PeterFrederikSuhm_1898

»Skilderi a f Verden.«

»Lovtale over E rik Eiegod.«

1 7 9

tænke og skrive frit, Religions-Forfølgelser, Titler, Rang, alt dette til Hobe viser, at Verden endnu er i sin Barndom, og i en Stand af Barbari; thi der ville Secula til for afskaffe en eneste af disse Ting i et eneste Land, end sige over vor hele Klode etc.« Dette er jo et ret ejendommeligt Indskud paa det Sted i en Verdenshistorie, hvor der tales 0111 Abraham. Kritiken modtog ikke dette Skrift med udelt Bifald. I »Nye kritiske Journal« siges i en længere Anmeldelse af første og andet Hefte, at »man kunde ønske mere Methode, strengere Valg, færre Udskejelser og skjønsommere Tilbageholdelser af en stor og overordentlig Erudition.« Skarpere lød Dommen i »Kritisk Tilskuer« i Anledning af det tredie Hefte: »Efter vore Tanker havde det været at ønske, at den højvelbaarne For­ fatter havde lastsat sig bestemtere Grændser, og udarbejdet denne Historie med mere Flid i Stedet for en løs Afskildring « o* Et historisk Arbejde af en hel anden Art udgav Suhm i Aaret 1773, mærkelig nok anonymt. Det har Titlen: »Lovtale over den Danske Konge Erik Eiegod. Iviøben- havn 1773. Trykt og findes tilkiøbs hos Aug. Frid. Stein, boende i Skidenstrædet No. 171,« 32 Sider i 8 °. Erik Eiegods Historie havde Suhm behandlet i det i Aaret 1757 udgivne Skrift »Forsøg til Forbedringer i den gamle Danske og Norske Historie;« nu havde han taget sig for at give en populær Skildring af denne Konge. Han har løst denne Opgave godt, thi der er Liv i Fortællingen, den er i stilistisk Henseende vel skreven, og Bogen hører til de bedste af de mange, som Suhm har forfattet. Efter et Par Aars Forløb fik Suhm en interessant Opgave at løse. I December 1774 blev der af Kongen udnævnt en Kommission, der skulde undersøge Forholdene ved de latinske Skoler, som vare »meget forfaldne,« og indgive Forslag til en ny Ordning af dem. Kommissionen arbejdede usædvanlig hurtigt, hvilket den saa meget lettere kunde gjøre, fordi Kom­ missoriet, forfattet af Ove Guldberg, havde lagt Alt til Rette, saa at Kommissionen egentlig kun havde at kodificere dets Bestemmelser med Skole-Forordningen fra 1739. Resultatet blev dette, at en Lov 0111 Ordningen af de latinske Skoler og Undervisningen i dem allerede fik Kongens Underskrift den 11. Maj 1775. Blandt Bestemmelserne i denne Forordning var 12*