PeterFrederikSuhm_1898

Peter Frederik Suhm.

134

B in d a f sine »Sam linger,« der u d k om 1775, d væ ler S u hm ved denne Sag, og fo rk la re r da, at m an h a r fo rstaaet h am ganske urigtig, n a ar m an h a r troet, at h a n h a vd e an grebet T y d sk e rn e i A lm in d eligh ed , da A n greb et k u n gjald t Struensee, som var tyd sk , og talte alen e i dette h a n s M od ersm aal. Sit eget F o r­ h old til det ty d sk e Sp rog d væ ler S u hm d erp aa ret u d førlig v ed som ogsaa ved det ty d sk e S progs N ø d ven d ig h ed for de D an ske, thi T y d s k la n d s N a b o la u g og »F oren in gen m ed H olsten gjør det um u ligt at tæ n ke p aa at u d ryd d e det h os os.« I den »Nye K ritisk e Journal« b le v dette S ty k k e a f »S am lin g er’ «ne a nm eld t, og R ecensenten, o. J. B ad en , gjø r den B em æ rk n in g om »Brevet,« at S u hm »noget u fo rsigtig h a vd e givet T ø jle n for den friske G læde, som in gen retskaffen M and p aa den T id k u n d e im o d sta a e 82.« I A aret 1769 fik S u hm T ilb u d fra O tto T h o tt om at træde in d i H øjesteret, m en S u hm tog ik k e im o d T ilb u d e t83, idet h an u n d sk y ld te sig dels m ed sit H elbred, »som nu p aa nogen T id h a r b e gyn d t at b live tem m elig slet,« d els m ed H ensynet »til den T id , som je g derved v ild e tab e ved m in e h isto risk e A rbejder, h v o ru d i je g m aa ske k a n udrette N oget, da saa m ange A n d re ere istan d til at gjøre det bedre i H øjesteret end jeg.« E fter den 17. J a n u a r 1772 v a r S u hm næ r b leven S ekretæ r i Statsraadet, id et E n k e d ro n n in g Ju lia n e M arie, i h v is Y n d est lian stod, øn sked e h am til en saad an P la d s ; m en M inistrene satte sig derim od, da de, som N yeru p siger, »ikke skøttede om at faa deres F o rh an d lin g e r protokollerede,« — snarere vel, fordi de ik k e i deres N æ rhed v ild e h a ve en M and m ed saa lib erale G ru ndsæ tninger som d em , Su hm h yld ed e. D erim od b le v Su hm M edlem a f den K om m ission , som b lev n ed sat til at gjen n em gaa Struensees P ap irer, h vis andre M ed lemm er vare: G en erallieu ten an t K ø ller vo n B an n e r, K o n feren tsraad S ch u ­ m ach er og E tatsraad G uldberg. S u hm h ar selv et Sted ned­ sk revet en B em æ rk n in g om , at h a n søgte at u d v irk e , at der kom P ræ ster til Statsfan gern e og at disse fik B øger at læse, h v ilk e t ogsaa skete. S u lim k om altsaa ik k e til at spille nogen sto rp o litisk — k a n m an vel sige — R olle ved denne T id . Men h a n k om til at spille en hel anden R olle, idet h a n saa at sige b le v F o lk ets O rdfø rer, og som saad an frem førte dets T a k , dets Ø n sk e r og F o rh aa b n in g er, og vejled ed e det til p aa rette M aade at forstaa,