PeterFrederikSuhm_1898

Peter Frederik Suhm.

146

saa v a r der dog een R etnin g, i h v ilk e n S u hm førte noget N yt frem . H an siger et S te d 91: »Naar T id e n fra m ø jsom m elige F o r­ retn inger tillad er det, p rø ver je g u n d ertid en m in e K ræ fter udi sm aa A fh a n d lin g e r, h elst i det S k jø n n e, og fo rn em m elig i saa- danne Slags, h v o r a f v i fo rh en in gen eller faa P rø v er h a ve udi v o rt Sprog. I det A ar 17 7 1 sk re v jeg om S om m eren Sigrid o. s. v.« D et v a r i R eglen om Somm eren , n a ar S u hm boede p aa L a n d e t i Ø verø d , at disse d igteriske A rb ejd er b leve skabte, a f h v ilk e »Sigrid« k om til at in d tage den fo rn em ste P lads, saa at S u hm sid en efter ik k e satte sit N a vn p aa disse A rbejder, m en betegnede sig ved »F orfatteren a f Sigrid.« »Sigrid« udkom fø rst i A aret 1773, og der er et P a r Skrifter, som m aa næ vnes før den F o rtæ llin g om tales. I »Adresseavisen« b lev der den 30. O k to b e r 1772, o. Nr. 177, averteret som u d k om m en en B og m ed T ite l: » Idyller og S am ­ taler,« »som næ ppe fin d er sin L ig e i dette Slags.« B ogen var try k t og til Salgs h os A u g u st F rie d e rich Stein, boen de i S k id en ­ stræ de i Nr. 17 1, og er 135 Sid er stor, i 8 °. I F o rta le n sigei F o rfatteren , at »glade og rolige T im e r h a ve frem b ragt dette Foster. E n T h e o k rit, en V irg il, en P ope, en G esner h a r jeg søgt i nogle Id ylle r at efterlign e; th i Segrais og F o n ten elle bør ej k om m e i B etragtning. M en u d i de fleste h a ve r je g fulgt m it eget Geni, og som jeg fandt, at dem m an gled e det stille Sprog, den fine Stil, den liflige V elk la n g , som egentligen efter R egler tilsk rives Id yllen , saa beslutted e jeg at føje dertil det N avn Sam taler. Ja, je g h a r søgt i endel af dem at forene sam m en noget a f Id yllen s V æ sen m ed Sam talen s Hæ ftighed, M un terhed, S tyrk e og u n d ertid en B id sk h ed efter L u c ia n i Maade . . . Udi de S tyk k er, som føre G ræ kiske N avn e, h a r je g m ere v ille t næ rm e m ig den egentlige Id y lle ; m en i de, som ha^e N o rd iske P erson er, h a r jeg m enet, at F o rfæ d res V ild lie d kund e og tillad e m ig at sk rive noget stærkere.« D er fo rekom m ei V ers i Id yllern e, m en de ere fo rm elt k u n betegnede ved, at h ver L in ie b egyn d er m ed et stort B ogstav. Det er Id yller, H yrd ed igte i P rosa, som S u hm h er har skrevet, og de ere næ sten gjen n em gaaen d e saa elegiske som vel m uligt, fulde a f K jæ len sk ab , fu ld e a f T aarer. N a ar det er græ ske H yrd er og H yrd in d er, som tale, k a n det gaa a n ; men n a ar det er n o rd iske P erson er, som føre O rdet, saa k n ib e r det. D en allerførste Id yl h a r til P erso n er »B ry n h ild og Haldan,«