PeterFrederikSuhm_1898

57

Suhms første A rbejde i den danske Historie.

rettet hvad os syntes at behøve Forandring, dog bestaar samme mestendels i at udslette eller tilsætte visse Partikler, som min Herre nok faar at see, naar De bekommer Deres Manuskript tilbage igjen; thi samme har Mr. Møller lovet mig uskadt til­ bage, hvorfor saa snart et Ark er brugt, tager jeg strax samme til mig.« Disse Bemærkninger give gode Oplysninger om de For­ hold, under hvilke Forfattere den Gang vare stillede i Kjøben- havn, naar de vilde have deres Arbejder udgivne; det synes saaledes, at Dass ikke har havt Manuskript til Hjælp ved anden Korrekturlæsning. Naturligvis har Suhm bekostet Ud­ givelsen af denne Bog. I Fortalen, som kun Suhm har underskrevet, omtales ikke Anledningen til, at dette Skrift er blevet forfattet; men der bliver givet Løfte om, at hvis det linder Bifald, saa ville Foi- fatterne skrive flere saadanne Afhandlinger til den gamle danske og norske Histories Oplysning, lidt anderledes ind­ rettede, nemlig ikke med saa vidtløftige Anmærkninger undei Texten, til hvilke de af Englænderne udgivne Levnetsbeskri- velser, som siden ere udkomne paa Tydsk undei Opsyn af den lærde Dr. Baumgarten, have afgivet Mønstret. Derefter følger: »Skulde ellers Nogen ved at igjennemlæse dette Værk synes, at vi for liaardt have begegnet visse Skribenter, da giv e vi ham at betænke, om ikke Kjærlighed til Sandhed, Histo­ riens Love og en uomgængelig Nødvendighed at rette aaben- bare Fejl, hvilke ere des farligere, jo større og anseligere den Skribent er, som de have indsneget sig hos, have, saa at sige, tvunget os til at skrive saaledes, som vi have skrevet. Og haabe vi saa meget mere heri at kunne undskyldes, som vi ej heller have forglemt at rose dem, som efter vore Tanker kunde fortjene Ros, hvilket end og som oftest er sket med dem, hvilke vi dog paa nogle Steder have rettet, som vi mene, med Billighed.« Til Slutning karakteriserer Suhm med et en­ kelt Ord de fem Mænd, hvis Levnet fortælles: Knud er en stor, Erik Ejegod en god, Erik Emun en lastefuld, Harald Haardraade en klog og stridbar Konge, Ej stem en listig og underfundig Prælat. Dersom Lieutenant Sclierewien havde havt Held til at føre sin Plan igjennem og havde kunnet bringe saadanne Ai- bejder frem som dem, Schøning og Suhm sendte ned til