es fra P aa sk e 1739 til B egyn d elsen a f 1746, i det vig tig e T id sru m i S u hm s U d v ik lin g fra h an s 11. til h an s 18. Aar. Læ rern e Nr. 2 — 5 h avd e væ ret H uslæ rere og h a vd e boet h os Su hm s F o ræ ld re. Men da G raae b le v antaget som Læ rer, v a r det k u n som T im e læ re r; h a n læ ste to F o rm id d a gs- og to E fterm id d agstim er. F r a 1735 til 1743 h a vd e Su hm to Læ se- k am m erater, n em lig en F æ tter Karl Lerche , der v a r født 1728, den 18. eller 19. O k to b er, og døde 1747 i N orge som S ø ka d et; Frederik Christian Kaas, der v a r født 1727 og døde 1804 som A dm iral. N ogen F o ra n d rin g i F o rh o ld e n e sk ete , da S u hm s F a d e r an d en G ang b lev afsked iget og h a n m ed sin F am ilie flyttede til N æ sb yh o lm , th i G raae fulgte m ed ud p aa L a n d e t og fortsatte P eter F re d e rik s U n d ervisn in g der. Om L æ rer G raaes M aade at vejled e sin D iscip el h a r denne fo rtalt F ø l­ gende : »Han ved ligeh o ld t og op flam m ed e L y sten hos m ig til de G am le og de gam le Sprog, ej ved at d rive p aa m ig , lan gt m in d re ved at kn u rre, m en ved at gjøre A ltin g let ved at fo r­ tæ lle m ig fo ru d In d h old et a f h vert S ty k k e , ved at vise m ig dets N ytte og S kjøn h ed er. N aar det skete, at je g ik k e h avd e L y s t at b estille Noget, thi je g v a r ligesaavel d oven som andre, saa talede h an om ligegyld ige T in g m ed m ig, fortalte m ig ad sk illigt, h a n h a vd e oplevet, læ ste vel og A v ise r m ed m ig, ja spadserede ud m ed m ig, n a ar V ejret v a r godt. H erved u d ­ rettede h an og, at je g altid v a r fo rn øjet m ed h am , og altid m ed m ig selv, at je g an saa L æ sn in g og S tu d erin ger for en V elly st, og derfor m ed B eh ag k a n gjen k ald e i m in H u k om ­ m else den T id , jeg levede m ed G raae; th i m ellem os v a r ald rig et on dt O rd, ald rig en su r M in e; v i vare og fo rb leve stedse V enner,« — h v ilk e t V e n sk a b S u hm alene tilsk re v, at G raae fulgte m ed til N æ sb yh olm . Med G raae læ ste Su hm T eren ts, C u rtiu s, C icero s S krift de o fficiis og 10 B øger a f h an s E p isto læ ad F am ilia res, O vid s T r is tia , V irg ils B u co lica og G eorgica, h ele H orats, » h vilken Christian Graae antaget.

Niels

11

Niels Christian Graae.

sidste beh aged e m ig frem for alle, isæ r h an s Oder, som kom m ig h elt lette for.« D erefter begyn d te h an paa det græ ske Sprog, til h v ilk e t b le v bru gt G oliu s’s G ram m a tik *; der b lev læ st P lu ta rch s A fh a n d lin g om B ørnenes O p d rag else, K ebes’s T a vle , E p ik tets E n ch irid io n , X en op hon s M em orabilia og K yro- pæ di, de to første B øger a f H om ers Iliade » og tilsidst det nye T estam en te, h v ilk e n h ellige B og m an altid b urde læse tilsidst, da dens Sp rog er m indre end godt.« E n d vid ere fik Su hm a f G raae U n d ervisn in g i G eom etri og A lgeb ra , thi A rithm etik h avd e h a n allerede læ rt i K jøb en h avn . I F ilo so fi lod G raae sin D iscip el læ se »Buddeum , jeg k an tæ n ke ior det sk ik k e lig gode L a tin , h a n h ar, og W o lffs tyd sk e S krifter- "'.« »I at kate- ch isere var G raae u fo rlig n elig ; h an lod m ig læse sine egne D iktata, m en ald rig noget try k t Systema.« Su hm om taler, at G raaes H aan d v a r m eget god, saa at hans Ø je h avd e noget godt at rette sig efter, og at, uagtet han fo rh en »havde i K jø ­ b en h a vn læ rt at sk rive efter en yp p erlig H aand, saa blev m in dog ej bedre end at jeg k an krad se nogle h ragetæ ei m ed den. M in Sk rivem ester hed P eer A beisen, en m eget god og from M and; th i jeg h avd e den sjeldne L y k k e , at alle m ine Læ rere vare saa.« M ed M eddelelserne om disse Læ rere og hvad de un d er­ viste i er F o rtæ llin gen om S u hm s U n d ervisn in g ik k e fuldendt, thi der h ø rer et ret b etyd eligt K om plem en t til. Su hm s Læ se­ lyst v a r v a k t allerede i hans tidligste Aar. V ed at om tale Læ reren B . . ., som ingen T in g bestilte m ed ham , fortæ ller Su hm , at h an selv p aa sin »egen H aand læste m eget i B ibelen og for R esten lutter R om aner, K om oed ier og H istorier paa D an sk og T y d s k , h v ilk e t sidste Sprog jeg ik k e k an erindre, h vo rd an jeg h a r læ rt; th i i m in F ad ers Hus taltes næ sten intet andet end D an sk. A t jeg derfor h ar Æ rb ød igh ed for B iblen , det m aa jeg ta k k e S ch iøn n eb øl fo r; at jeg er D an sk og d an sk sindet, m in F a d e r; thi vel ere v i alle d an sk fødte, m en hos m ange, helst fornemm e, høres dog næ sten a ld iig et dan sk O rd, m en alene T y d s k og F ra n sk ; de læse og kjende * Theophilus Golius’s Grammatica græca udkom første Gang 1644 i Amsterdam. Golius var Professor i Strassborg. ** Joh. Franz Buddeus, f. 1667, d. 1729, skrev forskjellige Lærebøger i de Videnskaber, Theologi og Filosofi, i hvilke han var Professor i Jena. W olff er den bekjendte Christian Wolff, f. 1679, d. 1754, Professor . Halle.

12

Peter Frederik Suhm.

derfor ej d an ske Skrifter, og ere frem m ed e i deres eget F æ d re ­ land.« Om sin L æ sn in g p aa N æ sb jd iolm , m eden s h a n v a r u n d er G raaes V ejled n in g , fo rtæ ller S u hm : »Paa L a n d e t b le v p aa U n d ervisn in g en ej h eller a n ven d t flere T im e r end som i B yen , n em lig fire. D en ø vrige T id h a vd e v i d erfor til at spadsere om S om m e ren , og je g til at læ se fo r m ig selv, i h v ilk e n T id je g gjen n em læ ste alle ø vrig e latin sk e S k rib e n te r a f Guld- og S ø lvald eren , og raad fø rte m ig m ed G raae om de v an sk e lig e Steder i dem , je g ik k e forstod. D esu d en g jen n em ­ læ ste je g det B ib lio th ek , som v a r d eru d e og tilh ø rte P less, og bestod a f om trent fem ten h u n d red e B øger (m est fran ske, dog ogsaa nogle faa ty d sk e og latinske), n em lig: T rag o ed ier, K om oe- dier, H istorier, R ejseb esk rivelser, R om an er og O versæ ttelser a f gam le A u to res, sam t nogle i den læ rde H istorie. M ange a f dem læ ste je g for m in F a d e r om A ften en . A lt dette b le v læ st b la n d t h in an d en , u den n ogen O rden, en M etliode, je g ik k e v il an b efale andre, m ed m in d re de h a ve en god H u k om m else og læ se ret m eget, th i at læ se lid et u o rd en tligen v o ld e r stor Skade. M en denne L æ se ly st h avd e je g vist ik k e beh o ld t, h v is G raae h a vd e væ ret som de a lm in d elige Læ rere. Men h a n u n d erh o ld t sig m ed m ig om T in g en e og S k jø n h e d e rn e : vi rejste m ed A le x a n ­ der, C h artet i H aa n d en ; v i k ly n k e d e m ed O v id iu s og skjen d te p aa A u g u stu s, v i satte en god P o et over en K ejser; og v i saa B on d en pløje, m ed V irg iliu s i H aanden, m en i H enseen de til C icero og Cæ sar vare v i a f u lige M ening, G raae op h øjed e den sidste, je g den første og F rih ed en . P oetern e o p flam m ed e isæ r m in In d b ild n in gsk raft, Stu d erin ger, lan d lige F o rn ø je lse r, F r i­ h ed [vare] m in e eneste F o rm a a l og virk e d e m ed en u im od - sfaaelig K raft paa m in hele T æ n k e- og H an d lem aad e. De G am le tildroge sig al m in K jæ rlig h ed og endn u, dersom F æ d re ­ lan dets H istorie ej h a vd e gjo rt H in d rin g, v ild e de v is t op fyld e al m in Tid.« A f Su hm s S k ild rin g m aa en d n u an føres fø lgen d e Steder: »Alle de Skrifter, Holberg til den T id h a vd e udgivet, bleve igjen n em læ ste a f m ig. H an s beh agelige Stil h e n ry k k ed e m ig, og m ig syntes allerede, at Intet v a r større end at b live saad an S k rib en t som han.« » T id lig L æ sn in g a f H olbergs K irk e ­ h istorie h avd e gjort m ig til en svo ren F je n d e a f al O vertro og al T v a n g og V o ld i R eligion en , og disse T a n k e r fo rm in d sk ed es ik k e ved at læ se p aa N æ sb yh o lm A b la n co u rts L u c ia n og siden

13

Suhm Student.

i K jø b en h av n , 1747, P lu ta rch om O vertro og T h em istiu s’s T ale til K ejser V ale n s*.« H vo r overo rd en tlig m eget Su hm h avd e sin Læ rer G raae at ta k k e for, b erører h an endelig i disse O rd : »hans T em p e­ ram en t v a r p h legm atico-san gvin sk, h vo rved h an b esad den D yd , som er den første og den sidste for en h ver Læ rer: at væ re taa lm o d ig , m ild og b eleven ; thi un d er en O rb iliu s var je g v ist b leven et Fæ . . . . Det lidet, jeg veed, m aa jeg tak k e h an s L æ rd om og F lid for, m en sæ rdeles hans lette og m ilde U n d ervisn in gs-M aad e; thi der v a r T id er, da jeg ik k e skjøttede om at b estille Noget, m en han lod m ig ald rig m æ rke det, saa- som je g da h avd e vist b leven n edslaget og u d u elig til at arb ejd e; m en h a n oppebiede taalm od igen den T id , L ysten k om a f sig selv igjen. D erfore v a r der ald rig M isforstaaelse im ellem os, og jeg h avd e for han s S k y ld gjerne gjort alle T ing.« G raae naaede ald rig at b live andet end Læ rer trods de fo rsk jellige F o rsø g, som bleve gjorte p aa at drage h am frem . H an b lev Inform ator for Søkadetterne i H istorie og G eografi og døde 1769, 56 A a r gamm el. Su hm havd e h am altid i k jæ rlig E rin d rin g og skrev 1786 et »Æ rem inde« over ham , i h v ilk e t h an taler om h am p aa den sm ukkeste M a ad e 5. Su hm b lev kon firm eret i E fteraaret 1744 a f P ro vst rik Quist i L yn g e, som , efter S u hm s B em æ rkn in g, v ar »en M and a f en m ild og tæ k k e lig Tæ n ke- og H an dlem aade, sam t a f en ustraffelig V andel.« D erefter sk river S u hm : »Aar 1746 i J a n u a r bragte G raae m ig til B yen, h vo r jeg blev privatim exam in eret a f Anchersen og siden in skrib eret i Studenternes T a l a f P ro fesso r Bloch. Uden T v iv l v a r jeg bleven rejiceret, om je g v a r b leven exam in eret offentlig, thi baade v ar jeg højst un d selig og desu d en lidet verseret in p ræ ceptis; næ ppe h avde jeg faaet to B e n at gaa p aa**.« D et v a r P rofesso r i T h eolo gi Søren Bloch , som in skrib ered e Su hm b lan d t Studenterne. * Nicolas Perrot d ’Ablancourt, f. 1606, d. 1664, Medlem af det franske Akademi, oversatte Lukian, men paa en saa fri Maade, at man næsten kunde tale om et Skrift »Lucien« af d’Ablancourt i samme Aand som Lukians Skrift. — Plutarchs Afhandling i>7tsQl dnaidai/uovia^^ handler om Atheisme og Overtro. — Themistius, en græsk Rhetor, tilraadede i en Tale Kejser Valens at give sine Undersaatter fuld Religionsfrihed. Valens faldt i Slaget ved Adrianopel 378 mod Gotherne. ** Det vil sige Karakteren »Bene;« Suhm mener, at han kun i to kag vilde have faaet Karakteren bene, eller første Karakter, men derimod hyppigt lavere Karakterer. Frede­

14

Peter Frederik Suhm.

H vad der h id til er fo rtalt om den U n d ervisn in g , som S u hm nød i sin U ngd om , støtter sig p aa h an s egne M ed­ delelser. Men, da h a n sk u ld e sendes til U n iversitetet, u d fæ r­ digede h an s L æ re r G raae et T e stim o n ium for h am , dateret »N æ sb yh o lm den 25. J a n u a r 1746,« h v ilk e t er stilet til A dm i­ ral Su hm , og det k a n væ re in teressan t at høre, h vo rled es L æ reren u d taler sig om E le v e n ; nogle U d d rag a f dette T e sti­ m o n ium fo rtjen e d erfor en P la d s h e r 6. G raae h a r delt F agen e, i h v ilk e der er u n d ervist, i tre G rupper. F ø rst tales der om T h eo lo gien , i h v ilk e n den U nge »har erlan get en m eget g ru n ­ dig K u n d sk a b om alle g u d d om m elige S an d h ed er til S a lig h ed i deres rene O rd en , efter den A u g sb o rg isk e K onfession.« D er­ næ st tales, 2., om F ilo so fien , som deles i tre G ru pper, n em lig a. M ath em atik, i h v ilk e n V id e n sk a b S u hm v a r tem m elig k y n ­ dig, h v ilk e t v ist v il sige saa m eget, at h an s m ath em atisk e K u n d sk a b e r vare svage; b. »H istorien, h v ilk e n saa vel i A l­ m in d eligh ed over den hele V erd en , som i Sæ rd elesh ed over ethvert R ige, den gam le m ed den n y e ; G eografien p aa sam m e M aade, C h ro n o lo g ie n , G en ea lo gien , H era ld ik en h a n saaled es h a r læ rt, at h an , efter m in e u fo rg rib elige T a n k e r, p aa det næ rm este k an fign es m ed de b rave M æ n d , som ere satte til at læ re andre disse saa h erlig e og n yttige V id en sk a b er;« c. F ilo ­ sofien ; heri h a r h a n gjort sig b e k jen d t m ed nogle a f de bedste, saa vel gam le som n ye S k rib en ter, »dog efter den h ø j­ læ rde og n u sal. B u d d ei M aade, h v is F ilo so fi h an forn emm e- ligen h a r studeret, søgt at væ re en E clecticu s, ik k e u d en A ar- sag; thi som ingen F ilo so fi en d n u h a r væ ret ga n sk e fu ld k o m ­ m en, saa h a r og ingen væ ret eller er saa slet, at den i alle P u n k te r og M eninger k a n forkastes.« 3. »H vad F ilo lo g ie n an b elan ger, d a er han s D ygtigh ed i det ty d sk e og fran ske Sp rog D eres V elb a a ren h ed bed st b ekjen d t, m en m ig saa m eget, at h a n m ed den forn ødne Z irligh ed og N ø jagtigh ed k a n ver- tere a f begge. I det G ræ ske h a r h a n , næ st G ram m aticalia, fattet noget a f P lu ta rc h i B og de ed u cation e p u e ro ru m ; m en i L a tin h a r h an o p n aaet en stor F u ld k om m e n h e d , saa at h an deri baad e k a n tale og sk rive, det sidste m ed N ethed og Sam - tyd ig h ed , h v ilk e t k an sluttes a f de m an ge A u to res og Poeter, h an h a r igiennem læ st,« — alle disse latin sk e F o rfattere n æ v­ nes derpaa. G raae slutter sit T e stim o n ium m ed disse O rd : »I B etragtn in g a f alt dette sk jø n n er E n h v e r, m est den, som for-

15

Graaes Testimonium.

staar sig d e rp a a, at h an som en op lyst Christen, læ rd og fo r­ nu ftig, er vel sk ik k e t til Guds, K ongens og Fæ d relan d ets T je ­ n este; dertil give G ud! at h an betim eligen m aa b live forfrem ­ m et, sig og sin høje F am ilie til Glæde, H erlighed og bestan d ig L yk saligh e d !« D a Su hm fyrretyve A ar efter, at hans S kolegan g v ar b leven afsluttet, fortalte om , hvorled es den havd e væ ret ord­ net, ytred e h a n : »Saadant k an ske i p rivat In fo rm atio n , m en v an sk e lig e n i p u b lik for de m ange D isciples S k yld , h v o ra f h v er u d ford rer en sæ rdeles B eh an d lin g efter sin Tæ nkem aade.« N u h a vd e Su hm for .det m este læ st alene, og hans Læ rer G raae, som sk u ld e lede h am , lod sig p aa en M aade lede a f sin D iscip el, der saaled es fik læ st og lært, h vad h an h avde L y s t til. Det, der for en stor D el m an glede ved Su hm s U nder­ visn in g, v ar M ethode og L æ sn in g samm en m ed flere Jæ vn ­ ald ren d e end de to, som en T id vare hans K amm erater. O g d er er vist ingen T v iv l om , at M angel p aa M ethode, paa Stringen s, som til en vis G rad gaar igjennem hele Su hm s F o r­ fattervirk som h ed , og den L y s t til at give sig hen til saa m ange fo rsk jellige literæ re O p gaver, som h an indlod sig paa, k an føres tilbage til den M aade, p aa h v ilk e n hans første U d d an­ nelse b le v ledet. A t væ re fri og u a fh æ n g ig i den ene som i den and en H enseende, v a r h am en N ødvendighed , og den L yst fik h a n tid lig tilfredsstillet. H ans udm æ rkede E vn er kom ham til Gode, saa at, om h an end ik k e b lev en dygtig Student, saa v ar h a n dog fo ru d fo r m an gfold ige a f sine Sam tid ige i F je n d ­ sk ab til L iteratu ren i dennes m ange F o rgren in ger, thi han h avd e læ st m ere end de allerfleste a f sine Jæ vnaldren de, om denne L æ sn in g end ik k e v a r gjennem ført m ed en E xam en til F o rm a al, og h a n h avd e derhos tilegnet sig det Læ ste, saa at dette senere k u n d e kom m e h am til G avn. I en R etnin g h a r G raae ik k e sagt N oget 0111 Su hm s E vn er og D ygtigh ed , n em lig om h an s D ygtighed til at skrive D an sk og til at give sine T a n k e r en god F o rm i M odersm aalet. Su hm siger om nogle skrevn e P ræ d iken er a f Graae, som han h a r læ st: »Ligesaa yp p erlig som G raaes Sm ag v ar i L atinen, saa m æ rk elig v a r den i D an sken, h v ilk e t m an m aa tilskrive T id ern e, da ingen a f disse P ræ d iken er er yn gre end 1737 og 1738. D eres største Fortjeneste bestaar deri, at de ere skrevne i et rent S prog uden fremm ede Ord.« Som det strax skal