PeterFrederikSuhm_1898
68
Peter Frederik Suhm.
raader at anlægge dem i Kjøbenhavn, »hvor Levnetsmidler ere saa kostbare, med mindre vi ville, at nogle faa Borgere skulle leve paa alle andres Bekostning. Lader os uddele Præ mier til dem, der gjøre det bedste Arbejde, men lad dem vise Prøven først. Lader os da afskaffe Laugene, hvormed Eng land selv bebyrdes, og hvorved Danmark i visse Maader staar under Tydskland.« Det sidste Stykke, det fjerde, handler om Sæderne i det attende Aarhundrede, om den Indflydelse, som Kulturens og Oplysningens Udvikling har havt paa dem. Suhm indrømmer, at Sæderne i mange Retninger have forbedret sig, men han mener dog, at Overdaad har gjort dem »kjælne,« og at der derfor maa passes nøje paa, for at der ikke skal indtræde Forværrelse; især maa Opdragelsen forbedres: »Vor Opdragelse er saa forvirret, at man næsten kan sige, at vi aldeles ingen have; den offentlige er i det mindste for længe siden afskaffet.« Til Slutning gives der en Karakteristik af de forskjellige Folk, f. Ex.: »Grækeren er ubestandig, letsindig, troløs, nedrig, sla visk, liderlig, vittig, velskabt;« »Svensken er tapper, nøjsom, arbejdsom, ærekjær, alvorlig;« »Hvad de Danske og Norske- angaar, da nærme de sig, saavidt Omstændighedernes Forskjæl det vil tillade, de første til Franskmændene, de sidste til Engelsk- mændene.« Det var en stor Opgave, Suhm havde indladt sig paa at behandle, og det kan næppe siges at være lykkets ham, at be handle den tilfredsstillende helt igjennem. Skildringen er for vidtløftig, ikke fri for Gjentagelser og kunde være bygget bedre. Men der er mange gode Tanker i den, og den vidner om, at Suhm har sat sig ind i meget og været opmærksom paa meget, for at kunne gjøre sit Arbejde fuldstændigt. Der mangler ikke paa Aand, snarere paa Vid. Det fjerde Stykke blev recenseret i Tidsskriftet »Den kritiske Journal« af Jakob Baden , som kalder det hele Arbejde 49 »et mesterligt Portræt paa vort Aarhundredes Karakter.« Baden har ikke meget at dadle i dette »Original-Stykke, hvilket vi i Henseende til Ypperligheden kunde sætte ved Siden af en la Bruyeres, en Toussaints Arbejder, og i Henseende til Nytten maaske langt over dem.« Følgende Sted af Ivritiken bør ogsaa anføres: »Men hvad vi især beundre hos ham som Kunstner, er den Lykke, hvormed han har vidst at forene alle de enkelte og
Made with FlippingBook