PeterFrederikSuhm_1898

Om det attende Seculi Karakter.« 67 er et blot Navn, og enten Overtro eller Vantro, findes dog endnu hos mange, saavel Gejstlige som Verdslige.« Det andet Stykke af Afhandlingen handler om Viden­ skabernes Udvikling i det attende Aarhundrede og indledes med en Oversigt over Videnskabernes Historie i ældre Tider,, især i det syttende Aarhundrede. Det er en ret vidtløftig Over­ sigt, hvor saavel de enkelte Fag som de enkelte Landes Bi­ drag til Udviklingen af dem gjennemgaas, og hvor rigtignok undertiden Navnelisterne uden Kommentar ere vel lange. Ofte knytter Suhm sin Dom til hvad han fortæller. Af alle de Forfattere, han nævner, er der ingen, som han omtaler med større Varme end »den udødelige Johannes Grammius, som vi udi sit Slag, nemlig Critiqve, Historie, Antikvitæter, kan, uden at skamme os, sætte imod de største, som andre Lande nogen­ sinde havde frembragt, en Mand, hvis Raad og Vejledning jeg i Særdeleshed maa takke for den Lyst, jeg haver til Studeringer etc.« I det tredie Stykke handles om Kunst, Handel, Søfart, In­ dustri; man kommer her undertiden til at studse over Suhms Bemærkninger, thi man skulde efter dem tro, at han var en meget berejst Mand, der talte efter Selvskue. Mere end et Sted læser man ret mærkelige Betragtninger, f. Ex.: »At anvende Tønder Guld paa Bygninger, Statuer, Malerier, det kan ej ske uden Rig­ dom, uden Handel. Saasnart man derfor seer Huse almindelig vel bygte, vel udstafferte baade uden og inden, saa kan man sik­ kert deraf slutte sig til Borgernes Velstand. Men findes Pragt alene i Hovedstaden, Armod paa Landet og i Provinserne, saa er den Stat syg, Rigdommen er altfor ulige uddelt.« Et andet Sted siges om Bygningskunsten: »Og hvad Under, at denne ædle Kunst kan fremvise saa faa Mesterstykker, da den, for ret at udføres, udfordrer utrolige Penge-Summer, og desuden indskrænkes af Stedet, Tiden og Menneskers Kaprice, der ofte forandrer den bedste Plan tre til fire Gange.« Han advarei imod at drive Manufakturer for vidt og aldeles forbyde Ind­ førselen af fremmede Varer, som ikke fabrikeres ellei voxe i Landet, thi »saa farvel med Handelen, der taaler Intet mindre end Tvang.« For Danmarks Vedkommende tilraader han, at lægge Vind paa at udvikle Landets naturlige Produkter, for at faa Folkemængden forøget, og at lægge Haand paa Uld- og Linned-Manufakturer som de nødvendigste af alle, og at bie mange Aar, før der tænkes paa Silke-Manufakturer. Han fra-