PeterFrederikSuhm_1898

52

Peter F rederik Suhm,

gives, blive historiske. Men hvad for nogle, og naar de kan ventes at udkomme, derom kan jeg ej selv sige noget vist, ej heller vil jeg love noget.« Som Suhm var sikker paa, at der vilde udkomme Skrifter fra hans Haand, saaledes synes han ogsaa at være sikker paa, at Publikum ventede at modtage Skrifter fra hans Haand. Følte han sig overbevist om, at han allerede havde en fast Position som Forfatter, eller ere de an­ førte Ord kun en Ytring for hans Skrive-Lyst og for hans Optimisme? Der var altsaa ved at foregaa en Svingning i Suhms viden­ skabelige Interesser: han vilde give Slip paa de fdologiske, og man kan sige: de polygrafiske Studier, og hellige sig til de historiske. At det vilde blive Historien, som kom til at fængsle ham, kunde man vel slutte af Notitserne i »Journalen,« lige­ som ogsaa, at det vilde blive den danske Historie. Omgang med Langebek har næppe været uden Indflydelse paa Suhm med Hensyn til at vælge Fædrelandets Historie til sit Hoved- studium, men der var en anden Mand, som i denne Hen­ seende blev af ligesaa stor og maaske større Betydning for ham, og denne Mand var Gerhard Sclwning. At Schøning var sex Aar ældre end Suhm havde vel ikke saa meget at sige, da Suhm tidlig var saa aandelig udviklet. Mere kan det derimod have havt at sige, at Schøning havde gjennemgaaet en akademisk Dannelse, hvoraf fulgte, at han havde erhvervet Kundskaber i forskjellig Retning og havde erhvervet dem paa en Maade, som kunde give ham et fast, afrundet Grundlag for en fremtidig Udvikling, medens Suhms mange Kundskaber vare spredte og erhvervede paa en spora­ disk Maade. Nu var der megen Lighed imellem disse to Mænds Karakter og hele aandelige Habitus, hvilket bidrog til, at de kom til at stemme godt sammen, men gjennem sin større Modenhed kom Schøning til at øve Indflydelse paa Suhm. De kom til Trondhjem paa samme Tid, de rejste fra Trondhjem paa samme Tid, og i de Aar, de levede i denne By, færdedes de idelig med hinanden. Suhm fortæller herom41: »Jeg saae ham bestandig tvende Gange om Ugen hos mig, og vare vi da i det mindste sammen fire Timer. Denne Tid an­ vendte vi til at lære os indbyrdes det Engelske og det Italien­ ske Sprog, men især at overveje Nordens gamle Historie, hvor