PeterFrederikSuhm_1898

152

Peter Frederik Suhm.

eller de D ele a f dem , som b live E vig h ed e n væ rd ig e, fo rvarer h a n i disse B øsser. A d o lp h v il da se V irg ils egen O rigin al, m en F o rva lte re n stan d ser h am , idet h an vid ere fo rk la rer, at det er k u n F o rfattern es P en n e, som op b evares, og n u viser F o rva lte re n A d o lp h disse Penne, som ere b ievn e b ru gte a f D igtere, F ilo so fer, Læ g er, H isto rieskrivere, T h eo lo ger. U nder Sam talen om disse sidste k om m er A d o lp h til at skjæ n d es m ed F o rva lte re n ; der h øres et B u ld er, og A d o lp h b efin d er sig paa en stor Slette, ved h vis ene E n d e ligger en B yg n in g , som først synes h am at væ re liden, m en sn art vise r sig at væ re en gan sk e stor B ygn in g , der er »prægtig i en stolt og æ del E n ­ foldighed.« H er b live r h a n v ist om a f en gam m el, æ rvæ rd ig M an d ; h an b live r fø rt in d i en S a l,. over. h v is D ø r d er paa en sort M arm orsten staar at læ se m ed fo rg yld te B o gstaver: H eltenes Sal, m eden s der ligeo verfo r staa r: In gen u d en de Gode og R etfæ rdige ere Helte. A d o lp h fa ar n u deres B illed er at se, flest fra den k la ssisk e O ld tid (ingen fra den nordiske), m en ogsaa fra nyere T id er, b la n d t dem Spener. »O ver den sidste fo ru n d red e je g m ig h øjligen . M en m in F ø re r sagd e: H ører der ej Mod til at gaa in d gro ed e F o rd om m e i M ød e; er det ej en F o rtjen este at læ re T h eo lo gern e, at B esk ed en h ed og Sagtm o d igh ed ere D yd er, og at G u d sfrygt er m ere end L æ r­ d om ? H u sk er D u ej, h v ad som stod sk revet over L u th eri B illed e: D en største a f H eltene. Jeg tau g, th i je g h a vd e Intet at in d ven d e, m en dog syn tes m ig, at det ik k e v a r ret.« O ver Indgan gen til den anden Sal stod sk re v et: »Her ere alle de sam lede, som h ave gjort sig berøm te ved M isgjern in ger og D aa rlig h e d er.« D er v a r K arl den F em te m ed O versk riften : »Verdens Postm ester,« — fo rd i h a n h a vd e in gen sted s Ro og v an k e d e om allevegn e, som om der v a r E n efter ham . O ver K a rl den A n d en stod: »En k jø n P ige vejer m ere end gan ske E ngland.« K arl den T o lv te h a vd e sk ræ k k e lig store Støvler p aa og en stor Stø vle h o ld t h a n m ed begge H æ n d er; hans Motto v a r: »En Stø vle v ild e regjere ligesaavel som jeg.« Den tredie Sal, »hvor de staa, der h a ve væ ret n yttige og p aa en vis M aade store, m en ik k e gode,« k om A d o lp h ik k e ind i. A d o lp h brister en G ang i L a tter og »Min F ø rer sagd e: Du leer a f disses D aarlig h ed er, m en alle M en n esker b eg a ar D aar­ ligheder, og jeg er vis paa, at saasn art D u vaagn er, \ril Du s k riv e denne D røm op og give den i T ry k k e n . T h i D u ejer