PeterFrederikSuhm_1898

12

Peter Frederik Suhm.

derfor ej d an ske Skrifter, og ere frem m ed e i deres eget F æ d re ­ land.« Om sin L æ sn in g p aa N æ sb jd iolm , m eden s h a n v a r u n d er G raaes V ejled n in g , fo rtæ ller S u hm : »Paa L a n d e t b le v p aa U n d ervisn in g en ej h eller a n ven d t flere T im e r end som i B yen , n em lig fire. D en ø vrige T id h a vd e v i d erfor til at spadsere om S om m e ren , og je g til at læ se fo r m ig selv, i h v ilk e n T id je g gjen n em læ ste alle ø vrig e latin sk e S k rib e n te r a f Guld- og S ø lvald eren , og raad fø rte m ig m ed G raae om de v an sk e lig e Steder i dem , je g ik k e forstod. D esu d en g jen n em ­ læ ste je g det B ib lio th ek , som v a r d eru d e og tilh ø rte P less, og bestod a f om trent fem ten h u n d red e B øger (m est fran ske, dog ogsaa nogle faa ty d sk e og latinske), n em lig: T rag o ed ier, K om oe- dier, H istorier, R ejseb esk rivelser, R om an er og O versæ ttelser a f gam le A u to res, sam t nogle i den læ rde H istorie. M ange a f dem læ ste je g for m in F a d e r om A ften en . A lt dette b le v læ st b la n d t h in an d en , u den n ogen O rden, en M etliode, je g ik k e v il an b efale andre, m ed m in d re de h a ve en god H u k om m else og læ se ret m eget, th i at læ se lid et u o rd en tligen v o ld e r stor Skade. M en denne L æ se ly st h avd e je g vist ik k e beh o ld t, h v is G raae h a vd e væ ret som de a lm in d elige Læ rere. Men h a n u n d erh o ld t sig m ed m ig om T in g en e og S k jø n h e d e rn e : vi rejste m ed A le x a n ­ der, C h artet i H aa n d en ; v i k ly n k e d e m ed O v id iu s og skjen d te p aa A u g u stu s, v i satte en god P o et over en K ejser; og v i saa B on d en pløje, m ed V irg iliu s i H aanden, m en i H enseen de til C icero og Cæ sar vare v i a f u lige M ening, G raae op h øjed e den sidste, je g den første og F rih ed en . P oetern e o p flam m ed e isæ r m in In d b ild n in gsk raft, Stu d erin ger, lan d lige F o rn ø je lse r, F r i­ h ed [vare] m in e eneste F o rm a a l og virk e d e m ed en u im od - sfaaelig K raft paa m in hele T æ n k e- og H an d lem aad e. De G am le tildroge sig al m in K jæ rlig h ed og endn u, dersom F æ d re ­ lan dets H istorie ej h a vd e gjo rt H in d rin g, v ild e de v is t op fyld e al m in Tid.« A f Su hm s S k ild rin g m aa en d n u an føres fø lgen d e Steder: »Alle de Skrifter, Holberg til den T id h a vd e udgivet, bleve igjen n em læ ste a f m ig. H an s beh agelige Stil h e n ry k k ed e m ig, og m ig syntes allerede, at Intet v a r større end at b live saad an S k rib en t som han.« » T id lig L æ sn in g a f H olbergs K irk e ­ h istorie h avd e gjort m ig til en svo ren F je n d e a f al O vertro og al T v a n g og V o ld i R eligion en , og disse T a n k e r fo rm in d sk ed es ik k e ved at læ se p aa N æ sb yh o lm A b la n co u rts L u c ia n og siden