PeterFrederikSuhm_1898

58

Peter Frederik Suhm.

Kjøbenhavn, eller som den Biografi af Christiern den Første, Langebek havde tænkt paa at levere ham*, saa vilde den dan­ ske Literatur i det 18. Aarhundrede være kommet i Besiddelse af et biografisk Værk, som i mange Henseender vilde have over- gaaet det noget lignende, som er fremkommet mod Slutningen af det 19. Aarhundrede. Thi de Biografier, som de to trond- hjemske Historikere have forfattet, ere ikke alene skrevne i en god fortællende Stil, men de ere paa samme Tid viden­ skabelige Arbejder, idet der i Anmærkninger under Texten er fremsat kritiske Undersøgelser om Bigtigheden og Troværdig­ heden af hvad der er fortalt af ældre eller yngre Historikere om de Perioder, som behandles i Bogen. Det er det, Suhm sigter til ved de Ord, som ovenfor ere anførte af Fortalen, og de to Forfattere vise sig derved som gode Elever af Gram. Som en Prøve kan anføres et Sted af en Anmærkning, der knytter sig til Fortællingen om, at Knud gjorde »den berømte Norske Jarl Erik til Greve i Northumberland.« Der anføres først, hvorledes Jarlens Navn lyder, dernæst angives engelske Kildeskrifter, hvorefter der siges41: Holberg udi sin Danske H istorie T. I. p. 127 og Hvitfeld p. 65 ligeledes tale ej et Ord om , at han var N orsk og Jarl i N orge, ja den første gjør h am endog til en Dansk Mand. Saadan F orseelse have de begaaet ved alene at læse de Engelske Skri­ benter, og ej m ed det samm e at kaste et Øje i de N orske. De derfor som tænke, at lære H istorien til Gavns alene a f de N yere, kan h eraf see, i hvor mange V ildfarelser de da lettelig kan falde, og hvo r fornødent, ja uom gængelig nødvendigt det er at gaa til K ilderne selv. D ersom jeg i denne H istorie alene skulde rette de Fejl, som vore danske Skribenter, M eursius, Huitfeldt, H olberg og flere have begaaet, da vilde den blive eengang saa stor. Men dette ene Exempel m aa være nok at anføre eengang for alle. Dog * Denne Biografi var vistnok et Udtog af Langebeks Jubeltale over Christian den Første, som blev oplæst den 15. November 1749 i det «Kgl. Danske Selskab« og blev udgivet samme Aar af Selskabet. Om dette Skrift sagde Suhm, at »dette i vort Sprog sande Mesterstykke indeholder en god og reen Dansk, anderledes end den, vore Tiders saakaldte Sprog-Forbedrere, men rette Fordærvere, ville indføre.« Samlede Skrifter, VII., S. 169. Wer- lauff siger, at «dette Lejlighedsskrift (i 4», 110 SS. foruden Dedikationen) maa ansees for det fortrinligste, der i Selskabets Navn er udgaaet fra dets fortjente Stifters Haand.« E. C. Werlauff, Det kgl. danske Selskabs Historie, Kbh. 1847, S. 62.