PeterFrederikSuhm_1898

64

Peter Frederik Suhm.

Det tredie Stykke — Afhandling kan dette Bidrag ikke kaldes — indeholder »Anmærkninger over Verdens Alminde­ lige Historie.« Til Oplysning om hvorledes dette Bidrag er fremkommet maa fortælles, at der i London var blevet ud­ givet en » Universal History from the earliest Account o f Time to the present « i 26 Folio-Bind, af hvilke det første udkom 1736, det sidste 1765. Dette Værk blev strax oversat paa Hollandsk, i det mindste Begyndelsen af det, og paa Tydsk udkom det i Halle, 1746 (— 1814), med Titel: »Allgemeine Welthistorie nebst den Anmerkungen der holländischen Uebersetzung. Durch­ gesehen, mit Anmerkungen vermehrt und mit einer Vorrede herausgegeben von Sigm. Jak. Baumgarten und ,/. Sat. Seniler ,« hvortil sluttede sig en »Sammlung von Erläuterungsschriften und Zusätzen,« som begyndte at udkomme 1747:il. Efter »Jour­ nalen« begyndte Suhm i Juli 1756 at skrive Anmærkninger til Hovedværket; i Juli Aaret efter blev han færdig med den 15. Tome, og tog da fat paa »Zusätze,« hvis 4. Tome han gjorde færdig i September samme Aar. Nu, i Trondhjem, tog han disse Anmærkninger frem, da der tilbød sig en bekvem Lejlighed til at give dem i Trykken; dog oplyser Suhm i en Fortale, at han havde gjennemgaaet dem, udslettet og for­ andret meget i dem. Han siger: »Enhver mærker ved Igjennem- læsningen af disse Anmærkninger, at de mest gaa ud paa at forøge Forfatternes Fortællinger, undertiden videre at stadfæste dem, og sjælden at imodsige dem, og end mere sjælden at imodsige Dr. Baumgarten, hvortil baade min Alder og hans Anseelse, men fornemmeligen Rigtigheden af hans Noter have forpligtet mig, særdeles, da jeg rent ud maa tilstaa, at jeg af dem haver lært mange Ting, som jeg ej tilforn vidste.« Disse Anmærkninger bleve udgivne stykkevis i Selskabets Skrifter saaledes, at Udgivelsen strakte sig gjennem en lang Række Aar og det sidste Stykke først blev trykt 1774 i det femte Bind. Betragtet som et lærdt Arbejde var det paa sin Plads i et lærdt Selskabs Skrifter. Men idet der altid henvises til en Paragraf og et Sidetal i det tydske Værk, hvor en Suhmsk Anmærkning skal tænkes tilføjet, uden at det nævnes, hvad de engelske Forfattere have sagt eller hvilken Rettelse eller Tilføjelse Baumgarten har gjort, saa falder Ar* Dette Værk udgjør i Alt 54 Dele.

Made with