PeterFrederikSuhm_1898

168

Peter Frederik Sulim.

S krifter u d kom , liavd e G enferen, P. H. de Mallet, p aa F ra n sk skrevet et V æ rk om K eltern es og de gam le S k a n d in a vers My- thologi, der b lev u d givet 1756 og i ty d sk O versæ ttelse 1765. D en P o e si, som u d v ik le d e sig h er ved Stu d iet a f M allets Skrifter, b le v i T y s k la n d den saa k ald te B ard itp oesi. O g R et­ ningen fik i den d an ske D igtek u n st sin frem ragen d e R ep ræ sen ­ tan t i Johannes Ewald, der sk rev R o lf K rage og B ald ers Død. D et vild e væ re interessan t, h vis det k u n d e p aavises, h v o r­ ledes S u hm døm te om de næ vnte ty d sk e Skrifter, og h vis m an k u n d e faa at vide, om h a n ved dem er b leven ført til at skrive sine no rd iske F o rtæ llin g e r; dog derom lad er der sig ik k e sige Noget. T h i vel k an h a n tale om K lo p sto ck og næ vn e Gersten- berg, m en h an in d lad er sig ik k e p aa at træ nge ind i deres D igte, h an berører ik k e den In d flyd else, de k an h a ve h avt p aa den d an sk e L itera tu r eller p aa h am selv som D igter, lige- saalid t som h a n overh o ved et d væ ler ved sin egen V irk som h e d som D igter. Men det vides, at m eden s G erstenberg og K lo p ­ stock læste M allets B og enten p aa F ra n sk eller p aa T y d sk , saa h avd e S ch ø n in g og Su hm læ st den gam le islan d sk e L ite ­ ratu r i det originale Sprog, de h avd e studeret Sn orre og Saxo. De behøvede ik k e a f F rem m ed e at erin dres om , h v ilk e Skatte til d igterisk P ro d u k tio n der fandtes i disse gam le Skrifter, thi det h avd e de læ rt a f disse selv; og allerede 1763 skrev Su hm i T ro n d h jem , i A n led n in g a f B red als S yn ge styk k e , »Gram og Signe,« at det v a r »at øn ske, at alle L an d ets P oeter, der skrive episke og d ram atiske S tyk k er, og alle M alere og Stenh uggere vild e oftere end som skeer, forestille deres L a n d s Helte. Saxo alen e ku n d e i m ange A a r sætte vo re P oeter, M alere og B illed ­ huggere i Arbejde.« Su hm fulgte 17 71 selv den O p ford rin g, h a n h avd e frem sat 1763, idet h an søgte til Saxo fo r at finde S to f til sine Fo rtæ llin ger. T h i denne æ sth etiske F o rm laa for h am , n aar h an vild e forsøge sig som D igter. D et v a r ik k e ly k k ets h am at bringe det til N oget som d ram a tisk F o rfatter, m en h an h avd e m ange A ars Ø velse som P rosafo rfatter, og som saad an u d vikled e han sig frem deles. B lan d t de m ange Bøger, som S u hm læ ste paa N æ sb y holm , v a r der ogsaa R om aner, n atu rligvis sk revn e i de fremm ede Sprog. A t h an senere flittig h a r læ st denne L iteratu r, k a n sees a f de D omm e, h an som »Philalethus« h a r udtalt om m ange Rom aner. Mest behagede h am de engelske, som h a n læste i