PeterFrederikSuhm_1898

Peter Frederik Suhm.

158

i h v ilk e den v a r skreven , eller i O versæ ttelser. D et k a n d er­ for vel forstaas, at det vak te O psigt, at en F o rfatter frem traadte, som leverede den ene R om an efter den anden, sk reven i et ilyd en d e d an sk Sprog, a f ringe Om fan g, saa at R om an en in d ­ skræ n ked es til at væ re en F o rtæ llin g, der lod sig læ se igjen n em i k o rt T id — og derfor m ed L eth ed lod sig læ se m an ge Gange igjen n em — og h an d led e om Æ m n er, hentede fra de n o rd isk e R igers æ ldste H istorie. D isse F o rtæ llin ger slog ned i P u b lik um , og »F orfatteren a f Sigrid« b le v a f sin Sam tid næ sten beund ret i sam m e G rad som tred sin d styve A ar læ ngere fremm e i T id en » F orfatteren a f en H verdagshistorie« b lev b eu n d ret a f sin S am ­ tid. T il O p lysn in g herom v il det væ re passende, at anføre nogle S ty k k e r a f de K ritik er over disse F o rtæ llin ger, som frem ­ kom i et P a r a f de T id sskrifter, som gav T o n en an, n em lig: » K iø ben havn s K ongel. priviLegerede A dresse-C ontoirs N ye K ri­ tisk Journal,« som b lev skrevet a f R ektor ved H elsingørs læ rde Skole, Jakob Baden, og »Den k ritisk e T ils k u e r 3.« Om »Sigrid« siges i Jo u rn alen : »K araktererne ere a fstik ­ kende og tegnede m ed San d h ed og S ty r k e ; de fo rsk jellige S in d s­ lid elser iagttagne m ed filo so fisk G randseenhed, og deres sandse- lige U d tryk stilte for Ø jn e efter L iv og N atur. M an fin d er m ange ædle og h øje T a n k e r og n yttige Sæ delæ rdomm e. F o rtæ ln in gen selv k u n d e paa nogle Steder væ re m indre vid tlø ftig og b e b y r­ det; m en sm aa P letter støde ik k e i et M aleri, som er sm u kt i det H ele, og E n h v e r øn sk er at se m ere fra denne Forfatter. V i h ave læ st dette S ty k k e m ed Interesse.« Om »Gyrithe« siges, at »F ortæ tninger som denne sk u lle væ re m eget sk ik k ed e til at op live Ivjæ rlighed til Fæ d ren elan d et og gjøre dets Rorgere sig selv kjæ re og vigtige, n aar de u d ­ føres m ed denne F o rfatters Held.« K ild en til F o rtæ llin gen er Saxo, m en »de sm u k keste E p iso d er h ar h an [o. Forfatteren] selv tilsat, og gjen n em væ vet det Hele m ed ad sk illige M axim er og ædle og høje T anker.« Om »Frode« h edder det: »Dette er atter et a f de sm aa N atio n alstyk k er, h v o ra f denne væ rd ige F o rfatter allerede h ar skjæ n ket os nogle, h vis H ensigt er den ædelste, en d an sk Skriben t k an have, nem lig at gjøre E n igh ed en s R aan d im ellem T villin g rig ern e ret fast og varigt. Det er den A an d , der h ersk er i F o rtæ llin gen selv, den, der h ersk er i de indstrøede Sange.« Om »de tre Venner« dømm es, »at alle Heltene ere store,