PeterFrederikSuhm_1898

123

Brev til Kongen.

tryk k e r H. D edechen.«

D en er dateret: »Bergen 16. F e b ru a r

1772.« 4°, 8 SS. — I Nr. 15 for den 13. A p ril 1772 i denne samm e A v is find es try k t: »En silde E fterlyd fra L a n d e t ud- lo k k ed ved de b ergen sk e B ierges G jen lyd p aa Hr. Conferents- raad Su hm s S k riv t til Kongen,« u n d ersk revet: C ***, — m ed B erømm else for S u hm . — E n d elig u d k om i B ergen et S k rift 1 4 °, 4 SS., m ed T ite l: »T illad os at tak k e D ig, D u store D an n em arckes og N orges P atrio t! T illa d os at tegne h er dit ufo rglem m elige N avn , Hr. C onferen tsraad Su hm ! for at sætte disse T a k sig e lse s L in ie r i en klarere G iands;« V ers og Prosa. I T ro n d h jem s »Adressecontoirs Efterretninger« Nr. 7, den 14. F e b ru a r 1772, læ ses dette A vertissem ent: »Et lidet Skrift indrettet som et B rev til K o ngen, forfattet a f Hr. Conferentz- Raad P eter F rid e ric li Su hm , faas nu tilk iø b s i T ro n h iem for 2 |j.« — I den sam m e A vis Nr. 12 for den 20. Marts er tryk t et D igt: »Til F o rfatteren til det S k rift til Kongen,« der slutter paa følgen de M aade: Hvad Sum Du med Dig førde bort, kan Norge aldrig anke, Da den langt bedre staar hos Dig end i Venedisk Banque, Liv-Rente kan der ventes af, Tak reene Sandheds Helt. Hvis Ære-Navn jo længer gaar end Wardøe er fra Belt. Blandt os har mange feedet sig med vores Lands Formue, Betjent sig deraf ridderlig selv samme at udsue. Du ynder vores Land og Folk, ej yder Skam til Løn, Vi unde Dig den Del, Du fik, Du Dydens ægte Son. Dette D igt fan d t m an i B ergen saa m eget B ehag i, at det blev o p tryk t i de »A dressecon toirs-E lten etn in g ei,« som u d kom i denne B y, i Nr. 16 for den 20. A p ril 1772. D erefter sk u lle de tyd sk e O versæ ttelser a f B revet om tales. Og da m aa fø rst næ vn es en O versæ ttelse, der u d kom i Kjøben- havn, ud en at O versæ tteren s N avn , er næ vnet i den, ligesaalid t som Forfattet en et navngivet, med T ite l: »Seltenes D en km ah l patriotisch er F ie ym ü th ig k e it und gro ssm ü th iger k ö n ig lich er W ahrheitsliebe,« 4 , 4 SS. T il sin O versæ ttelse h a vd e H ellfriedt tøjet følgende A nm æ rkn in g til et Sted, h v o r E n k ed ro n n in g Ju lian e M aries og A rveprm d s F red eriks N avn e ere næ vned e: »G eschichtskü ndige Theologen m ögen en tscheid en , ob diese N am en A eik läite, odet noch E rden w a n d e ln d e , Sch u zh eilige bezeichnen.«

Karl Friedrich Hellfriedt,

0 \ et sætteten