PeterFrederikSuhm_1898

169

Nordiske Fortællinger.

O versæ ttelse p aa T y d s k eller p aa F ra n s k ; R ich ard so n , F ield in g , Sm ollet, G old sm ith , Sterne, kjen d te h a n godt og h an satte P ris paa d em : »de h a ve skrevet uefterlignelige R om aner;« om P ræ sten i W a k e fie ld sk riv er h a n : »Sjelden findes K arak terer saa fo r­ træ ffeligen tegnede som her, ik k e id ealske, m en efter N aturen, Interessen er og fortræ ffelig her anbragt. D yd en b live r b elø n ­ net, og L a ste r straffede. Ivorteligen, det er en a f de bedste R om aner, jeg h a r læst.« F ra n sk e R om aner læ ste Su hm ogsaa, m en de behaged e h am ik k e og h an bru ger ofte de O rd om dem : lum p en , liderlig. Stu d iet a f en gelske R om an er k u n d e vel hjæ lpe Su hm til at b live N o velle-F orfatter ved at læ re h am at skæ rpe sin Iagt­ tagelsesevne, m en de ere saa h im m elv id t fo rsk jellige fra dem , som h an skrev, o gM e bevæ ge sig i T id er, der ligge fjæ rnt fra han s n o rd isk e F o rtæ llin gers, thi de engelske spille alle i F o r­ fatterens Sam tid , de ere H verd ag sh isto rier; S u hm m aatte selv skabe, selv digte, m edens dog Saxos F o rtæ llin g eller en gamm el Saga g av h am de store Om rid s til Sujetterne. Su hm naaede ik k e at give sine F o rtæ llin ger den klare, afru ndede F o rm , som Sagaerne u dm æ rke sig ved, m en k a n m an se bort fra den endn u ik k e u d vik led e S k ik k else, i h v ilk e n h an h ar ik læ d t dem , saa vil m an ik k e h a ve van sk e lig t ved at indrømm e, at han har væ ret h eld ig i sin K araktertegn in g. B eskrivelsern e ere fortalte i en rask, livlig Stil, Sproget er godt. E n d n u m aa næ vn es, at om end F o rtæ llin gern e ik k e ere skrevn e m ed b e­ stem te T en d en tser, saa h a r Su hm dog givet dem en ethisk F arve. M an v il gjenfind e i dem m ange Y trin ger, som m inde om , h v ad h a n h ar sagt i andre a f sine Skrifter, f. E x. i »Eu- phron,« og som altid gaa ud paa, at stille det H um an e for Ø je; m an v il træffe p aa Y trin ger 0111 at vogte sig for H ofmænd, som beh ersk es a f H yk leri, H ad og M isu n d e lse ; p aa ^ tringer 0111 D an ske og N o rskes gjensidige B rodersind , p aa en \ tring som denne, u d talt a f en N o rm a n d : »eet Sprog, een H erkom st, een T ro fo rbin d e m ig til at anse S ven ske og D an ske for eel Folk.« Johannes Ewald forsøgte paa at skrive en n o rd isk F o rtæ l­ ling, m en »Frode. E n Fortæ lling« fuldførte h an ikke. Det ci form odet, at det v a r i A aret 17 7 1, at h an beskjæ ltiged e sig m ed dette A rbejde, altsaa paa samm e l i d da Su hm s k ie i »Sigrid,« og at det v ar det a f »Selskabet til de skjø n n e V id en