PeterFrederikSuhm_1898

Forhold til Hans Gram.

25

»Pythagoræ G yld en e V ers m ed

Hieroclis Commentario, P.

Syri Sententzer, og

Phædri F abler, oversatte a f G ræ dsken og

Peter Friderich Suhm. K iø ben h avn ,

L a tin en p aa D an sk ved

1750.

T r y k t i de B erlin gske A rvin gers B ogtrykkerie, ved Lu-

d o lp h H en rich Lillie.« B ogen er i O k ta v-F o rm a t og in d eh o ld er 340 Sider. Den er d ed iceret til F re d e rik den F em te: »dette ringe V æ rks h øje­ ste F o rtjen este bestaar derudi, at Deres K ongelige Majestæts Høje og H ellige N avn zirer dets Titel.« P aa T itelblad ets B ag­ side læ ses: Jeg berømm er og forundrer m ig over den Velbaarne Over­ sætters F lid, og kan ikke andet end paa det højeste prise dette Foretagende, og raade alle m ine kjære Landsmænd flittig til at læse og betragte dette Værk. Kiøbenhavn den 22. Januar. 1750. J. P. Anchersen, Dr. og d. d. Facultatis Philosoph. Decanus. D et v a r atter fra G ræ sk og L atin , Su hm h avde oversat disse Skrifter, som ere a f et m oralsk, d id a ktisk Indhold. B egge disse O versæ ttelser bleve om talte i de K jøben liavn- ske læ rde T id e n d e r og om talte m ed m egen Roes. Men A n ­ m eld eren synes, isæ r at h ave beund ret O versæ tteren, fordi han sk jø n d t »H ofm and h avd e givet sig hen til saadan ne literære A r b e jd e r 13.« S u hm h ar p aa flere Steder i sine S krifter fortalt om sin U ngd om , og m an fa ar a f disse M eddelelser næ rm est det Ind­ tryk, at h a n a ld rig h ar væ ret rigtig ung. Han fortæ ller aldrig, h v ilk e de D renge eller de unge M ennesker vare, med h vilke h an h avd e O m gan g og som i A arenes L ø b kom til at beklæ de vigtige Em b ed sstillin ger. H an fortæ ller ald rig N oget om , h v il­ ken U n d erh o ld n in g h a n h avd e udenfor Læ sn in g og sine kjæ re Skrivebøger. D er er noget G amm elm andsagtigt over ham , sam ­ tid ig m ed at h a n dog h ar væ ret en m eget livlig K arakter. Men h an taler flere Gange om de Mænd, h an allerede som Student og som gan ske un g F o rfatter h avde O m gan g m ed, og det er da altid m ed en sæ rlig Glæde, at lian d væ ler ved dem . A f disse Mænd sk al først næ vnes Hans Gram, der allerede døde den 19. F e b ru a r 1748, saa at Su hm vel næppe h ar kjendt h am i m an ge A ar. O ven for er der citeret nogle O rd fra »De