PeterFrederikSuhm_1898

»Idyller og Samtaler.«

147

den følgen de h a r O versk riften »O thar og Erik.« »Regner og Svan livide,« og der føjes til: »taget a f anden B og, P ag. 22— 24.« E n hedder: »Stæ rkodder og Isleif,« og der føjes til: »Anledningen er taget a f Pag. 104 og 105, 116, 117 og 1 1 8 92.« Den næ stsidste h ar O ver­ skriften: » Skaldan s S ang ved R egnalds Grav;« den er k u n et Par Sid er stor, er h elt skrevet i Prosa-V ers, og k an tjene til E xem p el p aa det Sprog, som S u hm ku n d e føre, naar h an vilde besynge en n o rd isk Helt. B lan d t disse Id yller er der en, som indtager en sæ regen P lad s, nem lig den, som hedder: »B acchi Fest. T v en d e B ach an ter, Silenus og Æ gon. (Scenen er i Sicilien, da H iero den A n d en regjerede.)« D en er skreven i en meget m unter T on e. H er syn ger f. E x. Silenus: E n hedder:

Saxonis

Saxonis 6 te Bog,

J e g

g j e r n e

D i g

t i l l a d e r ,

M e d

P h y l l i s

S p ø g

a t

d r i v e ,

N a a r

h u n

D i g

e j

b e s i d d e r ,

L a d

a n d r e

P i g e r

n y d e ,

D e l

i

d i t

m u n t r e

S i n d .

M e n

i n g e n

b ø r

d i t

H j e r t e

T i l

E j e n d o m

i n d t a g e ,

D e t

V i n e n

h ø r e r

t i l ;

M e d

K r u s

i

h ø j r e

H a a n d ,

D e n

V e n s t r e

o m

d i n

P h y l l i s ,

I

M o r g e n

o m

e n

a n d e n ,

O g

s a a

h v e r

D a g

p a a

R a d ,

D e t

L i v e t

r e t

f o r s ø d e r ,

O g

g j ø r

a l

M ø j e

l e t .

D o g

u d e n

P i g e ,

N y m p h e ,

E r

b e d s t

h v e r

D a g

a t

d r i v e ,

V e d

V i n e n s

s ø d e

K l u k .

O

K a n d e ,

s ø d e

K a n d e ,

D u

m e r

e n d

L i v e t

e r .

N yeru p fortæ ller, at det m orede Su hm , i S elskaber at høre de m est fo rsk jellige D om m e om disse Idyller, som i meget af­ veg fra det Sæ d van lige, isæ r de, som vare i n o rd isk Smag. Suhm m eddelte G ram er i L y b æ k , hvorledes K ritikern e over Idyllerne lød, og C ram er sk rev den 1 . Maj 1773 til Su hm : »Den Id yllen tliu t m an gew iss zu nahe, w en n m an sie unter das M ittelm ässige herabsetzt. D ergleichen U rtheile treffen alle ersten guten V ersu ch e in einer D ich tart; ein D ich ter aber, der sich selb st fü h lt, w ird sich d ad u rch n ich t irre m achen noch sich ab h alten lassen, in neuen P roben seines Geistes sich selbst zu übertreffen.« I den »Nye k ritisk Journal« dømm es p aa lølgende Maade om dette A r b e jd e : »I nogle [af Idyllerne] h ar Forfatteren villet mer næ rm e sig til den th eokritiske og gesneriske Idyl, og disse have behaget os m indst. Den Ivjælenhed og Øm hed i Senti­ ments, den N aivitet, L eth ed og Y n d igh ed i V en dinger og Sprog, som k ara kteriserer denne Idyl, synes han ik k e at h ave i sin Magt. Den E lsk o v, h a n m aler her, er ofte plat og otte meta- 10 *