PeterFrederikSuhm_1898

159

Nordiske Fortællinger.

alle fo rtjen te; dog sk in n e r den sven ske H jalm ars F o rtjen ester m ed saad an G iands over b aad e N o rdm an d en s og den D an skes, som Intet k a n u n d sk y ld e hos en d an sk Skriben t, uden den bare H øfligh ed, h v ilk e n v i da h aabe, at vore ik k e m in d re h ø f­ lige N ab o er p aaskjø n n e. F o rtæ tn in gen selv er, skjø n d t ingen Sigrid, dog altid sm u k og læ sevæ rdig, og giver en tæ k k elig F o restillin g a f vore F o rfæ d res Sæder.« Om »Haldan« ytrer B ad en sig p aa følgende M aade: »Den berøm te F o rfatter a f S igrid h a r fun det for godt, at forandre sin M aner i denne F o rtæ llin g som i de fleste andre, h an siden Sigrid h a r udgivet. A t denne F o ran d rin g er til h ans eller K om po sition en s F o rd el, tviv le v i m eget. S igrid er et sam m en ­ hæ ngende, en sfarvet S kild eri, h v o ri v i b esk u e vore O ldefæ dres Sæ der og S k ik k e, m en vore egne P assion er, h vo r, u n d er en b eh agelig M an gfo ld igh ed a f K a rak terer og S tem n in g er, S ty k ­ ket a lligevel beh o ld er den sam m e F a rve og Læ seren samm e S yn sp u n kt. M en H ald an er en løs, usamm en hæ n gen d e S k a b ­ ning, som h ø rer h verk en til vore eller til hine T id er, som er h a lv a lvorlig, h a lv satirisk, h a lv P rosa, h a lv S ang . . . I det Ø vrige er S igrids F o rfatter her, som allevegne, kjen d elig i rige B eskrivelser, i fø lsom m e T r æ k ; og den Scene allene im ellem H ald an og H ildegard, der fo rk læ d t som H allin gd aler giver sig i T jen este hos H ald an , gjør S tyk k e t læ sevæ rdigt.« A f »Signe og Habor« b live r der givet en læ ngere Gjen- givelse a f In d h old et og der gjøres opm æ rksom p a a , at de norske P rin d ser h er spille glim ren de R o ller frem for de D an ske uden M edhold hos Saxo, og at det d an ske Hof, Kongen, D ro n ­ ningen ere daarlige M en n esker: »Vi gjøre V o ld paa os selv for at h old e de B etragtn in ger tilbage, der strømm e ind p aa os. Her sk al dog F o rfatteren ik k e k u n n e sige til sin U n d sk yld n in g, h vad en v is T ra g ø d ie sk rive r for nogen T id sa g d e :::, at han h ar H istoriens M edhold til at forestille de D an ske i saa ufo r­ delagtigt et L y s im od deres n o rske M edbrødre; en dskjøndt saadan ne U n d sk yld n in g er gjæ lde Intet i V ittigh ed s V æ rker, h vo r Stoffet er gan ske i F o rfatteren s V old. I det Ø vrige m aa m an tilstaa, at K arak terern e ere m eget vel udførte og tilstræ k k e­ lig understøttede. A lt h vad som k an tæ n kes h eroisk, ædelt, tappert, øm t, er forestillet i H ab or og Signe. B era og B olvise

* Nordal Brun.