PeterFrederikSuhm_1898

53

Gerhard Schøning og Sulim.

vi da undersøgte de vanskelige og mørke Begivenheder, som deri forekomme. I de fleste bleve vi enige, og dem, vi bleve uenige om, er jeg nær ved at ansee for uopløselige. Oven- meldte Tid nyttede jeg og til at lade mig undervise af ham i det Islandske Sprog, som dog alene skete ved at læse Snorro sammen. Endskjøndt han havde et tungt og vanskeligt Em­ bede, saa anvendte han dog al sin øvrige Tid paa sit store Øjemed, engang at skrive Norges Historie, ligesom han og søgte at gjøre mig bekvem til at skrive Danmarks. Til den Ende læste han uophørlig og gjorde mange Udtog.« Dette har Suhm skrevet 1783, men tidligere, 1776, skrev han om Schø­ ning, at han »var min oprigtige Ven og fornemste Vejleder i al historisk Kundskab.« Kort før Suhm holdt Bryllup, skrev han, den 15. April 1752, et Brev til Langebek, som denne besvarede den 6 . Maj. Langebek skriver: »Etats Baaden i sit kjære Brev, raader mig at følge sit Exempel i at tage en Hustru, men Han gjør mig tillige bange derfor, naar Han mener, at Læsning og Lyst til Bøger derved skulde falde bort. Gaar det saaledes med Ham, da veed jeg ikke, om Han derved har gjort vel i at gifte sig. Jeg mener, at man kan sætte sig paa den Fod, at man baade kan gifte sig og derhos vedligeholde den Kjærlighed, man har for Studeringer.« I dette Ræsonnement fik Langebek Ret, thi hans eget Giftermaal hindrede ham ikke i hans Forskninger, og saaledes gik det ogsaa Suhm. Saavel af Breve til Suhm fra Benjamin Dass som af Breve fra Langebek til ham faar man at vide, hvor flittig Suhm var, hvorledes han gjennemgik »Lærefædrene« og derefter begyndte paa Middelalderens Foi- fattere, hvorledes baade han og Schøning vare ivrige i at ex­ cerpere disse, ja i Februar 1753 udtaler Langebek sin Foi- undring over Suhms »store Flittighed og forfærdelige Læs­ ning42.« Langebek beder gjentagne Gange Suhm om at give sig Notitser, som han kunde bruge til sine Arbejder. Man faar at vide, at Suhm havde Bøger staaende i Kjøbenhavn, at han fik Bøger sendte til Laans til Trondhjem, og at han kjøbte Bøger. Naar man seer, hvor mange Bøger baade han og Schøning benyttede i det Skrift, der udkom 17o7 undei begges Navn, og som fremdeles citeres i de Afhandlinger, som udkom fra dem i de nærmeste Aar derefter, maa man nok have Ret til at forundre sig over, at de raadede over en saa