PeterFrederikSuhm_1898

129

Brevet til Kongen.

T id en efter h am , som k u n n e frem b yd e en noget lignend e H i­ storie eller V irk n in g , m aa m an søge helt ned til A aret 1852 (’Wegeners S k rift om A rv e fø lg e n 78). Mon det kom som noget O verrask en d e for Su hm , at h an s B rev fik en saad an M od ta­ gelse, som d er b le v det D el? E ller m on dette netop v a r det, h an h a vd e ven tet? H erom faar m an ik k e N oget at høre fra ham selv. D e K ritik er, som g ik h am im od, svarede han ik k e strax paa, m en h a n tab te ik k e Sagen a f Syne. D et b le v sagt a f A nm eld eren i »Den kritisk e Journal,« at hvis S u hm h a vd e u d g ivet sit B rev til K o ngen den 16. Janu ar, altsaa D agen før K atastrofen skete, saa h avd e m an ku n n et stille S k riftet v ed Sid en a f de dristige Skrifter, m ed h v ilk e den britiske »Publicspirit h y p p ig næ rm er sig T h ro n en for at be­ skytte et k ræ n k e t F o lk s F rih e d im od egennyttige M inistres Indflydelse.« Ja, h vis det drejede sig om et L a n d som E n g­ land og ik k e om et L a n d som D anm ark. Men en Mand, der stod gan ske ene, der altsaa ik k e ku n d e b live O rdfø rer for et stæ rkt p o litisk P arti, v ild e ik k e h ave vo vet at bringe Kongen et B rev som det, S u hm skrev, th i h an h avd e ik k e opnaaet andet end m u lig at b live sat i Statsfængsel, og det vilde have væ ret et rin ge R esu ltat a f en saadan D em onstration. Men den samm e Y ttrin g om at Su hm s B rev b urde væ re udkomm et Dagen før og ik k e efter den 17. Jan u ar, er senere gjentaget a f Jacob B ad en s Søn, Gustav Ludvig Baden, der ligesaa lidt, i dette T ilfæ ld e, er glad over Su hm , som Jens Kragli Høst er det, der regner S u hm b la n d t de fortjente Forfattere, der udstødte Hyl (»Zetergeschrei«) over den faldne R egjerin g og tillod sig den u søm m eligste T o n e m od sin M onark, skolem esterede ham paa den an stød eligste M aade, tillod sig de groveste B esk yld ­ ninger im od fæ n gsled e Mænd, og de um enneskeligste F o rla n ­ gender om deres Straf. H østs O pfattelse a f Struensee er meget liberal, saa det ik k e er at un dres over, at hans Opfattelse af Suhm s B rev aan d er F o rb ittrelse im od Suhm . Opfattelserne svinge m ed T id ern e, b lan d t A n det a f den G rund, at Forfattere, som længe efter en B egiven h ed tale om den, ofte ik k e have tilstræ kkelig K u n d sk a b om den T id , da B egivenh eden skete. Saaledes h a r en F o rfatter, Grimur lhomsen, der i A a iet 18o9 anm eldte R everd ils M em oirer i et d ansk T id sskrift, skrevet, at »Suhm, L a n g e b e k og T y g e Rothe satte ved denne L ejlig h ed en uudslettelig P let p aa deres M inde, ved den fejge Sm iger, hvor-

B r u u n , P . F . S u h m .

9