PeterFrederikSuhm_1898

»Om det attende Seculi Karakter. 65 bejdet egentlig fra hinanden, og det bliver vanskeligt ret at gribe, hvad det er det kommer an paa. Desuden, man kunde ikke godt forudsætte, at mange af dem, der læste Selskabets Skrifter, ejede »Allgemeine Welthistorie.« Man kan dog støde paa enkelte Steder, som lade sig læse uden Hensyn til Hoved­ værket, f. Ex. Stykket om Sokrates. Hvorledes man nu ogsaa vil dømme om dette Arbejde, saa maa det indrømmes, at det vidner om, at Suhm har havt en udstrakt Læsning i den græske og romerske Oldtids Literatur, — thi det er kun den Tidsalders Historie, som han beskjæftiger sig med i disse An­ mærkninger. Efter »Journalen« er Suhm i November 1758 begyndt paa »Forsøg til et Udkast af Videnskabernes Historie,« og han har fortsat dette Arbejde i Februar og Marts 1759. Nyerup har ikke meddelt mere af »Journalen,« efter at han har frem­ draget Notitserne om dette Arbejde, og man kan følgelig ikke faa at vide med Sikkerhed, om det er blevet fortsat senere. Det er da kun en Formodning, naar det siges, at dette Ar­ bejde vistnok staar i Forbindelse med det første Bidrag, Suhm leverede til den første Del af det Trondhjemske Selskabs Skrifter, et Bidrag, som er af en hel anden Karakter end det hidtil omtalte historiske. Afhandlingen har i Indholdsfortegnelsen Titlen: »Om det nærværende Seculi Smag i Henseende til Videnskaberne,« me­ dens der foran selve Afhandlingen læses følgende Titel: »Nær­ værende 18de Seculi Karakter.« Den er delt i fire Stykker, og hvert af Selskabets fire første Dele indeholder et Stykke, det første trykt 1761, det sidste 1768. Afhandlingen er ret mærkelig og fortjener at omtales noget nærmere, saa meget mere som det er det første Arbejde, Suhm har faaet offentlig­ gjort i en ræsonnerende Retning efter de smaa Samtaler, som udkom 1748 og 1749. Suhm har sat sig til Opgave at udvikle, hvilket Stand­ punkt Kulturen har naaet paa den Tid, da han forfattede denne Afhandling, at forsøge paa at udfinde, om Menneske­ slægten kan siges at have naaet Lykken, og om Nutiden i den Henseende lover Fremgang i de kommende Tider. Han be­ gynder da med af omtale Religionen; han skildrer Udvik­ lingen, Brydningerne, Skjærene, Løfterne, som Religionen har været undergiven, men under denne Skildring kommer hans Bruun, P. F. Suhm.