PeterFrederikSuhm_1898

3 7

Suhms Fremtids-Planer.

G jen n em lø ber m an p aa een G ang i T a n k e rn e A lt h vad m ^ v d e skrevet indtil 1750, det v il sige indtil sit to­ ogtyven d e A ar, saa p aatræ nger der sig let den F o restillin g, at m an s va lede længe for at finde et un gt M enneske, der k an sættes ved Siden a f ham , th i saa afgjo rt er h an s E vn e til at væ re F orfatter, saa fo rbau sen d e er h an s A rb e jd sk ra ft, saa m a n g e sid ig e ere h an s Interesser. D erom k an der næppe væ re , at m eSet af, h vad h a n frem bragte, v a r a f ringe eller ingen B etydning. Men A lt tilsam m en taget varsled e om , h vad S u hm ku n d e kom m e til at udrette for L iteratu ren og for V id en skaben, n a ar h an naaede til større M odenhed, og isæ r h vis h a n ik k e frem d eles spredte sine K ræ fter, m en sam lede dem om bestem te, større O p gaver og gav sig Ro til at for­ d yb e sig i dem. A lt h avd e h id til føjet sig p aa den bedste M aad e for Suhm . an h avd e m odtaget en god U ndervisning, som v a r fortræffe- ig afpasset efter h an s naturlige A n læ g og efter han s L yst. H an v a r tid lig k om m en i ven lig t F o rh o ld til Mænd, der dels længe h avd e h ørt til de frem ragende i den k jø b en h a vn sk e literæ re og vid en sk ab elig e V erden, dels h avd e begyn d t at vin de sig et N a v n ; i en tid lig A ld er v ar h an optraadt som Forfatter, og h an s A rb ejd er vare bievn e vel m odtagne; i rigt M aal havde h an k u n n et tilfred sstille sin V id ebegjæ rliglied , sin Læ selyst; ved sine F o ræ ld res F o rb in d elser v ar h an kom m et i F o rh old til m ange P erson er i den k jø b en h a vn sk e fornemm e V erden, og K o n gen h avd e tid lig vist ham sin B evaagen hed. D er m an g­ lede h am , saaled es m aatte det forekom m e dem , som i Afstand fulgte h am , Intet for at en udm æ rket L øb eb an e m aatte staa h am aaben, h vis h a n b lot vild e bestemm e sig til at væ lge en V irk som h ed , som h an ku n d e hellige sit L iv. Men det vilde lian ikke. H an vild e ik k e binde sig til en S tillin g i Sam ­ fundet, som p aalagd e ham Pligter, han vilde ikke indlade sig p aa n o gen som lielst Slags F o rretn in g, som kund e tvin ge ham til at give Slip p aa h v ad h a n h avde m est L y st til, h an vilde væ re fri og u b u n d e n , og han s L yst til Stud eringer gik ham frem for A lt andet. T il at føre et L iv, h vo r h an ku n d e opnaa saad an n e Goder, beh øvedes der im id lertid P en ge, og dem h avd e h an ikke. T h i hans F o ræ ld re h avd e ingen F o r