PeterFrederikSuhm_1898

F O R T A L E .

I April 1798 udkom Rasmus Nyerups Levnetsbeskrivelse af Peter Frederik Suhm, knap fem Maaneder før Suhm døde. Denne Bog er saa at sige skrevet under Suhms Øjne, med Benyttelse af Materiale, som Nyerup har faaet af ham, og den er et paalideligt Skrift hvad alt det strengt Historiske angaar. Materialet har blandt Andet bestaaet i flere Tusinde Breve, af hvilke Nyerup har udgivet lidt over et Hundrede; Resten af Brevene er for største Delen ikke mere bevaret. Denne Levnetsbeskrivelse maatte lægges til Grund for enhver efterfølgende, og det er ogsaa sket ved den nu foi elig- gende, i det mindste for en Del. Nyerup har nemlig delt Suhms Liv i Perioder, især i Perioder paa ti Aar, og følgelig har han fulgt en vis Chronologi, som vel ogsaa er iagttaget her, dog med en noget forskjellig Gruppering af Stoffet. Thi Suhm har aldrig været en virksom Embedsmand, han har aldrig taget Del i Statens Styrelse, og der er ikke nogen Lov, nogen Reform, nogen ny, varig Institution, som han har fremkaldt. Han var en stille Mand, en Lærd, der studerede, iagttog, kriticerede og gav sine Meninger til- kjende i sine Skrifter, ved Siden af at han i dem bragte Resulta­ terne frem af sine omfattende historiske Studiet. Der synes da være god Grund til, i det mindste for en Del, at gruppere Fortæl­ lingen om denne Stuelærdes Historie efter hans Skrifter, saaledes at f. Ex. et Skrift, der er udkommet tidligere i Suhms Liv, først omtales senere i Skildringen af dette, foi at det kan knyttes til Række beslægtede Skrifter, som ere udkomne adskillige Aar efter.

Made with