PeterFrederikSuhm_1898

49

Sam ling af Smaaskrifter.

d a se ilde u d m ed alle dem , der sk rive Sam taler.« Om det fem te S ty k k e , »Sam tale m ellem H ans og Peer,« siger Su hm , at det »er ej m it A rb ejd e, m en en a f m ine gode V en n ers, som h a r tilla d t m ig at give det u d i T ry k k e n . D et h a r alt vieret fæ rd igt siden B egyn d elsen a f 1748, da H eftigheden im od de d a n sk e K om ed ier v a r p aa det H øjeste, m en T id ern e vare for k ritisk e , h v o rfo r d et ej h e ller den G ang k u n d e kom m e for L yse t. N u da Storm en er fo rbi, træ der det u fo ran d ret frem . H verk en m in V en s eller m in M ening er dog at laste og fo r­ k aste de n yere fran sk e K om ed ier . . ., m en v i sigte k u n til at dadle dem , der rose A lt h v ad som fran skt er og laste en T in g, k u n fo rd i den er d an sk , a f h v ilk e t Slags der, desvæ rre! findes a lt for m ån ge, h elst b la n d t de F o rn em m e. A f denne K ilde flyd e de utid ige og p artiske D om m e over B aron H olbergs K om ed ie r etc.« H er h a r S u hm vist ik k e talt den rene San d ­ hed, th i det er næ ppe en V en a f h am , m en Su hm selv, der h a r sk re v et denn e Sam tale. I »Journalen« for 1748 læses n e m lig 39: »Den 11. J a n u a r b eg yn d t p aa Sam tale im ellem H ans og P eer, den 14. fæ rdig. D en 4. F e b ru a r ren skrevet Sam talen im ellem H an s og P eer, og leveret til M oltke*.« Om denne S am tale y trer D ass: »Sam talen im ellem H an s og P eer om de fran sk e K om ed ier er altfor m eget u d sp æ k k et m ed F ra n sk og o p fyld t m ed fran sk e E d er. Satiren k a n og siges for længe siden at væ re u d fø rt i Jean de F ra n ce. Det v il m aaske i vore T id e r ej v el optages, at m an saa m eget v il rid ik u lere de F ra n sk e. D en T a lem a a d e i F o rta le n : der findes altfor m ange, som laste det D an ske, h elst ib lan d t de F o rn em m e, vil vel og støde form eget.« D et niende S ty k k e i S am lin gen sk u ld e væ re den oven for næ vn te »Sam tale m ellem M auritius og L u d o vicu s,« der drejede sig om A delen. S u hm betragter dette S ty k k e næ rm est som en S tile p r ø v e — den er skreven , ifølge Jo u rn alen , i F o raa ret 1748 — og om taler, at h a n h avd e h a vt i Sind e at føje en Sam tale til, i h v ilk e n en tred ie P erson »skulde forene begge P arter og fo rm ild e begges Meninger.« D ass døm m er, at Sam talen om A d e lsk ab k a n i sig selv væ re gan ske artig, m en at den dog v il b live optaget som Satire. »De gam le N y k k e r sidde n o k en d n u i M anges H o ved er; og tror jeg, at M on tesqu ieu ’s B og * Det er vistnok Overhofmarskalk Adam Goillob Moltke, som førte et Overtilsyn med Theatret, hvem der her sigtes til.

B r u u n , P . F . S u h m .

4