PeterFrederikSuhm_1898

50

Peter Frederik Suhm.

h a r h a v t stor In d flyd else, eftersom denn e F o rfa tte r h a r den A n sk u else, at et M o n arch i ik k e k a n væ re til u d en A d el. M an v il vel og saa m eget m in d re fo rd rage, at E tatsraa d e n v il r a il­ lere derm ed. D en U n d sk y ld n in g i F o rta le n , at de S am talen d es M ening er ju st ik k e A u to ris, v ille de v el ik k e væ re fo rn øjed e m ed, m en spø rge: h vis M ening er det d a ? O v era lt h a r m an n u saa læ nge talt og sk re v et d e rim o d ; m en de b liv e d og v ed at tæ n ke, at det sk er k u n a f H ad eller M isundelse. S aa je g ej veed, om je g sk a l raad e til at lad e dette S ty k k e try k k e , a lle rh e lst m an ju s t i v o r T id er for at opm u n tre F o lk til at lad e sig nobilitere.« E fter S u hm s D ød u d g av N yeru p denn e S am tale efter et M an u skrip t, p aa h v ilk e t P ro fesso r H. P. Anchersen h a vd e sk revet » Imprimatur 40.« Om denne D ialo gs K a rak te r k a n m an dan n e sig en F o restillin g ved at læ se S lu tn in gen , i h v ilk e n L u d o v ic u s siger: »Min M ening er, at A d elstan d en b liv e r ved siden den en gan g er stiftet, og at de and re Stæ n d er æ re den, som de h id in d til h a r gjort, m en p aa de V ilk a a r, at den ej b liv e r N ogen a f M id d elstan d en eller A lm u en til H in d er i at erlange B etje­ nin ger, og at dens L em m e r ej h o vm o d e sig eller see alle andre over S k u ld ren e, m en at de erin dre sig deres F o rfæ d re, alen e fo r at efterkom m e, h v a d G odt de h a r gjort, og a fsk y e h v ad O n dt de h a r gjort, og stedse tæ n ke h os sig og i deres Gjer- n in ger u d v ise : Dyden er den bedste Adel.« O m det fem ten de S ty k k e , i h v ilk e t S u hm h a vd e u d talt den u sæ d van lig e M ening, at F ru e n tim m e r ligesaa v el b u rd e b e ­ klæ d e E m b e d er som Mænd, og at d erfor deres O p d ragelse i m an ge M aader b u rd e fo ra n d re s, siger D ass, at H olb erg h a r b eh a n d let dette Æ m n e saa ofte, at der ik k e beh ø ves at siges m ere h erom p aa D an sk. O m det to lvte S ty k k e , en K lagetale over Sch legel, d øm m er D ass, at den bu rd e hellere væ re sk revet a f en T y d sk . D ass gjen n em gaar p aa lign en d e M aade h v ert S ty k k e i Sam lin gen , og h an u d taler sig ofte, d og n o get reserveret, de K om ed ier, som Su hm dels h a vd e o versat og im iteret, dels h a vd e skrevet som O rigin aler, og slutter m ed følgen de O rd : »Disse m in e ringe og velm en te T a n k e r v il jeg h a ve u n d er­ k astet m in Hr. E tatsraad s gode S k jø n og E ftertan ke, og aller- y d m y g st bede, H an v ille p ard on ere m ig m in tagne D ristigh ed og F rih ed . V are disse Sager k om n e for L y se t i m in H erres

0111