PeterFrederikSuhm_1898

51

Benjam in Dass og Suhm.

y n g re A ar, v ild e m an v el ik k e lia v t saa m eget at udsæ tte; m en n u ven ter m an andre T in g fra H am , som sjm es at k u n n e m ere in teressere; og da D e selv v il bestrid e de p aagaaen d e O m k o stn in g er, saa næ gter je g ik k e, at jeg jo h eller ønskede, at E tatsraa d en v ild e an ven d e sam m e p aa h v ad h an enten m aatte sam m en sk rive. D erved v ille h an u den T v iv l lan gt m ere vin d e de F lestes B ifald.« D et er n u ik k e u d en Interesse at gjøre sig det klart, h v o r­ ledes F o rh o ld e n e vare im ellem B en jam in D ass og Su hm . D ass var, d a h a n sk re v dette B rev, fo rh en væ ren d e R ektor og 50 A a r gam m el, m eden s Su hm p aa sam m e T id endnu ik k e h avd e n aaet det sy vo g ty ve n d e A ar, intet Em b ed e h avd e, v a r A d els­ m an d , K am m erju n k e r og E ta tsra a d ; S u hm v a r den, fo rh o ld s­ vis, fo rn em m e M and, og efter S k ik og B ru g m aatte D ass til­ tale h am p aa den M aade, som E tiketten b ø d at følge. Su hm v a r den un ge, frem ad stræ b en d e M and, D ass derim od v a r den æ ldre, m o d n e M and, der fo rstod at se d ybere ind i F o r­ h old en e, og h an v a r en d n u som R ektoren, der k an rette p aa sin D iscip e l. T h i ogsaa i dette F o rh o ld stod Su hm til D ass, og som denn e frim o d ig g ik sin un ge V en p aa L ivet, saa tog den u n ge V en im o d den gode V ejled n in g , som b lev givet ham , h v ilk e t h a n ved denne L e jlig h ed viste, p aa den rigtigste Maade, idet h a n ik k e lod denne S am lin g a f Sm a asty k k er trykk e. N a ar D ass opm u n tred e S u hm til at give sig a f m ed h isto­ risk e A rb e jd er og m ente, at h an ved dem vild e finde B ifald — u agtet S u hm h id til ik k e h avd e u d givet noget a f ham selv u d arb ejd et h isto risk Skrift, saa at fø lgelig D ass, idet h an frem ­ satte sit n ys an førte Ø n ske, k u n stolede p aa sit K jen d sk ab til S u lim s A n læ g og Interesser — , saa ku n d e h an dog bygge paa, h v a d S u hm h a vd e sk revet sidst i »Fortalen.« H er læ ses nem ­ lig : »Nu rester k u n at m eld e h v ad P u b lik u m frem deles k an h ave at ven te a f m ig. Det første, som efter dette V æ rk k om ­ m er fo r L y se t, b liv e r en S am lin g a f sm aa græ ske og latin ske S krifter, og 2 fran ske K om ed ier oversatte p aa D an sk, h v ilk e n o k b live m in e sidste O versæ ttelser; og som ogsaa allerede h a ve væ ret fæ rdige førend m in Rejse til N orge 1751. D a det filo lo gisk e S tu d ium tilforn v ar m it fornem ste, saa h a r jeg n u fo ran d ret det, og læ gger m ere V in d p aa H istorien, fo rn em m e­ lig den n o rd iske. De Skrifter, som d erfor herefter a f m ig ud- 4* Historiéis, fo rn em m elig

in

in Historia Patriæ, h ar, eller h erefter