PeterFrederikSuhm_1898

ï. Til Indledning. — P F. Sulims Slægt og Forældre. Barndom og tidligste Ungdom. Undervisning. Studier ved Universitetet. Em­ bede og Titler. Tidligste literære Beskjæftigelser. Journalen. De første udgivne Skrifter. Forhold til Hans Gram, Hans Peter An- chersen, Jakob Langebek, Ludvig Holberg. Suhm Komedieskriver og Oversætter af Plautus, Palaprat, Molière. Tilbageblik paa Suhms tidligste Forfattervirksomhed. Tanker om Fremtiden. D e t er et T id srum a f om trent 70 Aar, Peter F re d e rik S u hm s L iv spæ nder over, fra 1728 til 1798, et T id srum , i h v ilk e t D anm ark s og N orges F o rh o ld til den fremm ede V er­ den i p o litisk H enseende ik k e i nogen væ sen tlig G rad v ar V an sk eligh ed er eller F o rvik lin g e r un derkastet, m edens de indre F o rh o ld , isæ r i D anm ark , gjen n em gik en saa forbausende U d­ vik lin g , at det k an siges, at F o lk et ved T id srum m ets S lutn ing v a r blevet et helt an d et, end det v a r ved dets B egyndelse. O vera lt h v o r m an seer hen, m øder m an noget N yt. Sproget er næ sten ik k e til at k jen d e igjen. Man tæ n ke p aa H olbergs Stil, p aa So ran ern es, paa Sproget hos Fo rfattere som G uldberg, M alling, H eiberg, Baggesen. Gode un derho ld en d e og belæ rende T id ssk rifte r kjen d tes slet ik k e 1728, m en de florerede m od S lu t­ nin gen a f A arh undredet. K ritik i literæ re T id ssk rifte r kjendtes næ sten ik k e 1728, og h vo r h avd e den ik k e u d vik let sig ved A arh u n d red ets U d løb ? H vor m eget kjen d te m an til Filosofien , h v o r m eget kjen dte m an til en d an sk R etsvid en skab 1728, og h v ilk e F o rfattere i disse V id en sk a b er vare ik k e traadte frem 70 A a r efter? V ed A aret 1798 h avde T u llin , Jo h an n es Ew ald , W essel længe væ ret døde, og disse D igtere repræ senterede Ret­ n in ger i D igtekunsten, der bleve som G ru ndvolden til en ny T id , h v ilk e n Jens B aggesen allerede v a r ved at føre videre, m edens den unge A d am O eh len sclilåger v ar m odnet saam eget, at h an endn u før A arh u n d red et løb ud kund e begynd e at lade sin Muse synge. l*