PeterFrederikSuhm_1898

173

i'Om Norge.«

en A nm eld else a f D igtet: »Om D anm ark , da S u hm h avd e sju nget om N orge ved R. K b h . 1776;« F o rfatteren til dette D igt er Tyge Rothe. A n o n ym iteten er nu fu ld stæ n d ig a fd æ k k et og de første L in ie r a f A nm eld elsen lyd e saaled es: »Hr. Etats- raad R othes F ø lelse r for det L a n d s Æ re og F rih ed , der tæ ller ham b la n d t sine G enier, ere ligesaa varm e som Hr. K am m er­ herrens, den poetiske L u e lige e n s ; v i k an ju st ik k e kald e den stæ rk, sk jø n d t den ofte hæ ver sig og bræ n d er i F lam m er, m en den bræ n d er ik k e jæ vn , den sk ju le r sig u n dertiden i T aager, den lad er os savn e det H øje, det Æ d le , det Stæ rke, der u d ­ m æ rker den fødte D igter. Dog, det er ik k e D igtekunsten, disse store M æ n d h a ve gjort til deres H oved stu d ium , de fo r­ tjene d erfor desm ere B eu n d rin g, n aar de ofte lad e sig høre i Sange, der ligne v o r B ulis, v o r Benzons.« D er sluttes m ed disse O rd : »Et u d ø d eligt N a vn sk al gjøre deres M inde ufo r­ glemm eligt, og de sildigste Slæ gter sk al tale om N ordens O rest og P ylades.« Se, det k an m an kald e P an e g y rik ! T il disse S k rifter m aa føjes et D igt, som Su hm skrev un d er et andet Mæ rke, n em lig : » T an ker i A n led n in g a f P rin d s Friderichs h øie G ifterm aal m ed den M eklen borgske P rindsesse Sophia Friderica fu ld b yrd e t i K iø b en h a vn i O ctob er 1774. F o re ­ stillede i en S am tale m ellem en F rem m ed , en Indfød og Skyts- E n gelen a f begge R iger og F yrsten d om m en e, ved K iø b en h avn , try k t og findes tilk iø b s hos A u g u st F rid e rich Stein, boen de i S kid en stræ d et Nr. 171,« 2 Bl. i 4°. D igtet er ikke m eget poetisk. D en Indfødte b erøm m er P rindsen , fordi »Han hæ vn ed K o n gen s, L an d ets Spee;« m edens S kytsen glen lover at ville læ re P rin d sen , at for h am »den største V isd om er og b liver Indfødtes G unst at vin d e sig, p aa Sandh eds Vej at van d re, B esk ytte usle B on des F lid , h vis A rbejd e er for andre, O p live V id en sk a b e rs A and, som op til Æ ren driver, N aar h ver k an tæ n ke som h a n v il, og sk rive det h an tænker.« Den Ind­ fødte siger om P rin d sen og P rin d sessen : »Gid de vort Riges spæde H aab m aa vise H errens V a n d e l; Saa H an i A a r og Æ re stiger, saa læ r H am at forstaa, H ans L y k k e , M odgang, Skjæ bn e m ed andres V ee og V el v il gaa.« Su hm h ar h er i al sin L jalitet berø rt et a f de P u n kter, der v a r h am saa vigtigt: Tæ n ke- T a le og S k rive-F rih ed . Dette F estd igt b le v k o rt efter op trykt i »A d resseavisen 13.«

Philomusus.

07