PeterFrederikSuhm_1898

68

Peter Frederik Suhm.

raader at anlægge dem i Kjøbenhavn, »hvor Levnetsmidler ere saa kostbare, med mindre vi ville, at nogle faa Borgere skulle leve paa alle andres Bekostning. Lader os uddele Præ­ mier til dem, der gjøre det bedste Arbejde, men lad dem vise Prøven først. Lader os da afskaffe Laugene, hvormed Eng­ land selv bebyrdes, og hvorved Danmark i visse Maader staar under Tydskland.« Det sidste Stykke, det fjerde, handler om Sæderne i det attende Aarhundrede, om den Indflydelse, som Kulturens og Oplysningens Udvikling har havt paa dem. Suhm indrømmer, at Sæderne i mange Retninger have forbedret sig, men han mener dog, at Overdaad har gjort dem »kjælne,« og at der derfor maa passes nøje paa, for at der ikke skal indtræde Forværrelse; især maa Opdragelsen forbedres: »Vor Opdragelse er saa forvirret, at man næsten kan sige, at vi aldeles ingen have; den offentlige er i det mindste for længe siden afskaffet.« Til Slutning gives der en Karakteristik af de forskjellige Folk, f. Ex.: »Grækeren er ubestandig, letsindig, troløs, nedrig, sla­ visk, liderlig, vittig, velskabt;« »Svensken er tapper, nøjsom, arbejdsom, ærekjær, alvorlig;« »Hvad de Danske og Norske- angaar, da nærme de sig, saavidt Omstændighedernes Forskjæl det vil tillade, de første til Franskmændene, de sidste til Engelsk- mændene.« Det var en stor Opgave, Suhm havde indladt sig paa at behandle, og det kan næppe siges at være lykkets ham, at be­ handle den tilfredsstillende helt igjennem. Skildringen er for vidtløftig, ikke fri for Gjentagelser og kunde være bygget bedre. Men der er mange gode Tanker i den, og den vidner om, at Suhm har sat sig ind i meget og været opmærksom paa meget, for at kunne gjøre sit Arbejde fuldstændigt. Der mangler ikke paa Aand, snarere paa Vid. Det fjerde Stykke blev recenseret i Tidsskriftet »Den kritiske Journal« af Jakob Baden , som kalder det hele Arbejde 49 »et mesterligt Portræt paa vort Aarhundredes Karakter.« Baden har ikke meget at dadle i dette »Original-Stykke, hvilket vi i Henseende til Ypperligheden kunde sætte ved Siden af en la Bruyeres, en Toussaints Arbejder, og i Henseende til Nytten maaske langt over dem.« Følgende Sted af Ivritiken bør ogsaa anføres: »Men hvad vi især beundre hos ham som Kunstner, er den Lykke, hvormed han har vidst at forene alle de enkelte og